Nå. Men tilbage til pointen: løs-problemerne-snakken blev ret hurtigt til en gå-fra-hinanden-snak, for man kan trods alt ikke bygge et ligeværdigt forhold, når den ene part er dybt forelsket og den anden bare ikke er. Så vi aftalte at gå fra hinanden og jeg lovede ham at gå hjem og mærke efter om jeg kom til at savne ham. Samme aften og hele den næste dag brugte jeg på skrift med at svare på spørgsmål og forklare de problematikker, som jeg havde i forholdet. I bund og grund kan jeg opsummere det med disse to punkter:
- Den fysiske del: jeg tændte ikke på ham
- Den følelsesmæssige del: jo mere han kom til at holde af mig, jo mindre åbnede han op og fortalte mig om ting, der gik ham på mm.
Og så fandt jeg lige endnu et punkt dagen efter, som jeg gerne lige vil fortælle forhistorien på, inden jeg afslører det. Min føromtalte veninde er single og på Tinder, hvilket jeg har misundt hende meget mens Mr. Good Guy og jeg var sammen. For hvad kan være sjovere end at kigge på fyrer uden at skulle deale med dem man ikke er interesseret i? Det er så overfladisk, at det vinder i min bog.
Jeg havde efter gå-fra-hinanden-snakken derfor rigtig meget lyst til at oprette mig på Tinder, men syntes ikke, at jeg kunne være det bekendt overfor Mr. Good Guy. Jeg vender dette med samme veninde, fortil hun siger: "Jeg er simpelthen nødt til at fortælle dig noget". Det viser sig, at Mr. Good Guy har været aktiv på Tinder i al den tid, vi har været kærester. Der er 3 uger gammelt billed derinde og alt muligt. Pludselig forsvandt min dårlige samvittighed over at gå fra ham. For godt nok er jeg så sikker, som man nærmest kan være på, at han ikke har været sammen med nogen, men det godtgør ikke, at han har været aktiv på en dating-app når han ved at jeg har et lillebitte jalousi issue.
Så nu er jeg sgu allerede single igen - og så absolut også på Tinder! Hvor jeg forresten tillader mig selv at være rigtig kræsen.
Seriøst, er jeg den eneste der allerede er på vej til at blive dybt afhængig af den app?