Repeat#4

Jeg har altid svoret, overfor mig selv, at hvis en af mine forældre gjorde noget så forfærdeligt, som min mor nu har gjort, ville jeg slå hånden af vedkommende, så at sige.
Jeg stoler ikke det mindste på min mor.
Jeg har mistet respekten for hende.
Jeg skammer mig over at hun kunne gøre noget sådant.
Jeg afskyr hende i øjeblikket.
Men jeg elsker hende stadigvæk. Mindre end før. Men nok til at hun absolut skal forblive som min mor. Jeg skal bare have en pause fra hende. Lidt luft.


Denne sang har intet med ovenstående at gøre, men den kører rundt i mit hoved i øjeblikket. Den er så smuk, at jeg får gåsehud hver eneste gang, jeg hører den. Engang imellem får jeg også tårer i øjnene. (Se bort fra musikvideoen, ik)

Om et par timer vil jeg tage til Grøn Koncert og glemme lidt og hygge mig rigtig meget.

1 stk tudetur

I dag er kaotisk. Jeg ved ikke hvor det her indlæg ender, men jeg ved, at jeg kommer til at græde en hel sø inden det er færdigt.

Det føles som om at jeg har fået en tung, tung byrde på mine skuldre og som om at jeg har mistet lidt af min tro på det gode i mennesker.

Jeg er tilhænger af monogami. Men jeg ved også godt at et ægteskab byder på udfordringer i denne retning. Derfor synes jeg, at man som mand og kone på et tidspunkt bør sætte sig og tage den der monogami-snak. Ikke i de første år, hvor alt forhåbentlig er fryd og gammen, men efter børnenes tilkomst, hvor hverdagen rigtig er indtruffet og man glemmer alt om hinanden og i særdeleshed sex. Der synes jeg, at man skal sætte sig ned og blive enige om, at det måske er ok at tage et enkelt knald udenfor ægtesengen i ny og næ. Indefor nogen præmisser som det enkelte par kan blive enige om, og føler sig trygge ved, selvfølgelig. Hvad enten det er swingerclub, partner-bytte eller onenightstands.

Hvad jeg til gengæld synes, er dybt utilgiveligt er, at bryde monogamien uden partnerens samtykke.

Det har min mor gjort.

Og det fandt jeg ud af.

De nærmere omstændigheder er sådan set ligegyldige. Hun siger, at det har gjort ægteskabet stærkere og at hun har indset, at min far er den rigtige mand for hende. Hun siger, at det er dét, jeg skal fokusere på og derfor ikke sige noget til min far.

Jeg har ikke tænkt mig at sige noget til ham. Min far er min helt, jeg er indbegrebet af fars-pige. Og jeg kan ikke bære at se ham blive knust. Derudover vil det ødelægge hele familien, så det kommer slet ikke på tale.

Men for helvede. Det er min far. Hun har gjort det her mod min far og nu skal jeg holde en så stor hemmelighed for ham. Lige nu føles det ubærligt.

Jeg kan ikke se min far i øjnene.

Jeg kan ikke se min mor i øjnene.

Det skal nok komme, det er jeg sikker på.

Hvad jeg er mindre sikker på kommer tilbage, er troen på at et langt og lykkeligt ægteskab eksisterer. At monogami eksisterer.

Mine forældres ægteskab har altid gjort mig stolt, jeg har altid drømt om at få et ægteskab som deres. Rundt om mig så jeg mine klassekameraters forældre blive skilt. Senere har jeg set utroskab blandt mine venner. Film, TV og musik har ikke gjort tvivlen på den eneste ene og det lange, lykkelige, monogamiske ægteskab mindre. Men altid har jeg trøstet mig ved tanken om, at det godt kunne lade sig gøre, ved at kigge på mine forældre. Det er ødelagt nu. Og dét ved jeg ikke, om kommer tilbage.

Verdens mest døde blog 2

Så troede I lige, at jeg var tilbage, og så var jeg det slet ikke alligevel..

Mine forældre inviterede mig impulsivt på en tur til Italien med alt betalt, og sådan noget afslår man ikke!
Italien var dejlig med tonsvis af lækker mad og lækre mænd. Der befandt jeg mig sådan set ret godt. Med undtagelse af at jeg er typen, der går fra hvid til rød og aldrig ender med en brun kulør, og at jeg desuden er udstyret med et par lår, der har et meget ambivalent forhold til hinanden, hvilket efterlader noget, der minder om brandsår. Om min mor ikke også er udstyret med selv samme type lår, så vi kunne lide sammen? Næ.
Så på trods af alle de dejlige ting ved Italien, så glædede jeg mig egentlig lidt til at komme hjem til kulden. Haha! Snydt. I skrivende stund kan jeg ikke falde i søvn, fordi her er så pokkers varmt. Dagen har jeg brugt på at ligge i undertøj på sofaen og se Paradise Hotel med en skål is i nærheden hele tiden. Apropos, så kan jeg egentlig godt anbefale det norske paradise, hvis man er til sådan noget.

[her skulle have været et billed af deltagerne, men jeg turde ikke google, af frygt for at finde ud af hvem der vinder]

Hele sæsonen startede med et bundt skuespillere og 5 intet-anende piger, som var de rigtige deltagere. Ugen efter checkede de rigtige fyre ind. Siden da har der været spil-uge (et helt afsnit som TheSims!), Narnia-uge, skæbne-uge, Robison-uge, far, mor og børn-uge og påske-uge - og jeg er altså kun nået til uge 8.
I det danske paradise er jeg egentlig ikke så vild med de forskellige tema-uger, men nordmændene har bare bedre idéer og udfører dem også bedre, omend vi stadig snakker paradise. Men helt ærligt, hvem vil ikke gerne se paradise-deltagere i Robinson eller som forældre? Jeg bliver i hvert fald ved, indtil den der hedebølge er ovre.

Verdens mest døde blog

.. er vidst den her. Jeg kan ikke engang huske, hvornår jeg sidst skrev et indlæg. Men der er sådan set heller ikke sket så meget siden. Jeg var til eksamen og det gik skide godt og så har jeg været på Roskilde, hvilket egentlig ikke var den største succes. Festivalen var virkelig fed i mine øjne, min camp; not so much. Jeg tager afsted med nogle andre næste år - nogen der ikke går i seng senest kl 1 hver eneste nat.

Og så er jeg jo faktisk kommet i tanke om, at jeg helt har glemt at fortælle om Mr. Good Guys seneste stunt. Lige efter min eksamen, mødtes vi for at udveksle ting, som vi havde haft liggende hjemme hos hinanden. De involverede underbukser, nøgler og en dildo. I sms'erne op til mødet, havde han glemt alt om dildoen og jeg måtte huske ham på at jeg skulle have den tilbage. Først kunne han ikke finde den, så opdagede han at den lå bag hans seng (Kom ikke og sig at jeg ikke prøvede at få sexlivet til at fungere!). Og dermed var der lagt op til et akavet møde.
På selve mødetidspunktet kunne vi først ikke finde hinanden og måtte ringe frem og tilbage flere gange, før vi endelig mødtes. Vi byttede poser og så troede jeg egentlig, at det var det og at jeg kunne gå hjem og nyde de rosende ord jeg netop havde modtaget til eksamen. Men nej. Han ville gerne snakke. Jeg forsøgte, at overbevise ham om, at der ikke var mere at snakke om. Så begyndte det at sitre i hans ansigt og han trak munden op mod næsen i noget der lignende jeg-kan-ikke-holde-det-ud-om-lidt-begynder-jeg-at-græde. Jeg overgav mig og vi gik over i en park og satte os på græsset. Vi sad der en time og snakkede om alle de samme ting, som vi havde skrevet om. På et tidpunkt sked en fugl på min hånd. På et tidspunkt græd han. Hele tiden snakkede han om en ny chance, at han kunne gøre det bedre og at han ville flytte bjerge for mig. Jeg sagde igen og igen at det var slut og at jeg er langt gladere alene. Jeg sagde det blidt, forstående, vedmodigt, vredt, opgivende og hårdt. Jeg ved ikke om han tog det til sig. På et tidspunkt sagde jeg at jeg ville hjem. Først ville han ikke lade mig gå, så trak jeg eksamens-kortet om at jeg ville nyde det og så lod han mig gå.

Jeg kiggede først i den pose, som han havde givet mig da jeg kom hjem. I den lå dildoen, mit håndklæde og et par trusser. Sidst nævnte havde jeg aldrig set før.

Jeg er typen, der går op i mit undertøj. Især når jeg har en kæreste. Jeg ville aldrig nogensinde bære et sådant par underbukser foran min kæreste. Så jeg blev egentlig vred, ikke så meget over underbukserne, for de er med garanti bare hans ekskærestes, men mere over at han rent faktisk troede at det var mine. I den time vi sad i græsset i den park, snakkede han så meget om hvordan han syntes at vi passede perfekt sammen. Det kan jeg bare slet ikke få til at hænge sammen med at han ikke aner hvilke underbukser, jeg ville gå i. Det eneste jeg nogensinde har haft på overfor ham er g-streng. Så jeg skrev til ham:

 Set i bakspejlet, var jeg måske lidt tarvelig ved ham, men jeg var bare så træt af ham..