En joke

Efter dette indlæg og et par opmuntrende kommentarer, kunne jeg godt se, at det var helt dumt ikke at skrive til Arkitekten med så kort tid tilbage i landet. Så jeg skrev, han var positiv og så skete der ikke noget. Indtil jeg et par dage efter tog til den by, han bor i, for at shoppe og sendte ham en snap af det, så var jeg pludselig spontant inviteret på kaffedate. Som selvfølgelig udviklede sig til en "vil-du-med-hjem-til-mig"-ting. Og sex. Og somehow også en snak om, hvad vi var og hvad det kunne blive til. Jeg lover, det var ikke mig, der tog initiativet til noget så alvorligt. Endte med at blive enige med os selv og hinanden om, at vi dater, men at det er fuldstændig uforpligtende. Slevfølgelig, hvad ellers.
Jeg tog hjem med en god følelse i kroppen og de næste par dage gik selvsagt med at håbe på, at han ville skrive. Det gjorde han bare ikke, så i stedet gjorde jeg og foreslog, at vi fandt på noget i weekenden. Det ville han gerne, "men lad os finde ud af hvad i morgen", skrev han. Så jeg ventede til dagen efter (lørdag), nu fast besluttet på, at det måtte være ham, som skulle samle den op. Det gjorde han bare ikke. Så nu giver jeg op og kalder en spade for en spade. Han er bare ikke interesseret nok eller også holder han sig tilbage af hensyn til det kæmpe store fakta, at jeg skal rejse hjem lige om lidt og ikke aner, om jeg kommer tilbage. Hvilket jo er meget fornuftigt. Jeg skal jo også være single for fanden.