tirsdag den 7. juli 2015

Dilemma kasse?

Jeg har tænkt på at indføre et lille koncept på bloggen. Især eftersom der ingen andre koncepter er på den, og så fordi her er jævnt kedeligt, når mit liv er sus og dus og kærlighed. Derudover så synes jeg, at det ville være skægt at inddrage jer læsere lidt mere - især nu hvor det står stille herinde. Jeg er derfor i en sen nattetime, hvor jeg ikke kunne falde i søvn, kommet op med Dilemma-kassen, hvor man kan indsende sit dilemma anonymt og få svar fra mig og de resterende læsere. Men hov, tænker du måske, har alle de andre bloggere ikke et lignende koncept kørende? Og jo, det er der mange der har. Tanken med dilemma-kassen er, at intet dilemma er for stort eller for småt, for dybt eller for overfladisk. Skal du tage den røde eller den blå kjole på til din date? Skal du slå op med din veninde gennem 10 år? Skal du droppe ud af drømmestudiet, fordi du har fundet en fyr i Spanien? Bør du barbere dine ben? Det hele er velkomment og det er det jeg håber, kan adskille konceptet en lille smule fra de store bloggere. Jeg håber, at I vil være med. Hvis ikke, må jeg jo selv komme op med nogle dilemmaer - eller lukke ned for konceptet igen.

Dilemmaer kan indsendes lige her
(Jeg håber, at det virker - jeg er fandme ikke særlig god til sådan noget teknisk noget)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar