Er der et "vi"?

Nå, så musikeren har på besynderligvis stadig lyst til at se mig.
Den anden dag var det næsten 3 uger siden at vi sidst så hinanden og det kunne jeg slet ikke holde ud. Så da jeg havde drukket mig godt fuld, skrevet en sms til ham som han aldrig besvarede og grædt lidt ud ved min bedstevens skulder, besluttede jeg i min alkoholtåge at tage hjem til manden. Heldigvis for mig var han hjemme og han lukkede mig da også frivilligt ind, selvom han vidst ikke helt hørte hvem jeg var gennem dørtelefonen. Jeg startede ud med at tude lidt på hans sofa og sluttede af med at sove i ske med ham i hans seng.
Når man er musiker, har man åbenbart meget travlt og det var derfor at vi ikke havde set hinanden i hvad der føltes som 100 år. Det snakkede vi lidt om og jeg fik udtryk mit problem ved at ses så lidt. Da jeg skulle til at gå dagen efter spurgte han: "er vi okay?" mens han kiggede mig dybt i øjnene. Tusind tanker fløj gennem mit hoved, men jeg kunne ikke få fremstammet andet end "ja".
På min cykeltur på vej hjem, følte jeg mig næsten helt lykkelig. Lige indtil jeg kom i tanke om hvad han havde sagt i dørtelefonen dengang jeg ringede på. "Er det dig Christina?". For hvem fanden er Christina egentlig?
Første tænkte jeg at hans søster måske hed Christina, men efter en hurtig facebook-søgning (ja jeg er dén pige) fandt jeg ud af at det hedder hans søster overhovedet ikke. Så siden da har jeg tænkt på hvad han selv lagde i at spørge om vi var okay, hvem Christina er og om dater/knalder/ser andre..