Så meget for at ville være single

Alting går så stærkt i øjeblikket, at det er lidt svært at finde tid til at nå og få det hele med på bloggen. Men prøv og hæng på - jeg skal forsøge ikke at gøre det alt for langt.

I dagene op til at Skægget og jeg gik fra hinanden, og hvor jeg havde truffet beslutningen om det, havde jeg rigtig meget fokus på lysten til at jeg være single og bruge tiden på at dykke ind i mig selv og lære mig selv at kende i stedet for et andet menneske. Midt i de tanker og alt kaosset mødte jeg en fyr i byen; Arkitekten. Sammen tog vi videre til et stille sted, hvor vi endte overfor hinanden med hver vores fine paraplydrink i en setting, som mest af alt mindede om en date. Jeg hyggede mig i hans selskab, men gjorde det hurtigt helt klart, at jeg ikke var interesseret i noget. Dagene efter slog jeg op med Skægget og jeg glemte faktisk Arkitekten lidt. Vi havde udvekslet numre, men siden ingen af os benyttede sig af det, tænkte jeg, at den relation var død fra begyndelsen selvom vi havde haft god kemi.

Dagene gik og jeg udforskede Roomiens værelse (og mit behov for fysisk nærhed, erhm) og nød mit nye frie liv, og forsøgte ikke at have for meget fokus på, hvor det mon skal føre hen og hvilke valg, jeg skal træffe.

I lørdags smuttede jeg endnu engang i byen sammen med et par fra bofællesskabet. Forinden havde Arkitekten helt overraskende skrevet og spurgt, om jeg skulle ud, men selvom jeg svarede positivt, hang følelsen af ligegyldighed fast i mig. Aftenen skred frem uden, at jeg hørte fra ham, men da klokken slog tolv og jeg var begyndt at overveje, om jeg skulle vende næsen hjemad, fordi alle andre lod til at være langt fuldere end jeg, skrev han og undskyldte for, at det var blevet så sent. Han spurgte, om jeg var ledig dagen efter og få beskeder efter mit bekræftende svar, fandt han ud af, at jeg befandt mig på en bar bare få hundrede meter fra ham, og snart stod han udenfor vinduet. I det jeg fik øjenkontakt med ham gennem den beskidte rude, blev jeg nærmest blæst ned fra den høje barstol. Pludselig følte jeg alt andet end den ligegyldighed, som ellers havde huseret i mig ved tanken om ham.
Vi drak en enkelt øl sammen, før vi gik hjem til ham for at mikse billige drinks og slå med terninger om hver der skulle mikse næste drink, hvem der skulle hente chips fra køkkenet og sidst men ikke mindst; hvem der skulle kysse den anden. Med alkohol i kroppen svimlede hele stuen omkring mig, men jeg tog min straf, og lagde hænderne på skægstubbene på hans kinder og lod mine læber møde hans.
Jeg stod hårdt fast på at sove på sofaen, og ikke ved siden af ham i dobbeltsengen, og var helt stolt af mig selv, da jeg vågnede næsten morgen. Han var imidlertid stadig sovende og efter at have ligget lysvågen på den hårde sofa i en time, tog jeg et glas vand i hånden, bankede på soveværelsesdøren og smuttede ind til en lugt af mand og alkohol. Han vågnede i det samme og var ikke sen til at invitere mig ned under dynen, hvor vi genoptog kyssene fra natten. Jeg forsøgte at stå imod og holde fast i stoltheden over at have sovet på sofaen, og jeg klarede det godt et langt stykke tid. Men da han strøg mig ned over maven, lod fingrene glide over hoftekammen og ned af låret, mens han plantede kys langs min hals, kunne jeg ikke længere stå imod og gav pokker i stolthed. Hans krop var lang, tynd og lidt benet, men da jeg førte min hånd ned i underbukserne kunne jeg, til min store overraskelse, næsten ikke gribe rundt om den, så tyk var den. Som en modsætning til alt andet ved ham.

Man har vel et standpunkt til man tager et nyt.

Bagefter gik vi i bad sammen og han lavede morgenmad uden en trævl på kroppen, mens han sang og dansede. En gang imellem stoppede han op, kiggede dybt på mig og gav mig et passioneret kys, hvorefter han genoptog det, som han havde været i gang med. Vi spiste og snakkede. Lærte hinanden lidt bedre at kende. Blev enige om at small talk er noget forfærdeligt svært og ligegyldigt noget. Havde sex igen. Så kørte han mig hele vejen hjem, foreslog sågar en kaffe undervejs, og fik mig til at føle mig, som en meget heldig pige. Kyssede mig farvel og sagde, at vi bør holde kontakten.

Han inspirerede mig. Var sådan helt positiv, entusiastisk og meget let at imponere med natur og bygninger.

Jeg har under en måned tilbage i dette land og på grund af ovenstående, har jeg krise. Jeg vil rigtig gerne se ham igen. Mange gange. Så meget for at ville være single, hva? Det bliver jeg jo selvfølgelig ved med at være uanset, om jeg ser ham igen eller ej. Men forhelvede. Jeg har lyst til at kaste håndklædet i ringen i forhold til det spil, som mænd og kvinder normalt spiller, når de møder hinanden. Gør jeg det, kan jeg nemlig skrive til ham lige nu og få en ny aftale på plads (under forudsætning af at han har lyst, selvfølgelig). På den anden side er jeg nervøs for, at spillet faktisk er nødvendigt og at jeg, ved at kaste håndklædet i ringen, taber det på forhånd. 

#såmegetforatvilleværesingle #manharetstandpunkttilmantageretnyt #erdudumellerhvad