Det var egentlig meningen, at vi skulle være turister og rent faktisk se noget af byen, men efter morgenmaden på hotellet den efterfølgende dag (og to runder i lagnerne, erhm) endte vi på en solbeskinnet café med hver vores drink og her blev vi siddende i flere timer. Jeg kan ikke længere huske, hvad vi snakkede om, men jeg kan huske, at vi gjorde det nærmest uafbrudt. På et tidspunkt gik vi en tur, som vi afsluttede på hotellet for at tage et bad (og gud ved hvor mange runder i lagnerne, erhm). Efter en middag med lange blikke henover bøfferne overvejede vi at udforske byens natteliv, men vi gav lynhurtigt op og gik i stedet hjem i seng. Og i karbad, hvor vi afprøvede LUSH bathbomben "Sexbomb", som jeg havde købt til formålet og teaset med på instagram (@indsaetselvfancynavn). Alle pengene værd!! Vandet var lyserødt! Og vi fik meget morskab ud af at se kuglen opløses og efterfølgende lege med de "rosenblade" som var inde i den.
Om søndagen prøvede vi ikke engang at komme på sightseeing, men gentog i stedet successen med drinks før tolv på en café. Det er den samme historie, som om lørdagen, men om muligt endnu mere kvalmende: vi snakkede i et væk, lo, kyssede, gik tæt omslynget i solen og smed os sågar i det grønne græs i en park. Sommerfuglene var taget til og jeg opdagede, at jeg skyndte mig at komme tilbage til ham, når jeg var på toilettet og at jeg syntes, at alle borde var helt umenneskelig brede. En mand på gaden opførte sin egen udgave af Ed Sheeran, mens jeg forgæves forsøgte at finde et eller andet ved Svenskeren, som jeg kunne irritere mig over eller have lyst til at ændre på. Idet jeg kiggede op på ham og hans mørkeblå øjne mødte mit blik, sang gadesangeren "darling, I'll be loving you 'til we're 70..." og jeg indså, at jeg ikke kunne finde den mindste ting at irritere mig over. Det var fuldstændig som at være med i den mest urealistisk romantiske film nogensinde.
For et par timer siden skiltes vi, og ja, jeg savner ham. Det er så klichéfyldt og urealistisk. Men jeg har besluttet mig for ikke at tænke for meget over det. Jeg har lige været sammen med en mand en hel weekend uden at irritere mig over en eneste ting ved ham. Uden at kunne få nok af ham. Den følelse vil jeg nyde så længe, den varer.
For et par timer siden skiltes vi, og ja, jeg savner ham. Det er så klichéfyldt og urealistisk. Men jeg har besluttet mig for ikke at tænke for meget over det. Jeg har lige været sammen med en mand en hel weekend uden at irritere mig over en eneste ting ved ham. Uden at kunne få nok af ham. Den følelse vil jeg nyde så længe, den varer.