tirsdag den 27. oktober 2015

Om tillid og mistillid

Jeg kommer fra et forhold, hvor jeg helst ikke måtte have mandlige venner og hvor jeg absolut ikke måtte se dem udenfor skole/arbejde, hvis jeg havde nogen. Tillid var noget man gjorde sig fortjent til, men det var virkelig svært at opnå, hvorfor der slet ikke var nogen i mit forhold til Ekskæresten. Mistillid var der til gengæld masser af, og jeg kan slet ikke tælle, hvor mange kan jeg er blevet beskyldt for at være utro, baseret på fx en samtale med en fyr. Når den ene part ikke stole på den anden, får den anden lynhurtigt svært ved at stole på vedkommende - tyv tror trods alt, at hver mand stjæler. Så på trods af at jeg var noget mindre verbal omkring min mistillid til Ekskæresten end han var, havde jeg masser af den.
Jeg er godt klar over i dag, at det var dybt usundt og jeg har aldrig lyst til, at skulle være i sådan et forhold igen. Omend det ikke er i samme grad som førhen, er jeg stadig påvirket af det; jeg stoler ikke ligeså meget på Skægget, som han gør på mig. Han er meget lidt jaloux og lader mig selvfølgelig have de venner, som jeg ønsker. Jeg forsøger selvsagt at gøre det samme og langt hen ad vejen går det fint. Der er bare den her ene veninde, som han knaldede med inden, han mødte mig. Hun var mere interesseret i ham end han var i hende, og han droppede hende egentlig for at være sammen med mig. Med jævne mellemrum ser han hende til en kaffe eller lignende og omtaler hende som sin veninde.
I nat drømte jeg, at jeg bustede dem i at være sammen. Jeg er godt klar over, at sandsynligheden for dette er meget lille, men jeg må jo bare konstatere, at det alligevel fylder oveni skallen på mig.
Jeg har selvfølgelig forsøgt at tale med ham om det af et par omgange, men efterhånden fejer han det væk, inden jeg har fået nok bekræftelse til at kunne mane disse tanker til jorden. Han er med garanti træt af at høre på mig, og jeg kan med hånden på hjertet godt forstå ham. Manden er helt vild med mig, det er jeg slet ikke i tvivl om, så han har ingen grund til at lave noget med en anden dame. Men hvorfor skriver han så og spørger, om hun er i byen kl. 2 om natten? Hvorfor ved hun noget som helst om hans hunds personlighed?
Jeg stopper nu. Mine venner kunne få samme besked midt om natten og de ville med garanti kende til min hunds personlighed.
Jeg har bare svært ved at forstå, at man kan være venner med en, som man ikke bare har knaldet med gentagende gange, men som også har haft lyst til at give det der med at være kærester et skud.
Det ville jeg ikke kunne, men jeg er godt klar over at andre kan - så derfor stopper jeg nu.


Jeg har skrevet dette indlæg for at komme ud med min mistillid og jalousi. I bund og grund tror jeg ikke, at den har noget med Skægget at gøre, men til gengæld alt med Ekskæresten og min egen usikkerhed at gøre :-)

2 kommentarer:

  1. Ih, hvor kan jeg godt følge dig i det her!
    Jeg ser ikke mig selv som en jaloux person som sådan, men kan godt kæmpe af og til. Jeg fik en kæreste for lidt over to måneder siden og han har mange veninder, hvilket jeg egentlig har det helt fint med, bortset fra en. Om det grunder i at jeg før ham kun har haft én kæreste der efter 3 uger knaldede en anden, fordi jeg i min alder af 15 år ikke følte mig klar kan selvfølgelig ikke udelukkes. Den ene jeg ikke kan klare har været lidt halv-flabet overfor mig da de hang ud sammen og hun havde taget hans telefon, ud over det har han knaldet hende næsten flere år tilbage. Han havde flere følelser for hende end hun havde for ham vist nok og de fungerede ikke sammen. Det er langt tilbage, men jeg kan stadig ikke helt holde hende ud og selv hvis jeg ender op med at møde hende på et tidspunkt er jeg ret sikker på det intet ændrer!

    SvarSlet
    Svar
    1. Rart at høre at du har det på samme måde :)

      Slet