Verdens mest døde blog

.. er vidst den her. Jeg kan ikke engang huske, hvornår jeg sidst skrev et indlæg. Men der er sådan set heller ikke sket så meget siden. Jeg var til eksamen og det gik skide godt og så har jeg været på Roskilde, hvilket egentlig ikke var den største succes. Festivalen var virkelig fed i mine øjne, min camp; not so much. Jeg tager afsted med nogle andre næste år - nogen der ikke går i seng senest kl 1 hver eneste nat.

Og så er jeg jo faktisk kommet i tanke om, at jeg helt har glemt at fortælle om Mr. Good Guys seneste stunt. Lige efter min eksamen, mødtes vi for at udveksle ting, som vi havde haft liggende hjemme hos hinanden. De involverede underbukser, nøgler og en dildo. I sms'erne op til mødet, havde han glemt alt om dildoen og jeg måtte huske ham på at jeg skulle have den tilbage. Først kunne han ikke finde den, så opdagede han at den lå bag hans seng (Kom ikke og sig at jeg ikke prøvede at få sexlivet til at fungere!). Og dermed var der lagt op til et akavet møde.
På selve mødetidspunktet kunne vi først ikke finde hinanden og måtte ringe frem og tilbage flere gange, før vi endelig mødtes. Vi byttede poser og så troede jeg egentlig, at det var det og at jeg kunne gå hjem og nyde de rosende ord jeg netop havde modtaget til eksamen. Men nej. Han ville gerne snakke. Jeg forsøgte, at overbevise ham om, at der ikke var mere at snakke om. Så begyndte det at sitre i hans ansigt og han trak munden op mod næsen i noget der lignende jeg-kan-ikke-holde-det-ud-om-lidt-begynder-jeg-at-græde. Jeg overgav mig og vi gik over i en park og satte os på græsset. Vi sad der en time og snakkede om alle de samme ting, som vi havde skrevet om. På et tidpunkt sked en fugl på min hånd. På et tidspunkt græd han. Hele tiden snakkede han om en ny chance, at han kunne gøre det bedre og at han ville flytte bjerge for mig. Jeg sagde igen og igen at det var slut og at jeg er langt gladere alene. Jeg sagde det blidt, forstående, vedmodigt, vredt, opgivende og hårdt. Jeg ved ikke om han tog det til sig. På et tidspunkt sagde jeg at jeg ville hjem. Først ville han ikke lade mig gå, så trak jeg eksamens-kortet om at jeg ville nyde det og så lod han mig gå.

Jeg kiggede først i den pose, som han havde givet mig da jeg kom hjem. I den lå dildoen, mit håndklæde og et par trusser. Sidst nævnte havde jeg aldrig set før.

Jeg er typen, der går op i mit undertøj. Især når jeg har en kæreste. Jeg ville aldrig nogensinde bære et sådant par underbukser foran min kæreste. Så jeg blev egentlig vred, ikke så meget over underbukserne, for de er med garanti bare hans ekskærestes, men mere over at han rent faktisk troede at det var mine. I den time vi sad i græsset i den park, snakkede han så meget om hvordan han syntes at vi passede perfekt sammen. Det kan jeg bare slet ikke få til at hænge sammen med at han ikke aner hvilke underbukser, jeg ville gå i. Det eneste jeg nogensinde har haft på overfor ham er g-streng. Så jeg skrev til ham:

 Set i bakspejlet, var jeg måske lidt tarvelig ved ham, men jeg var bare så træt af ham..