Om grønnere græs

Man siger jo, at græsset er grønnere på den anden side. Eller også siger man at det lige netop ikke nødvendigvis er grønnere på den anden side, men at det i hvert fald føles sådan.
I forstår godt hvad jeg mener.
Anyways, dette udsagn er et, som jeg har tænkt en hel del over de sidste par dage.
Jeg skrev indlægget om mænd og de to forskellige typer. Og om at Mr. Good Guy absolut er type 1. Siden da har jeg tænkt endnu mere over det. You see, the thing is: jeg tænder ikke på min kæreste. There, I said it. Nu er det så bare sådan, at dette fysiske problem (som jeg er den eneste af os, der har) har udviklet sig til at handle om meget mere. Pludselig er hans ellers så perfekte beskeder og små gerninger slet ikke søde og perfekte mere, de er bare kvalmende og kvælende, og han forstår jo slet ikke hvorfor jeg er sådan en sur og irritabel kælling.
Drømmeland er ikke så drømmeagtigt mere og jeg kan jo ikke lade være med at tænke på om græsset virkelig er grønnere på den anden side..