Ligner en mor

I hvert fald når man ser ud af øjnene på den ~40 årige mand, som mine kusiner på henholdsvis 3 og 5 år og jeg løb ind i på legepladsen i dag. Efter at have fundet ud af, at børnene ikke er mine og at jeg forøvrigt er under uddannelse, hvilket for de fleste mennesker indikerer, at jeg er i mine tyvere, spurgte han om mit navn, om hvor ofte jeg passer kusinerne og om vi tit kommer på legepladsen. Alt sammen med et kækt smil og et glimt i øjet, hvilket fik mig til at føle mig meget lagt an på. Da han og hans datter, efter utallige rutcheture sammen med mine kusiner, endelig skulle hjem var det med et "jeg håber vi ses igen!". Det. Håber. Jeg. Ikke.