torsdag den 5. juni 2014

Sorgens 5 faser og repeat#3

Jeg har genfundet Lukas Graham efter at have været godt og grundigt træt af ham på det sidste. Især én sang kører rundt i hovedet på mig:


Gæt hvorfor. Jep, Mr. Good Guy laver samme nummer som pigen i sangen. Ligger i knæ. Faktisk måske nærmere nede i et hul, på knæ for at få mig tilbage. Det er ikke engang en overdrivelse. Jeg troede rent faktisk, at han var rimelig afklaret med beslutningen, omend han selvfølgelig var ked af det. Men ikke så ked af det..


Man taler om sorgens 5 faser:
1. Benægtelse
2. Vrede
3. Forhandling
4. Nedtrykthed
5. Accept
Mr. Good Guy har været i første fase i næsten to uger. Så sent som forgårs skrev han "Jeg elsker dig og vil være sammen med dig.. Jeg ved også at du elsker mig. Jeg kan godt forstå at det at jeg er lidt lukket gør at du ikke føler dig så tryg og derfor har trukket dig lidt" og "Jeg vil vise hele verden at du er min kvinde".. Altså efter at jeg var gået fra ham, og ikke bare havde trukket mig lidt.

De sidste to dage har han vidst bevæget sig lidt over i næste fase, vrede. Nu er ordlyden mere sådan her: "Kan du ikke bare sige det direkte, at du ikke bryder dig om mig?" og "Du er sikkert ligeglad, men..". Ak ja.

Jeg har virkelig ondt af ham, og kan så godt sætte mig ind i, hvad han gennemgår nu. Men come on.. I forgårs brugte jeg hele dagen indtil min date på at fortælle ham, at vi ikke skal være sammen igen, pr. sms forstås. Jeg kunne nærmest bare have copy-pastet mit svar til ham igen og igen. Han hverken ville eller kunne forstås det, og jeg fik den ene besked efter den anden, om hvor meget han kunne forbedre sig og hvordan jeg var den eneste rigtige for ham. Det er hårdt, men nu tenderer det efterhånden til et punkt, hvor det bliver ynkeligt og jeg bliver rigtig vred. Tålmodighed er en dyd, siger de. Kom så fase 3!

2 kommentarer:

  1. Åååh gud! Jeg håber for dig at fase 3 snart kommer!! MEN, som nyligt single og en af dem der står midt i et break-up, må jeg da erkende at man mister sin hjerne totalt.... virkelig... det er som om at man også slår op med hjernen på en måde... og så gør man de dummeste ting altså...

    Kan dog ikke forstå hvorfor Mr. Good Guy pludselig mister sine balls på den måde... altså! (hvis han overhovedet har haft nogle - hvilket vel er spørgsmålet hæ hæ ;) )
    Men jeg synes du er sej og du er også skide sød at du bliver ved med at forklare og forklare... Du skylder ham sgu faktisk ikke noget!
    - Smil fra Pigepaatvaers

    SvarSlet
    Svar
    1. Årh tak, dine ord varmer. Fortstår bare virkelig Mr. Good Guy så godt (og alle andre der går gennem den slags), og det er jo derfor, at jeg bliver ved med at svare og forklare.. Men puha! Nu må det snart stoppe. Tror han har mistet de der balls, for jeg syntes da at de var der engang. Haha..
      Ked af det med dig! Det er sådan en lorte situation at stå i - for begge parter.
      Håber du snart kommer ovenpå igen!

      Slet