Højt at flyve...

Bedst som jeg havde forenet mig med min singletilværelse i Danmark, var stoppet med at savne et andet land hele tiden og faktisk var glad hver eneste dag, mødte jeg en fyr. I husker måske mit lille anfald af usikkerhed i forbindelse med at skrive eller ikke skrive til Tinderfyr 6. Jeg ville bare gerne have revet benene væk under mig (i forbindelse med at blive løftet ind i sengen vel at mærke), men i stedet for at skrive til Tinder-fyr 6, tog jeg til fest og mødte en mand, som gud-hjælpe-mig slog benene væk under mig på både den ønskede og en lidt mere uønsket måde. Omend sexen ikke var noget at råbe hurra for, var jeg flyvende, da jeg tog hjem fra ham den efterfølgende dag. Da jeg samme aften tjekkede min mobil for 478347832. gang lå der endelig en sms til mig og de efterfølgende dage blev de ved med at tikke ind. De var fulde af humor, flabethed, intelligens og grammatisk korrekthed og jeg mistede lynhurtigt interessen for både Tinder, happn og sågar badoo. I lørdags fandt vi ud af at ramme den samme fest igen og før jeg vidste af det, sad jeg endnu en gang i hans arme, med benene slynget om hans lænd. Højt, højt oppe. Han holdt om mig, mens vi sov og kyssede mig i nakken, da vi vågnede. Jeg er ellers ikke, modsat mange andre, så glad for morgensex og slet ikke når ens tænder er belagt med frotté, men han behøvede bare at åbne sine læber og lade sin tunge strejfe mine en enkelt gang, så var jeg klar. Med stærke arme placerede han mig på sit ansigt og lod mig klynge mig til væggen, mens hans tunge fandt vej mellem mine ben. Bagefter red jeg ham i en uendelighed. Han har den mærkeligste pik, jeg nogensinde har set. Den har sådan et sjovt knæk på midten, så den nærmest peger opad. Den er svær at give et blowjob, men når det kommer til selve akten, rammer den alt det rigtige. Efter halvanden times aktivitet faldt vi om i de fugtige lagener og brugte en rum tid på at lære hinanden bedre at kende. Med et forfærdeligt ømt underliv mod en alt for hård cykelsadel fløj jeg hjem og modtog snart en snap, som om muligt sendte mig endnu højere op i skyerne på trods af, at handle om vasketøj. I dag har jeg ikke hørt fra ham og jeg opfører mig som en usikker, hormonforstyrret 14 årig. Mit fornuftige voksne selv, som jeg er sikker på gemmer sig derinde et sted, prøver at fortælle mig, at han selvfølgelig tager kontakt igen. Altså intet tyder på, at han ikke gør det. Mit voksne selv forsøger også at huske mig på, at jeg er udstyret med fingre, og dermed bare kunne sende ham en besked.

Højt at flyve, dybt at falde, som man siger...

On another note kan vi efterhånden kan konkludere, at jeg eddermame har det med at falde for de der mænd lynhurtigt. Pissesmart når man lige gik og var lykkelig over sin ukomplicerede singlehed. Det er også lidt som om, at hele den her situation, minder lidt for meget om en vis arkitekt i et andet land, som jeg jo nærmest også forelskede mig i på ingen tid.

Tinder-fyr 6 round 2?

I går lige inden søvnen skyllede ind over mig, dukkede der pludselig en tanke op i mit hoved. Eller nærmere en person. Da jeg stod op i morges, brugte jeg den gode del af en halv time på at finde ham på facebook i håb om at finde ud af, om han har fået en kæreste og dermed er af singlemarkedet. Jeg fandt ham, men blev ikke klogere på, hvorvidt han er single eller ej. Nu har jeg lyst til at skrive til ham. Kan I huske ham? Tinder-fyr 6. Jeg så ham kun to gange og efter første date, så jeg potentiale til kæresteri, men det gjorde han ikke. Da vi så hinanden anden gang, gik det virkelig vildt for sig, og nu er jeg ude i, om jeg skal kontakte ham. Sådan for gammel kemis skyld. 15-år-ældre-mand, som også er nævnt i indlægget, er travlt optaget, så det bliver der desværre ikke noget af for min del. Men Tinder-fyr 6.. Stor, stærk, flot. Bare ved tanken om ham er jeg ret tændt. Han løftede mig jo fandme op fra gulvet, som var jeg lavet af flamingo! Problemet er at komme i kontakt med ham; jeg har hans nummer, men jeg tør ikke skrive. Det er rimelig kujon-agtigt, hvis jeg selv skal sige det, men kujonen i mig har altså bare mange grunde til at lade være:
- hvad hvis det ikke er hans nummer mere
- hvad hvis han har en kæreste
- hvad hvis han syntes, at sex var dårligt dengang og at det er grunden til at vi næsten ikke har været i kontakt siden

Jeg har faktisk ikke en skid at tabe.
Jeg stemmer for at skrive til ham, når jeg i morgen er fuld og modig.

Hold fast!

Det går altså vildt for sig. Bedst som jeg havde en lorte dag i går, besluttede 15-år-ældre-mand sig for at komme tidligere end planlagt. Efter en kort rundvisning i min ydmyge bolig, gik vi direkte til sagen og kastede os over hinanden inde i sengen. Sex med ham er kun blevet bedre for hver gang. Ikke nogen orgasmer, men helt ærligt, orgasmer fremkaldt af en mand, er altså også stadig vældig nyt for mig. Halvanden times sex til lyden af folk, der kommer hjem fra arbejde i lejlighederne rundt om én, er klart anbefalelsesværdigt. Eller bare halvanden times sex. Eller bare sex.

Anyways! Vi efterfulgte det med 30-40 minutters putning (er det overhovedet et ord?) og så var han ellers på vej ud af døren igen. Og det var helt okay. Mere end okay! Jeg er ellers typen, der helst vil klistre mig fast på manden efter sex, og ikke tale óm at han skal hjem de første par timer. Med 15-år-ældre-mand er det bare anderledes. Fordi jeg ved, at vi ses igen. Og fordi det er for sex, at vi ses.

Nå, men det er altså nu, at I skal holde fast, for det er ført nu, at det bliver rigtig vildt. Med 15-år-ældre-mand ude af døren tog jeg et bad, men knap var jeg blevet tør, før Tinder-fyr 6 skrev til mig. Om jeg havde lyst til at ses. Samme aften. Hvad gør en classy pige i den situation? Inviterer ham over.

Han stod på min dørtærskel halvanden time senere. Nærmest pænere end jeg huskede ham. Vi satte en film på, men vi ved jo alle sammen godt, at en film lynhurtigt bliver glemt, når der er læber og hænder alle vegne. Filmen var ikke tilnærmelsesvis slut, før han løftede mig op, som vejede jeg ingenting, og bar mig i retning af sengen. Alle piger burde blive løftet på den måde mindst én gang i deres liv. Nå, ind i seng. Flere gange stoppede jeg ham i at tage mit tøj af, pissebange for at man kunne lugte på mig, at jeg for bare et par timer siden knaldede en anden mand. Jeg havde absolut lyst til ham, men hvordan fa'en skulle han kunne leve op til det, jeg lige havde fået? Og hvordan kunne jeg overhovedet være bekendt at være sammen med to mænd på en aften? Efter et stykke tid gav jeg efter for lysten, og smed alle tanker om fordomme, anger, samvittighed and what not langt væk sammen med mit tøj. Størrelsesmæssigt var jeg også bange for at blive skuffet, I ved, man mærker jo lige efter gennem tøjet, når nu han alligevel presser den mod ens underliv. Det blev jeg ikke. Shit. Når man, som jeg havde på det her tidspunkt, har smidt alt tøj og alle hæmninger, så er der kun en vej. Det var godt, det var hårdt, det var kampfrækt. Bagefter tog vi et bad sammen, gik tilbage i seng og så postulerede han, at han altså ikke var helt færdig med mig.

Jeg eksploderede under hans fingre, og siden under hans tunge.

Han tog først hjem i morges, fordi jeg netop er den klæbende type. Ikke om han kunne få lov at gå hjem samme aften. 

Alt det her er jo ret vildt i sig selv, men hvad endnu vildere er, at jeg slet ikke har det dårligt med det i dag. For bare et år siden ville jeg have haft det elendigt, jeg ville have følt mig billig og skamfuld og jeg ville hade at skrive det på bloggen. I dag er jeg ligeglad. Nærmest glad. Jeg fik god sex, to gange. Med to vidt forskellige mænd. På en aften.

Måske vil nogen af jer dømme mig - jeg ville have dømt mig for et år siden. Men jeg håber, at I i så fald vil holde det for jer selv, for jeg er ligeglad. For mig er det en sejr, at jeg gjorde, hvad jeg havde lyst til og ikke lod mig tynge af samfundets normer og fordømmende blik. Jeg holdt det (efter omstændighederne) sobert og sørgede for at beskytte både mig selv og dem.

Og i dag er vi alle tre glade og tilfredse. Jeg er i hvert fald, men lur mig om ikke også de er.

Status-ish

Nå men altså. Jeg skulle have været på studie i dag fra kl 8 til 16, så direkte videre på arbejde til kl 20, og så hjem og have besøg af 15-år-ældre-mand. Jeg droppede studiet allerede kl 4 i nat, da jeg kun havde sovet, hvad der vel svarer til 1 sammenhængende time. Det er fint nok. Det er blevet lidt en vane. Det er bare så svært at komme op om morgenen. Jeg orker det ikke, min krop føles tung og mit hoved ligeså, så jeg ender oftest med at sove videre til jeg vågner igen af mig selv. Ved 13 tiden, som regel. Af den grund har jeg ikke været afsted til studiet i en uges tid. Da jeg vågnede var det til en sms om, at jeg alligevel ikke behøvede at komme på arbejde. Og sådan blev det, at min eneste plan i dag er, at 15-år-ældre-mand kommer og knalder. På eget initiativ, hvilket vi godt kan lide. Lidt underligt at vi skal være hjemme hos mig, det gør jeg mig ellers ikke så meget i. Det bliver så intimt. Som om at man giver nogen lov til at se lige igennem en, fordi man lukker dem ind i ens hjem. Fordi ens hjem siger så meget om en. Eller i hvert fald om mig.

Tinder-fyr 6 forsøgte også at invitere sig selv ind i dag (ja, på flere måder), men den gik jo ligesom ikke, når jeg allerede har en aftale. Jeg ved ikke, hvad det er med den mand. Jeg ved ikke, hvad han vil. For jeg er virkelig klar i mælet vedrørende, at jeg ikke gider at knalde. Alligevel vil han gerne ses, også selvom han ikke vil have noget følelsesmæssigt med nogen så ung som mig. Det giver ingen mening, så jeg har bare besluttet at lade være med at forsøge at få det til at give mening.

Og så er der jo ham der, hvor alt føltes rigtigt. Jeg har ikke gjort noget, og han har ikke gjort noget. Det er præcis sådan, det skal være. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på ham. Han bor trods alt 500 meter væk, så selvfølgelig spejder jeg efter ham, hver gang jeg er i nærheden af hans boligkompleks. Jeg ser ham aldrig. Det er også sådan, det skal være. I virkeligheden er jeg jo bare vild med tanken om ham, for i bund og grund kender jeg ham overhovedet ikke, og jeg er 99% sikker på, at jeg ville blive slemt skuffet, hvis vi nogensinde forsøgte at lære hinanden at kende. Jeg er vild med tanken om, at han er uopnåelig. At han aldrig kan blive min. Det var det samme sidste år med Musikeren (tjek Biroller). Selvom Musikeren og jeg havde langt mere mellem os, så vidste jeg et eller andet sted godt, at han aldrig kunne blive min. Ny i musikbranchen, med masser af succes og ikke mindst masser af damer foran sig. Alligevel ville jeg, uden at tøve, sige ja, hvis Musikeren spurgte, om vi skulle begynde at ses igen. For han er stadig uopnåelig, og jeg elsker tilsyneladende uopnåelige mænd. Jeg tror, at det er sådan en generel kvindebrist, men jeg ved sgu ikke hvordan man retter op på den. Gid jeg gjorde. For jeg præges ret meget af tanker om ham der, tanker om Musikeren og generelt bare negativitet i øjeblikket. Pænt træt af depression i øjeblikket. Det føles lidt som om, at alt er gået i stå. Også bloggen.
Så hvis I har nogen gode inputs til, hvad I gerne vil høre mere om, så bare fyr dem afsted. En hel ny og positiv blog bliver det nok ikke til, men det ville da være fint med lidt ændringer heromkring :)

Tinder-date 6

I dag er det et lidt anderledes indlæg om en Tinder-date. Følgende har jeg nemlig skrevet før daten (og faktisk ikke genlæst det nu, hvor jeg er hjemme igen): mand, jeg har ikke særlig meget lyst. Vi har skrevet sammen i noget, der minder om en uge og jeg griner højlydt over hans sms'er. Mega god humor, mega god kemi. På sms. Og vi ved jo alle sammen, at det ikke nødvendigvis også er tilfældet, når man så rent faktisk møder hinanden ansigt til ansigt. For at gøre ondt værre, så lader det til, at han disker op med mad. Jeg ved vitterligt ikke, hvordan vi gik fra kaffe til aftensmad, men jeg har så meget pres over det. Oveni hatten så er han en type, der træner og vel vejer ca. 100 kg - ren muskler selvfølgelig. Jeg tager bare noget løst tøj på og pakker mave-delen væk, ikke..

Følgende er fra efter daten: han var pænere i virkeligheden (første gang det er sket!) og han lavede mad. Og vi drak vin. Og vi hyggede. Og selvom han var lidt genert, så lå de gode jokes lige under overfladen og tittede så fint frem hen af aftenen. Jeg kunne godt lide ham, og det føltes som om, at det var gensidigt. Jeg nåede sågar at tænke "her er måske noget, der kan føre en 2. date med sig". Indtil han siger, at han faktisk ikke kan forestille sig et forhold til nogen, der er så meget yngre (9 år). Hvorefter han kysser mig, og jeg kysser tilbage. Nu føler jeg mig som en stor idiot, for tro på, at det kun var ét kys. Det var nok nærmere tusind. Fulde af lidenskab. Mest dum føler jeg mig, fordi jeg forsøgte at forhindre den her situation. På forhånd havde vi forventningsafstemt; ingen af os var interesserede i et onenight stand og ingen forventede sex. Alligevel sidder jeg nu her og føler mig som en klovn. Lort. Lort at jeg godt kunne lide ham, og hans skæve humor. Lort at han bedre kunne lide at kysse mig end at snakke med mig. Og lort at jeg overhovedet lod ham tænde mig så meget.

:(