torsdag den 13. februar 2014

Date

Da jeg sagde farvel til Januar fik jeg lige nævnt noget om en date. Egentlig var den mest tænkt som en mulighed for at komme ud og opleve noget og tænke på noget andet end Musikeren, som trods alt nåede at rive lidt i mit hjerte. Daten var med en bekendt som jeg har kendt et års tid og mest bare snakket med til fester. Jeg har altid syntes at han var en tiltrækkende fyr, men eftersom at han havde en kæreste afskrev jeg ham som potentiale. Indtil han åbenbart ikke længere havde en kæreste og pludselig begyndte at skrive til mig. Vi blev enige om at en afslappet date med en kop kaffe ville være på sin plads og siden da skal jeg love for at det er gået stærkt. Så stærkt at den yoghurt jeg har stående i køleskabet er overskredet sidste salgsdato, hvilket ellers aldrig sker fordi jeg spiser dem lang tid før udløbsdatoen, ganske enkelt fordi jeg har været meget mere hos ham end jeg har været hjemme hos mig selv. Han er sød, men efter Musikerens stunt må jeg indrømme at jeg er noget mere påpasselig med bare lige at forelske mig i ham. Og så er der jo den lille hage at han er en smule ældre end mig.
Som i rimelig meget ældre end mig.
Som i 10 år ældre end mig.


Og sådan kom jeg uden om snakke om hvorvidt alder kan blive et kæmpe problem i et forhold. Heeeeeeej

Ingen kommentarer:

Send en kommentar