En hel weekend

På vej mod hotellet, som Svenskeren allerede var checket ind på, begyndte sommerfuglene at baske så voldsomt i min mave, at jeg fik kvalme. En hel weekend - hvad havde jeg dog rodet mig ud i? Ville det blive ligeså akavet som mit besøg hos Roomien? Med bare 100 meter yderligere at tilbageligge blev jeg passet op af en snøvlende kvinde i snusket tøj. På gebrokkent svensk forklarede jeg hende, at jeg ikke havde nogen kontanter på mig. Hun kvitterede med at fortælle en tung historie om heroinmisbrug og et liv på gaden. Jeg åndede lettet op og forsøgte at samle min koncentration om hendes historie fremfor knuden i min mave. I det samme vibrerede mobiltelefonen i min hånd og kvinden insisterede på, at jeg tog opkaldet. Mens hun smilede et tandløst smil til mig, guidede jeg Svenskeren hen til os og ved synet af hans udstrakte arme og store smil, forduftede hun. Sommerfuglene i maven vendte tilbage med fornyet kraft og snublende over ordene fortalte jeg febrilsk om den tandløse kvindes historie. Svenskeren viste mig med ophøjet ro og et overbærende smil op til vores hotelværelse, hvor der ikke var andre muligheder end at sætte sig på sengekanten. Han kyssede mig lidenskabeligt og jeg tog mig selv i at trække mig lidt væk fra ham. Jeg havde glædet mig så meget til dette øjeblik og gang på gang forestillet mig, hvordan vi ville kaste os i armene på hinanden så snart, vi kom ind på værelset. Virkeligheden var helt anderledes og jeg måtte stoppe ham og næsten hviskende fortalte jeg, at jeg var møgnervøs. Han smilede sit overbærende smil og lagde sig ned med armen udstrakt i en invitation til at gøre ham selskab. Det gjorde jeg, og mærkede herefter sommerfuglene forsvinde i takt med, at han strøg mig på ryggen. Efter at have været i nærmest konstant kontakt på Messenger havde jeg været så nervøs for, at vi ikke havde noget at snakke om mere. Åh, hvor blev den nervøsitet gjort til skamme. Da de fleste sommerfugle var borte, mærkede jeg, at de blev erstattet af en kilden. Han mærkede det vist også, i hvert fald gjorde hånden på min ryg efterhånden så store udsving, at min bagdel snart var inden for rækkevidde. Med tøjet af mærkede jeg de sidste sommerfugle forsvinde. Som weekenden skred frem, mærkede jeg nogle andre sommerfugle komme til i min mave. Den slags som fik mig til at kigge drømmene på ham og konstant have lyst til at være i fysisk kontakt med ham.

Det var egentlig meningen, at vi skulle være turister og rent faktisk se noget af byen, men efter morgenmaden på hotellet den efterfølgende dag (og to runder i lagnerne, erhm) endte vi på en solbeskinnet café med hver vores drink og her blev vi siddende i flere timer. Jeg kan ikke længere huske, hvad vi snakkede om, men jeg kan huske, at vi gjorde det nærmest uafbrudt. På et tidspunkt gik vi en tur, som vi afsluttede på hotellet for at tage et bad (og gud ved hvor mange runder i lagnerne, erhm). Efter en middag med lange blikke henover bøfferne overvejede vi at udforske byens natteliv, men vi gav lynhurtigt op og gik i stedet hjem i seng. Og i karbad, hvor vi afprøvede LUSH bathbomben "Sexbomb", som jeg havde købt til formålet og teaset med på instagram (@indsaetselvfancynavn). Alle pengene værd!! Vandet var lyserødt! Og vi fik meget morskab ud af at se kuglen opløses og efterfølgende lege med de "rosenblade" som var inde i den.

Om søndagen prøvede vi ikke engang at komme på sightseeing, men gentog i stedet successen med drinks før tolv på en café. Det er den samme historie, som om lørdagen, men om muligt endnu mere kvalmende: vi snakkede i et væk, lo, kyssede, gik tæt omslynget i solen og smed os sågar i det grønne græs i en park. Sommerfuglene var taget til og jeg opdagede, at jeg skyndte mig at komme tilbage til ham, når jeg var på toilettet og at jeg syntes, at alle borde var helt umenneskelig brede. En mand på gaden opførte sin egen udgave af Ed Sheeran, mens jeg forgæves forsøgte at finde et eller andet ved Svenskeren, som jeg kunne irritere mig over eller have lyst til at ændre på. Idet jeg kiggede op på ham og hans mørkeblå øjne mødte mit blik, sang gadesangeren "darling, I'll be loving you 'til we're 70..." og jeg indså, at jeg ikke kunne finde den mindste ting at irritere mig over. Det var fuldstændig som at være med i den mest urealistisk romantiske film nogensinde.
For et par timer siden skiltes vi, og ja, jeg savner ham. Det er så klichéfyldt og urealistisk. Men jeg har besluttet mig for ikke at tænke for meget over det. Jeg har lige været sammen med en mand en hel weekend uden at irritere mig over en eneste ting ved ham. Uden at kunne få nok af ham. Den følelse vil jeg nyde så længe, den varer.

Latenight-tanker om et par akavede dage

Jeg skylder vel lidt en forklaring på føromtalte akavethed på besøget hos Roomien. For at gøre det, må jeg nok se det hele lidt i retroperspektiv.

Jeg ved ikke helt, om jeg tror på ægte kærlighed eller at der findes en eneste ene derude et sted. Men jeg tror på, at nogle mennesker er rigtige for hinanden. Rigtige i den forstand at de får det gode frem i hinanden, og at de vokser og trives sammen. Jeg ved ikke, om man bliver ved med at være rigtige for hinanden i al evighed. Måske kan man være rigtige for hinanden i et kort øjeblik. Sådan tror jeg, at det var med Roomien og mig. Vi var rigtige for hinanden, da vi mødtes. Han var i hvert fald rigtig for mig. Jeg vidste det fra første gang, jeg så ham; da han bankede på min værelsesdør for at byde mig velkommen til det bofællesskab, hvor jeg skule tilbringe to måneder i forbindelse med mit udenlandseventyr.
Uden at sige noget hjalp han mig til at indse, at Skægget og jeg ikke passede sammen og jeg voksede så meget i samtalerne med ham. Jeg tror også, at jeg hjalp ham. I bund og grund var han en stor del af, at mine to måneder i udlandet blev så vellykkede.
Da vi aftalte, at jeg skulle besøge ham inden, jeg begyndte på mit nye job, forventede jeg derfor, at det ville blive lige så dejligt og givende, som de to måneder var. Han hentede mig i lufthavnen og inden vi havde forladt ankomsthallen, vidste jeg, at det ikke ville blive ligesom mit udenlandsophold. Samtalen var træg, akavet og der var virkelig meget af den der ukomfortable stilhed.
Ved ankomsten til hans nye hjem måtte jeg indrømme, at jeg var virkelig træt efter min rejse og at jeg bare gerne ville ligge ned. Han førte mig ind i sit soveværelse og tilbød mig den ene side af sengen, mens han selv lagde sig i den anden. Dette var der ingenting overraskende i - vi tilbragte meget tid i sengen, da vi boede sammen, fordi det var det eneste sted, vi kunne snakke i fred for vores andre roomies. Han knugede mig ind til sig, gav mig kram efter kram og kyssede mig på panden. Da han prøvede at kysse mig på munden, trak jeg mig væk. Jeg forklarede, at jeg ikke havde lyst - at jeg havde lyst til, at vi bare skulle være venner nu. Det var egentlig ikke en følelse, jeg havde været bevidst om før, men i det øjeblik vi lagde os i sengen, var den overvældende. Fra da af trak han sig og tilbragte meget tid med at ryge cigaretter på terrassen eller kigge ned i sin mobil. Alt ved ham signalerede, at han ikke havde lyst til, at jeg skulle være der. Jeg havde heller ikke lyst til at være der, men tilbragte alligevel to meget lange og regnfulde dage sammen med ham.

Vores relation gav så meget mening under mit udenlandsophold, men jeg tror, at vi har fået alt det, vi kunne få fra hinanden. Eller, jeg har i hvert fald fået alt det, jeg kunne få fra ham. Eller også er det bare fordi, min interesse ligger andetsteds. Jeg ved det ikke, men jeg tror fortsat på, at det var helt rigtigt at vi mødte hinanden - at der var en mening med det. At vi (eller jeg i hvert fald) skulle udvikle os. Det gjorde vi (jeg?) og nu er der så ikke mere tilbage - vi er ikke længere rigtige for hinanden.

Status #5

Det er vidst tid til en status! Jeg er startet på mit nye job og som forventet er det spændende, men også travlt og enormt energikrævende - som alle større omvæltninger jo er. Statussen er derfor rimelig kort denne gang. Det skyldes selvsagt, at jeg har brugt de fleste af mine vågne timer på arbejde og dermed ikke har haft tid eller overskud til andet end det og søvn.

• Dage til at Svenskeren og jeg skal mødes på hotel et sted i Sverige: 8
• Gange jeg har åbnet Tinder de sidste to uger: 3
• Status på tan: muligvis hvidere end ved sidste status
• Karakter i afsluttende opgave: 12
• Dage til første løn: 8
• Penge lånt af mor og far: 5.000
• Glæde over de gaver (inkl. penge) man (jeg) får ved afsluttet uddannelse: 3.984.959
• Længste pause i beskedudveksling mellem Svenskeren og jeg de sidste to uger: 27 timer
• Dage med menstruationssmerter uden menstruation: 4
• Gram chokolade spist på 4 dage: 400 g
• Sandsynlighed for at jeg kommer til at downloade Pokémon Go: 0
• Besvær med at få ord fra hjerne ned i fingre og ind på computeren: 148
• Stressbumser: 4
• Gange min kontaktlinse er faldet ud af mit øje, fordi den var tør (pga træthed?): 3
• Akavethed under besøg hos Roomien: 10.000
• Hvor mange dage to en halv dag føles som i ovenstående stemning: 7

Blandt mænd

Velkommen tilbage til en blog der har været rimelig død grundet eksamen, status som nyuddannet og en helt masse øl både derhjemme og på Roskilde festival.
Udover at der tydeligvis er sket store omvæltninger i mit uddannelses-/arbejdsliv, så er der helt vildt på mandefronten. Så vildt at jeg har brugt flere dage på at tænke på og forsøge at skrive ned, hvordan jeg skal koge det hele ned i et indlæg. Jeg er endt med følgende løsning; en mand ad gangen.

15-år-ældre-mand: har simpelthen skrevet til mig og spurgt, om jeg har lyst til at ses igen. To gange. Da adspurgt, om han havde snakket om sin kæreste, svarede han: "Hun er ikke så vild med idéen, men hun er med på den for nu". Jeg er ikke med.

Tinder-fyr 7 aka Svenskeren: på trods af den lange distance er det blevet til flere dates med Svenskeren, som var i Danmark i en uge. Vi fulgte første date op med en 6 timer lang date i Tivoli, hvor vi snakkede om stort og småt og kyssede i solnedgangen. Så ramte weekenden, som jeg brugte på at fejre at min uddannelse med rigtig meget alkohol. Jeg mødtes med Svenskeren i byen og tog ham med hjem. Først fredag og så igen lørdag. Først mandag formiddag tog han hjem igen og siden da, har vi planlagt at mødes halvvejs mellem vores hjem til endnu en weekend. Jeg ved ikke, hvornår det bliver, men jeg kan love jer for, at jeg glæder mig. Jeg ved bare ikke, hvad jeg føler om det hele, hvor det bærer hen eller hvor jeg har ham. I bund og grund er der meget mere at fortælle om Svenskeren, for han er rigtig sød og jeg har ikke tal på omgangene af fuldstændig formidabel sex, vi tog i weekenden, men jeg ved simpelthen ikke, hvordan jeg skal få det hele ned til tekst, så det giver bare minimalt mening for nogen, som ikke selv var tilstede.

Skyen: efter ikke at have hørt noget særligt fra Skyen og heller ikke selv have taget synderlig kontakt grundet eksamen, en svensker og en følelse af afvisning, var jeg begyndt at tro, at kemien mellem Skyen og jeg var ved at dø ud ligeså hurtigt, som den var opstået. Men så skrev han. Om jeg havde lyst til at ses. Uden alkohol og fest. Jeg var på festival, da han skrev, men nu er jeg hjemme igen og den har han luret og har derfor sendt endnu en invitation i min retning.

Roomien: i weekenden rejser jeg tilbage til Udlandet for at besøge det bofællesskab jeg boede i og ikke mindst dem, jeg boede sammen med. Først skal jeg besøge roomien, som også er flyttet væk. Han har skrevet en del beskeder om, at han glæder sig til at se mig og mere specifikt til at holde om mig. Jeg glædede mig egentlig også. Indtil jeg mødte Svenskeren. Så det.

Som man forhåbentlig får et indtryk af i dette indlæg, er der derfor så mange tilbud i øjeblikket, at jeg slet ikke ved, hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg overvejer at tage en kold tyrker fra dem alle sammen, men samtidig er der nogle sommerfugle hos Svenskeren og nogle halvdøde sommerfugle hos Skyen, som jeg gerne vil udforske lidt mere.