En fin kommentar på sidste indlæg fik mig til at tænke lidt over den evige jagt på drømmemanden og på ikke at skulle nøjes. For selvfølgelig skal man ikke nøjes.. Eller skal man? Jeg tvivler på, at der er en mand derude til mig, som aldrig ville få mig til at tvivle, irritere mig eller gøre mig ked af det. Men her i mine start-tyvere får jeg bare tit at vide, at jeg ikke skal nøjes. At han nok skal være derude - ham, manden fra mine drømme. Og jeg har jo massere af tid til at finde ham - jeg har hverken et biologisk ur, der tikker eller bryster tynget af tyngdekraften. Men hvad hvis så jeg står som 34-årig og stadig ikke har fundet ham, fordi jeg ikke ville nøjes?
Så måske skal jeg nøjes. Jeg nøjes jo også i forhold til mine venner og veninder - der er ikke ét af de mennesker, som er tætte på mig, der ikke har fået mit pis i kog eller som jeg har syntes, var træls i perioder. Så hvorfor skal jeg ikke også nøjes og gå på kompromis på mandefronten? Hvorfor er spørgsmålet ikke nærmere, hvor meget jeg vil nøjes?
Selvfølgelig skal jeg ikke tage det første og det bedste, der kommer i min retning, men hvis han overordnet er sød og dejlig og så indimellem møgirriterende eller ikke lige deler mit synspunkt, er det så ikke godt nok? Er han så ikke god nok?
![[indsæt selv fancy navn]](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhSxPK9AFiMI9z1fPA19KVkYjPAd5uHmAIzq3J4ayeixFRwSk53aK0xyJ2AKIrGzng9mXb8GmXCa-4h7TJfQtzo1au8ybdpEjyneok7i8UDA5s1fzplnHb9YxBjSdjuCRE_JQYpzNRC1kQ/s1600/ny.jpg)
Jeg synes der er stort forskel og det kommer utrolig meget an på, hvem man selv er som person, hvilke forventninger man har og hvad ens drømme er.. Hvis du drømmer om det helt perfekte så ja, så skal du nok nøjes..:P Hvis du der imod er åben for det meste, tør tage chancer, finde en som er god for dig og som respektere dig for den du er og at du acceptere at han er som han er, med alle skævheder, så synes jeg på ingen måder man skal nøjes.
SvarSletNå jeg nævner at du ikke skal nøjes så mener jeg egentlig bare at man ikke skal gå ind i et forhold hvis man ikke rigtig føler for det. Hvis det bare er en nem løsning.. Det er ikke alle der mærker den store forelskelse og andre mærker den hele tiden. Vi mennesker er utrolig forskellige, det vigtige er dog at vi selv finder frem til det vi gerne selv vil og lever det liv man selv ønsker. Indtil man finder frem til det, kan man altid øve sig.. Det er det sjove af det.. :P
Knus <3
Hvis blogger havde en "like"-knap, havde jeg trykket på den til din kommentar! Jeg er meget enig.
SletHa Ha... Nice.. :P
SletFint skrevet.. Jeg er enig. Jeg har tidligere (da jeg var først i tyverne) droppet mænd pga. grimme sko, så jeg smiler lidt når den mand jeg nu er gift med, kommer hjem imog viser mig et par nye, virkelig grimme sko han har købt.. Jeg synes ikke jeg nøjes med ham, men er blevet ældre og måske ændring holdnkng til hvilke ting der betyder noget for mig..
SvarSletOg så er det måske også værd at tænke over, at hvis man forventer den perfekte mand, skal man vel også altid selv være den perfekte kvinde.. Og det tror jeg ikke jeg kunne være.. Jeg bliver sur over ting jeg bagefter godt kan se måske ikke var vildt vigtige, har ikke altid matchende undertøj og en lidt stor næse. Så jeg er jo heller ikke perfekt.
Men vi er perfekte sammen, min mand og jeg. Måske fordi der er plads til uperfekthed..
Lige præcis! Det er præcis dét, der er min pointe. Jeg er absolut heller ikke perfekt, så det ville da være anstrengende, hvis han var..
SletJeg tror også, at det er fordi "at nøjes" er et negativt-ladet ord. Selvfølgelig har du ikke måtte nøjes i negativt forstand med din mand - men set i forhold til den perfekte mand har du, lige præcis som det er meningen, at du skal, fordi du netop heller ikke er perfekt. Tillykke med jeres perfekte uperfekte ægteskab :)
Når jeg tænker på at nøjes ift. en mand, så er det mere tanken om at han ikke slår benene væk under mig, men at han på "papiret" er god nok. Det er dét jeg ikke vil. Jeg vil være hamrende forelsket og elske til skyerne, og det indebærer selvfølgelig også irritationsmomenter og grædeture, men jeg har ikke tænkt mig at nøjes med at blive kærester med ham den søde, som egentlig ikke fremkalder sommerfuglene i maven - så vil jeg hellere være alene.
SvarSletJeg er meget enig, men har selv haft store problemer med lige præcis dét og er møgnervøs for at havne der igen, hvor man opdager, at man er hvilket ind i noget, som man egentlig ikke får sommerfugle over.
SletBåde og vil jeg sige. For mig er det ikke nøjes med, men mere... Modspil. Når min kæreste virkelig gør mig sur og irriteret, så er det okay, for jeg ved at alt det han normalt gør, alt det jeg elsker ved ham, det opvejer når han virkelig er en klovn.
SvarSletHvis jeg nøjes er det fordi han ikke kunne gøre mig glad i hverdagen. Og det kan han heldigvis, ellers ville han ikke være den rette :)
Meget fin begtragtning, synes jeg. Tak for din kommentar!
SletNej, du skal da aldrig nøjes, hverken på venne- eller kærestefronten. Jeg er stadig forelsket i min mand, vi kører på femte år. Jeg hader, når han er væk med sit arbejde, for jeg savner ham altid med det samme. Han er min bedste ven, han er pisse pæn, og han er den bedste far til mit barn. Grundlæggende er vi enige, og det, tror jeg, er vigtigt. Altså om ting som: Hvordan skal vi opdrage vores barn, hvordan opfører man sig overfor hinanden, livsværdier.
SvarSletMen for satan, hvor vi kan skændes om støvsugning! Mest fordi, han ser støvet, før jeg gør. Omvendt er han evigheder om at komme ud af døren, og husker aldrig de ting, man siger i forbifarten, som fx: køber du mælk med hjem?
Jeg tror simpelthen ikke på, man kan bo sammen med et andet menneske, uden at blive irriteret på det engang imellem.
Som de smarte siger, så skal du ikke finde ham, du kan leve med, men ham du ikke kan leve uden. Og finder du ham ikke, så kan du da lave en Tine Gøtsche og adoptere ;)
Jeg tror måske, at det handler om definitionen "at nøjes". I indlægget har jeg taget udgangspunkt i, at alt under drømmemanden (eller -veninden/-vennen) er at nøjes og min opfattelse er, at drømmemanden kun eksisterer i ens drømme. Drømmemanden er perfekt, og det er der ingen der er (eller skal være). Så derfor er man nødt til at nøjes og så er spørgsmålet. hvor lidt eller hvor meget man bør nøjes. Jeg er nemlig fuldstændig enig i, at man skal finde en man ikke kan leve uden, men lur mig om vedkommende ikke alligevel vil have sider, som vil udfordre ens irritation. Jeg har i hvert fald aldrig mødt et eneste menneske, som ikke kunne drive mig til vanvid til tider - deraf tror jeg heller ikke på, at man kan bo sammen med et andet menneske uden at blive irriteret på vedkommende.
SletMen måske har jeg ikke været klar nok i ovenstående definition af hvad jeg mente med "at nøjes"..
Tak for din kommentar i hvert fald! Satser på at droppe at lave en Tine Gøtsche - men lad os snakkes ved om 10 år ;)