I ved godt hvilken jeg taler om: Fifty Shades of Grey. Jeg havde ellers lovet mig selv at jeg ikke skulle forfalde til den bog, især ikke på dansk, da den skulle være helt elendigt skrevet. Men ak, jeg så den på tilbud til 19.95,- og så var jeg jo ligesom nødt til at købe den, ik?
Jeg er dog kun nået 16 sider ind i den og føler mig nødsaget til at stoppe op ved denne sætning: "Han er høj, klædt i et fornemt, gråt jakkesæt, hvid skjorte og sort slips, og har uregerligt, kobberfarvet hår og intense, lysegrå øjne, der betragter mig med et listigt glimt". Uregerligt, kobberfarvet hår, siger du. Uregerligt, KOBBERfarvet hår. Jeg kan umuligt være den eneste kvinde på jorden, der finder det ekstremt utiltrækkende at en ellers gudesmuk mand har kobberfarvet hår. Og skal vi ikke også lige kalde det hvad det er? Rødligt, orangefarvet, gingerfarvet.
Jeg har brugt små 10 minutter på at omrokere oplysningerne om Mr. Grey og få lavet ham mørkhåret. Så nu kan jeg måske overskue at læse bogen igen.. Ikke om jeg vil læse om en rødhåret sexgud (eller hvad det er han viser sig at være..)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar