Sommerferiekukkuk

Jeg er ikke så god til de flere måneder lange sommerferier, som vi studerende oftest har. Jeg er alt for god til at komme ind i en rytme, hvor jeg sover +10 timer hver nat, måske toppet med en middagslur og det eneste energikrævende er et par gåture og noget hed sex. Det arbejdende folk vil nok mene, at det lyder som den ideelle ferie, men jeg bliver sgu skør af det.

Fordi jeg ikke rigtigt kan finde ud af at snappe ud af denne rytme - den jo er meget dejlig i små mængder, bliver jeg altså lidt småskør nu, hvor vi når hen i august og jeg nærmest ikke har lavet andet i flere uger. Skægget og jeg tilbringer virkelig meget tid med ovenstående og det er overordentligt skønt det meste af tiden. Men så lige pludselig rammes jeg af fuldstændig kukkuk og kan ikke holde ud af kramme og tale og se tv og sove og knalde et sekund længere. Så hvæser jeg lidt af ham, og det har han ikke fortjent, selvom jeg har forklaret hvorfor, og han synes, at det er helt ok. 

Nu er jeg taget hjem til mig selv. Snupper lige et par dage med venindetid, alenetid og træningstid (hø - satser). Snart starter hverdagen igen, og omend jeg ikke glæder mig sådan helt ind i hjertet, så bliver det alligevel meget rart at blive vækket af vækkeuret til et vaskeægte fornuftigt formål.