What's your number?

I forbindelse med indlægget om mine vilde aften, kommenterede en sød læser, om jeg nu også var helt okay med det. Hun havde nemlig tidligere gjort noget i samme stil og var kommet til at fortryde senere. Det har jeg tænkt en del over, og det hænger så fint sammen med indlægget om tal, som jeg længe har haft et opfølgende indlæg i støbeskeen til.

Jeg har kun en eneste gang fortalt mit sextal til nogen, som tidligere nævnt herinde, var det til Ekskæresten, og hans reaktion var, at jeg var billig. Det sidder dybt i mig, og det er først noget, som jeg er begyndt at kunne ryste af mig nu. Men så alligevel. Jeg skriver jo kun det her, fordi jeg er anonym - jeg ville aldrig fortælle det til nogen, heller ikke min nærmeste veninde. Og når jeg trykker "udgiv" lige om lidt er det med stor usikkerhed.

Jeg har været seksuel aktiv, siden jeg var 12, hvilket i sig selv er helt skørt og en kilde til stor fortrydelse for mig. Efter den første gang fik jeg en kæreste, var sammen med ham et års tid, begyndte at se en ny fyr, så ham et lille års tid og var 14, da jeg så rigtigt begyndte på one-nighters. Som 17 årig fik jeg en ny kæreste, som jeg var sammen med et år, efterfulgt af Ekskæresten, som jeg var sammen med lidt over 2 år. Herefter blev det vildt og jeg var single helt indtil Musikeren og jeg så hinanden (eksklusivt fra min side) et par måneder og jeg efterfølgende blev kærester med Mr. Good Guy et par måneder.
Jeg har talt sammen.
Alt i alt er mit sextal på 20.
Det synes jeg, er rigtig mange. Alt for mange. Men det bunder mest i, at jeg fortryder 11 af dem. Af de resterende 9 har jeg været forelsket eller i hvert fald følelsesmæssigt involveret i 6 af dem og de sidste 3 tæller L, 15-år-ældre-mand og Tinder-fyr 6. Jeg har det okay med de 9. Det er de 11, der er problemet. Alle sammen one-nighters. Hver og en efterlod de mig med en følelse af skam og ubehag. Kun en enkelt, nemlig Tinder-fyr 4, knaldede jeg uden alkohol i blodet, og den primære grund til, at jeg fortryder ham, er at han fik mit sextal til at stige.
Så hvad kan man lære af det? Alkohol er en pissedårlig idé. I hvert fald for mig. Og så skal man fandme huske at mærke efter og sige nej, hvis man ikke har lyst. Langt de fleste af de 11 har jeg ladet mig overtale til. Kun én sagde jeg nej til, at han så var ligeglad med det, er en anden historie. Jeg er sikker på, at jeg kunne være kommet uden om 10 fortrydelser, hvis jeg havde været bedre til at lytte til mig selv og sige nej.

Hvis I har lyst, vil jeg vildt gerne høre jeres sextal, især hvis det nærmer sig mit. Som I nok kan fornemme, skammer jeg mig over mit tal, og at grunden til det er blevet så højt er, at jeg ikke lyttede til mig selv. Hvis jeg havde været sammen med 20, som jeg kunne stå inde for, som jeg havde haft det fedt med, og som jeg ikke fortrød, så er jeg sikker på, at jeg ikke ville skamme mig over det. For i bund og grund synes jeg ikke, at man skal skamme sig over et højt tal - heller ikke hvis det ligger på 200. Så længe man er glad for de valg, man har taget og kan stå inde for dem.

Har den været inde, tæller det ;)