Det lykkedes! + Tinder-date 7

Jeg er officielt nede fra skyerne! I lørdags var jeg sammen med Skyen og jeg følte ingenting. Det var fantastisk. Ingen lyserøde skyer eller lykkerus eller noget i den stil, da jeg endnu en gang tog cyklen hjem fra ham. Efterfølgende ingen længselsfuld venten på den næste snap. Jeg er ret vild på den måde; jeg kan skifte fra den ene yderlighed til den anden på ingen tid. Jeg tror egentlig ikke, at det er specielt sundt, men jeg har svært ved at finde ud af, hvorfor det er sådan. For det ér bare sådan, og efterhånden ingen hemmelighed for nogen: jeg forelsker mig hovedkuls på ingen tid og på ligeså kort tid mister jeg al interesse. Nogen gange er der ikke nogen tydelig grund til, at min interesse forsvinder, andre gange sætter jeg noget (nogen) andet i stedet. For lige at spole tilbage var jeg på første Tinder-date i halvandet år, hvilket altså samlet set udgør Tinder-date nummer 7. Jeg har forsøgt mig med et "kort" recap:

Jeg havde swipet til højre på ham, fordi han så spændende ud. Et par timer efter var der et match. Fordi han netop så spændende ud og ikke bare flot, skrev jeg til ham. Han svarede hurtigt og herefter skrev vi sammen nogle dage. Han var svensker og på besøg hos familien i Danmark. Da han spurgte, om jeg havde lyst til at drikke en øl med ham, takkede jeg ja. Jeg var glædeligt overrasket over, at han lignede sine Tinder-billeder: høj, mørk og i skjorte. Ikke en slående lækkerbisken med en lille skelen på det ene øje og en solbrændt næse, men sød og imødekommende. Han bestilte to fadøl og snart kørte snakken. Herfra kan jeg faktisk ikke huske så meget udover helt faktuelle ting, som at vi spillede billiard mod nogle unge fyre, drak nogle flere øl og til sidst gik ud i den kølige aften for at ende på en bænk med en fin udsigt. Og så kan jeg huske den spøjse kemi, der helt fra begyndelsen var mellem os. Som om at vi havde kendt hinanden altid.
På bænken med den fine udsigt lagde han armen omkring mig og inviterede mig til sin hjemby i Sverige. Det føltes som det mest naturlige i verden at sige ja. Bagefter slog min fornuft ind og jeg fik ham til at love, at selvom det ikke bliver til noget romantisk mellem os, så skal vi forsøge at blive venner, så jeg ikke bestiller en flybillet forgæves.
Efter et sted mellem to timer og to minutter på bænken, ytrede han, at han havde lyst til at give mig et kys. "Så gør det dog", tænkte jeg og lænede mig frem mod ham. Kysset var forsigtigt, prøvende og virkelig fint.
Da vi rejste os fra bænken for at gå i hver sin retning, vidste jeg, at vi skulle se hinanden igen, og det gik op for mig, at jeg ikke havde tænkt på Skyen én eneste gang.

Siden da har han bestilt flybilletter hertil til om 14 dage og jeg har bestilt til hans hjemby i slutning af august (august fordi jeg i forbindelse med noget andet alligevel er i området og derved bruger færre penge). Det er helt sikkert overilet og komplet ufornuftigt, men samtidig forkert at lade være.


On a totally different note: jeg har efter lang tids overvejelse oprettet en instagram-konto under navnet: indsaetselvfancynavn