Det er noget af det mest voksne, jeg har gjort i en relation til et andet menneske, sådan at tage en snak om noget så svært. Jeg vil klart anbefale det, hvis man kan holde det i en sober og betænksom tone. Det kræver selvfølgelig også, at man har en voksen-agtig kæreste, der ikke har brug for at råbe og skrige.
Det her indlæg blev ultra kort, men jeg har altså ikke mere at tilføje til den sag. Jeg tror på, at stormen bare var et bump på en ellers utrolig lige vej. Desuden er jeg møgtræt. Kl 20 på en begivenhedsløs fredagaften. Jeg er i sandhed blevet voksen.
Ej men altså, såDAN!! :D
SvarSlet