mandag den 24. november 2014

Om at være anonym

Hvis nogen skulle være i tvivl, er jeg en anonym blogger. Det er jeg for at kunne skrive frit fra leveren, for ikke at skulle pakke noget ind, tænke på andres privatliv eller tænke på hvad min mormor, veninde og ekskæreste mon tænker om mine udskejelser, og om min mors udskejelser. Det fungerer virkelig godt for mig. For ligesom at jeg er den type mennesker, hvor det virkelig hjælper at sige tingene højt, hjælper det også at skrive dem ned. Det er ligesom en omgang terapi - kvit og frit. Ofte skriver jeg et indlæg om, når jeg når til slutningen af det, fordi jeg i processen har indset en masse ting. Det er smart. Det er lidt ligesom en dagbog, bortset fra at her har jeg en læserskare, som hepper, kommer med gode råd, input, synspunkter og meninger, og som virkelig også får mig til at indse nogle ting.

Hvis jeg havde valgt at sætte eget navn og ansigt på bloggen, ville jeg aldrig have kunnet skrive om Mr. Good Guys lille ulempe, om min mors utroskab, om mit sextal eller om min vilde aften. Tænk hvor meget drama, I var gået glip af, og hvor meget jeg ikke havde fået bearbejdet ved at skrive det ud til jer. Min lille blog om mit liv ville have været noget tom og indholdsløs. Se, i mine øjne er det fine ved blogs om dette emne, at det er ligesom en virkelig god bog eller film fyldt med drama, intriger, hjertesorg og plain hverdag - men uden nogen udsigt til at det stopper. Nogen får det til at fungere virkelig godt med en identitet, der er fremme i lyset, som for eksempel farudenfilter, twinpeaks og Miriams blok. I mine øjne er de dog særtilfælde, der har noget ekstra at byde på og som har en ekstra fin skrivestil eller vinkel på bloggen, og som derfor ikke behøver at inddrage de personlige og mere dramatiske ting, som jeg for eksempel har gjort her, og som Tinderslut og Frk. Rodebutik gør. Når en blog ikke har en speciel vinkel, en røvfuld virkelig gode koncepter eller en fantastisk skrivestil, så er min mening, at anonymitet fungerer bedst for at sikre, at der ikke bliver lagt et filter på, men at man netop kan skrive helt frit uden at skulle bekymre sig om mormor.
Pointen med det her indlæg er, at jeg knuselsker min anonymitet, selvom jeg selvfølgelig lige skal tænke en ekstra gang over tidspunkter, aldre, beskrivelser, osv. for at undgå at eventuelle læsere/veninder, genkender mig, og at jeg til en hver tid vil anbefale at opstarte en anonym blog fremfor en ikke-anonym blog, hvis man ønsker at fokusset på bloggen skal være ens eget liv - eller private dele af det.

Dette indlæg er ikke skrevet for at nedgøre eksisterende ikke-anonyme bloggere, men er blot en opfordring til, hvis du sidder og overvejer at oprette en blog, så at gøre det anonymt. Derudover er det blot for at fastslå at jeg er vild med min anonymitet, med at skrive på bloggen og med jer, der læser med.


11 kommentarer:

  1. Jeg har tit fortrudt at jeg ikke har kastet mig ud som anonym blogger og overvejer stadig om jeg ikke burde ha' en anonym. Der er rigtig mange ting jeg ikke kan skrive om og jeg skal hele tiden overveje hvor grænsen er. Jeg lovede mig selv fra start at jeg ville være åben og ærlig, men samtidig ikke hænge nogen ud.. Det kan være svært når man bliver chikaneret... Ville ønske jeg kunne fortælle om de rigtig svære ting, men det er jeg desværre for offentlig til.

    Jeg elsker de anonyme bloggere..

    Knus <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan kun anbefale det, vil jeg sige. Det er vel aldrig for sent at starte en anonym blog - du kan jo sagtens køre to :) Jeg bed lige mærke i din kommentar om at blive chikaneret, det er da slet ikke ok! Jeg håber ikke, at det er noget, der fylder særligt meget..

      Slet
    2. Lige pt fylder det chikane alt, men det er også fordi det kommer fra et familiemedlem som jeg ikke ønsker kontakt med. Det har varet i to år nu.. Håber det stopper en dag..

      Og du har ret, det er nok aldrig for sent med en anonym blog, men ved ikke om jeg tør..

      Slet
  2. Jeg er garvet bloglæser og har egentlig ingen holdning til om bloggeren er anonym eller ikke. Det er to forskellige blogformer tror jeg, fordi den anonyme blogger ofte er åben omkring sit indre liv på en helt anden måde. MEN jeg elsker gode anonyme bloggere og ofte kan de bryde tabuer, fordi de føler de kan være mere åbne, og dermed skriver om helt andre emner end den ikke-anonyme. Dines er eksempelvis et prima eksempel på en fantastisk blogger der både kunne skrive virkelig fint, og skrive om emner som ramte dybt. Din snak om sextal synes jeg også rammer rigtig godt i hvad man kan tillade sig som anonym blogger. Så jeg vil vel egentlig bare sige tak for at du bruger denne kanal som selv-terapi. Jeg tror det rækker vidt:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er fuldstændig enig. Jeg ville heller ikke være foruden ikke-anonyme bloggere, for de kan noget andet. Jeg tror, at du har ret i, at det er to forskellige blogformer, selvom de overordnet handler om det samme - bloggerens liv. Godt at begge ting eksisterer :)
      Og tak for komplimentet!

      Slet
  3. Jeg tror, der er fordele og ulemper ved begge ting. Jeg savner nogle gange enormt meget at være anonym, fordi jeg gerne ville skrive mere åbent om fx sex, hvilket ikke just er ideelt, når man har familie og bekendte, der kigger med. Samtidig kan det godt være svært at finde grænsen for, hvad man kan tillade sig at dele, og det får jeg ind imellem nogle tæsk for... På den anden side ville jeg helt sikkert føle, jeg manglede noget, hvis jeg ikke havde ansigt på. Der opstår en anden form for tilknytning (i hvert fald for mit vedkommende), når man får de der faktuelle detaljer, som kun kommer fra bloggere, der ikke skal passe på deres anonymitet. Plus, man slipper for at skulle gå og være bange for at blive busted. Det kunne jeg ikke håndtere!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror helt afgjort også, at der er fordele og ulemper ved begge. At blive busted er for mig noget som fylder en del, og jeg skal tænke over, hvilke detaljer jeg skriver på bloggen og hvilke jeg giver de veninder, som jeg tror, læser blogs. Det kan godt være anstrengende, men heldigvis er jeg ikke stor, hvilket jeg trøster mig med i forhold til det.
      Som læser føler jeg mig også tættere med bloggere, hvis identitet ikke er hemmelig, og det ærgrer jeg mig lidt over engang imellem.
      Når man opretter en blog, må man overveje, hvad den skal bruges til og hvad man vil dele. Til mit formål er der flest fordele ved at være anonym, til gengæld er jeg glad for, at du ikke er det :)

      Slet
  4. Jeg ville heller ikke bytte min anonymitet for noget! Jeg synes, ligesom dig, at det er super fedt at bruge bloggen som åben dagbog også fordi der tit kommer input fra læserne som måske bringer nye refleksioner i spil eller bare anerkender det man selv har gang i :-) Samtidig er det fedt når anonyme bloggere bruger deres anonymitet til netop at berøre tabu-emner...

    - Smil fra Pigepaatvaers

    SvarSlet
  5. Meget interessant læsning. Har overvejet det for længe siden, men når jeg har prøvet er jeg bare gået i stå. Nu har jeg bare ikke det behov mere /lyst idet min blog kræver min identitet :)

    SvarSlet
  6. Hej, jeg har lige lavet mit første indlæg som anonym blogger, så yderst interessant læsning. Det er en helt ny verden - men utrolig spændende verden..

    SvarSlet