Med efteråret kommer ensomheden..

Jeg gik egentlig lige rundt og havde det så godt. En lille smule travlt grundet studiestart og et tarveligt hårdt semester. Men så var det at september kom sammen med den halsbetændelse vi, ifølge min læge, alle sammen har fået. Lidt skægt når nu min halsbetændelse ikke smitter. Kan nogen fortælle mig hvordan det så hænger sammen?
Anyways. Mens jeg lå med 41 i feber og troede at jeg skulle dø, skete der noget som ellers endnu ikke er sket i de 7 måneder jeg har været single: jeg savnede rigtig rigtig meget at have en kæreste. Som et lyn fra en klar himmel var den ensomme, knugende trang til at nogen holdt om mig der pludselig. Så meget at jeg lidt i fuldskab skrev en medlidenheds-plagende besked til en ven. Den stakkels fyr anede ikke hvad han skulle stille op. Note to self: tænk dig om en ekstra gang inden du gør dine nyerhvervede venner utilpasse.
Jeg er ved at være rask igen og jeg håber lidt at "glad-for-at-være-single"-mig vender tilbage hurtigst muligt!