Er der et "vi"?

Nå, så musikeren har på besynderligvis stadig lyst til at se mig.
Den anden dag var det næsten 3 uger siden at vi sidst så hinanden og det kunne jeg slet ikke holde ud. Så da jeg havde drukket mig godt fuld, skrevet en sms til ham som han aldrig besvarede og grædt lidt ud ved min bedstevens skulder, besluttede jeg i min alkoholtåge at tage hjem til manden. Heldigvis for mig var han hjemme og han lukkede mig da også frivilligt ind, selvom han vidst ikke helt hørte hvem jeg var gennem dørtelefonen. Jeg startede ud med at tude lidt på hans sofa og sluttede af med at sove i ske med ham i hans seng.
Når man er musiker, har man åbenbart meget travlt og det var derfor at vi ikke havde set hinanden i hvad der føltes som 100 år. Det snakkede vi lidt om og jeg fik udtryk mit problem ved at ses så lidt. Da jeg skulle til at gå dagen efter spurgte han: "er vi okay?" mens han kiggede mig dybt i øjnene. Tusind tanker fløj gennem mit hoved, men jeg kunne ikke få fremstammet andet end "ja".
På min cykeltur på vej hjem, følte jeg mig næsten helt lykkelig. Lige indtil jeg kom i tanke om hvad han havde sagt i dørtelefonen dengang jeg ringede på. "Er det dig Christina?". For hvem fanden er Christina egentlig?
Første tænkte jeg at hans søster måske hed Christina, men efter en hurtig facebook-søgning (ja jeg er dén pige) fandt jeg ud af at det hedder hans søster overhovedet ikke. Så siden da har jeg tænkt på hvad han selv lagde i at spørge om vi var okay, hvem Christina er og om dater/knalder/ser andre..

Følelsesmæssigt ustabil

Jeg ser stadig Musikeren. Tilsynladende har det resulteret i, at min hjerne allerede er begynd at frigøre serotonin, endorfin og en masse andet sjov. Det betyder at jeg i øjeblikket er en smule følelsesmæssigt ustabil - se bare her:

Mig, når Musikeren siger at jeg er sød/at han gerne vil se mig igen/andet pladder:

Mig, efter et besøg hos Musikeren:

Mig, når Musikeren ikke tager sin telefon kl. 4 om natten eller svarer på sms:

Mig, når jeg ikke har hørt fra Musikeren i 3 dage:

Jer, efter at have læst dette indlæg:

Introducing the Musician aka musikeren

Så jeg har mødt den her fyr. Som har lidt noget andet end de andre. Noget mere. Noget bedre. Noget potentiale for noget godt. Noget rigtig godt, måske endda. Vi får se. Jeg prøver at lade være med at tænke for meget og håbe for meget. For at undgå at blive alt for skuffet, hvis nu han ikke synes det er godt.

Jeg er dårlig til det her spil. Noget med at være kostbar, men alligevel interesseret - at vække hans jagt-instinkter. Jeg har lyst til at kaste mig ud i det og give ham hele mig på engang, samtidig med at jeg vil have hele ham lige nu, men nogen siger, at det skal man ikke..

Og så lige oveni kæmpe eksamensopgave. Lad være med at stjæle fokus, hr. musiker!

478567895265984 planer

Jeg skal rigtig mange ting i dag. Min mor har for eksempel inviteret sig selv på aftensmad. Jeg prøvede noget med "Altså.. Det ville være hyggeligt, men jeg har rigtig travlt.." Virkede ikke. Så hun kommer. Først skal jeg bare lige rydde lejligheden op, støvsuge, vaske gulv, vaske tøj, betale regninger, shoppe udsalg på asos.com,  ringe til håndværkeren og læse 100 sider om knogler og muskler (læs: falde i søvn)..

Falske øjenvipper

Undskyld mig, men hvad er det med det stads, der er så fantastisk?

I dag i netto havde kassedamen, gud-hjælpe-mig, falske øjenvipper på.

Da jeg gik i gymnasiet havde en af pigerne dem på næsten hver eneste dag i hele 3.g.

Jeg forstår det ikke. Det er jo ikke fordi, de snyder folk til at tro, at de bare er født med helt perfekt buede og unaturligt lange øjenvipper - for det ser sørme falsk ud.
Hvis nogen vil forklare mig hvorfor man frivilligt tager de møgirriterende dimser på, så lytter jeg gerne.

Med efteråret kommer ensomheden..

Jeg gik egentlig lige rundt og havde det så godt. En lille smule travlt grundet studiestart og et tarveligt hårdt semester. Men så var det at september kom sammen med den halsbetændelse vi, ifølge min læge, alle sammen har fået. Lidt skægt når nu min halsbetændelse ikke smitter. Kan nogen fortælle mig hvordan det så hænger sammen?
Anyways. Mens jeg lå med 41 i feber og troede at jeg skulle dø, skete der noget som ellers endnu ikke er sket i de 7 måneder jeg har været single: jeg savnede rigtig rigtig meget at have en kæreste. Som et lyn fra en klar himmel var den ensomme, knugende trang til at nogen holdt om mig der pludselig. Så meget at jeg lidt i fuldskab skrev en medlidenheds-plagende besked til en ven. Den stakkels fyr anede ikke hvad han skulle stille op. Note to self: tænk dig om en ekstra gang inden du gør dine nyerhvervede venner utilpasse.
Jeg er ved at være rask igen og jeg håber lidt at "glad-for-at-være-single"-mig vender tilbage hurtigst muligt!

Min uge i punkter

Har det overordentligt godt med..
At det er stoppet. Hvem end der lyttede til min bøn, skal have kæmpe tak!

At være startet op på studie igen. Jeg er ikke god til 2 måneders sommerferie.

At mine to veninder placeret på den øverste del af min truncus eller torso om man vil, er vokset siden jeg skiftede p-pille mærke.

Har det knapt så godt med..
At et stigende antal bananfluer er igang med at invadere mit køkken. As we speak.

At jeg overhovedet ikke har læst op i mine 2 måneders sommerferie. Føler mig en smule bagud.

At de føromtalte veninder er vokset så meget, at det mest føles som om at de er ved at springe.

Havde fuldstændig glemt..
At ens opvask vokser markant fordi man begyndet at lave rigtig mad igen. Jamen jeg havde sommerferie - også på madfronten.

At det er udmattende at starte op efter så lang tids sommerferie. Går i seng kl 22 og tager også lige en lille laaaaang lur midt på dagen.

At det er pissedyrt at købe nye hylstre til de der "veninder".

Jeg undrer mig over..
At mit ellers meget lille konkurrencegen vokser sig kæmpe stor så snart jeg befinder mig på en cykel. Ikke tale om at der er nogen, som skal overhæle mig!

At det tilsyneladende er umuligt for mig at cykle 4 km uden at komme til at KAMP svede. (Det kan godt have noget at gøre med ovenstående)

At andre mennesker ikke er sølet ind i sved når de når deres bestemmelsessted efter at have cyklet lige så hurtigt hurtigere end mig.

Har grinet over..
At Anni Fønsby ligner sig selv og at hun er en slapsvans til Stram Op i Fitness World ligesom mig.

At lege "flaskehalsen peger på" med venner fra gymnasiet.

At jeg ikke ejer rygrad nok til at få læst alt det jeg skal i løbet af den her uge.

De Desperates Uge 2

Det bliver ved. Det bliver fucking ved. Hvorfor har ingen fået det til at stoppe endnu?

Som I kan se er det Livredderen idag. Hvilket jo er skønt, fordi jeg virkelig har prøvet at virke rigtig uinteresseret uden decideret at afvise ham. Jeg ved godt, at det er tarveligt, og at jeg bare burde ligge kortene på bordet. Jeg bare har bare virkelig ikke lyst til at påføre nogen den lorte følelse, det er at blive afvist.

Hvordan fanden blev jeg pludselig forvandlet til miss wanted? Stop det! Nu, siger jeg!

De Desperates Uge

Kan nogen svare mig på hvad der foregår over i mande-verden lige for tiden?

Har de aftalt alle sammen at være desperate og kaste sig over mig når jeg bare overhovedet ikke vil have det? Jeg har ellers ikke lavet noget interessant i denne uge; jeg har hverken været i byen eller smidt et kækt nøgenbilled på facebook (sorry, men det er altså næsten også et nøgenbilled hvis du har bikini på. stop det). Det mest spændende var faktisk da jeg hældte blåbær ud over HELE køkkengulvet og derefter måtte kravle rundt og samle dem op og bede til at jeg ikke fik blåbærsnask på mit tøj.

I forhold til mandeverdenen har det dog været et par begivenhedsrige dage, som jeg meget gerne ville have været foruden.

Torsdag

Jeg troede egentlig at vi var nogenlunde venner og han er en af de eneste jeg kunne finde på at sende et hjerte til (i dette tilfælde er det måske nok mest et udtryk for panik..)

Lørdag

Søndag

Ja, det er dén N..

Mandag

Den der er fra en møglækker fyr, som jeg snakkede lidt med i foråret. Vi var i byen sammen en dag og han ville meget gerne have mig med hjem i seng. Det gad jeg ikke og siden da har vi faktisk ikke snakket sammen, indtil nu. Han skrev igår og spurgte hvordan det gik, idag fik jeg så ovenstående besked. Fucklort.


Vil nogen ikke godt få det til at stoppe? Jeg har ikke gjort noget for pludselig at få tjansen som hende den tarvelige, der skal afvise alle mulige!

Den mest hypede bog i øjeblikket

I ved godt hvilken jeg taler om: Fifty Shades of Grey. Jeg havde ellers lovet mig selv at jeg ikke skulle forfalde til den bog, især ikke på dansk, da den skulle være helt elendigt skrevet. Men ak, jeg så den på tilbud til 19.95,- og så var jeg jo ligesom nødt til at købe den, ik?
Jeg er dog kun nået 16 sider ind i den og føler mig nødsaget til at stoppe op ved denne sætning: "Han er høj, klædt i et fornemt, gråt jakkesæt, hvid skjorte og sort slips, og har uregerligt, kobberfarvet hår og intense, lysegrå øjne, der betragter mig med et listigt glimt". Uregerligt, kobberfarvet hår, siger du. Uregerligt, KOBBERfarvet hår. Jeg kan umuligt være den eneste kvinde på jorden, der finder det ekstremt utiltrækkende at en ellers gudesmuk mand har kobberfarvet hår. Og skal vi ikke også lige kalde det hvad det er? Rødligt, orangefarvet, gingerfarvet.
Jeg har brugt små 10 minutter på at omrokere oplysningerne om Mr. Grey og få lavet ham mørkhåret. Så nu kan jeg måske overskue at læse bogen igen.. Ikke om jeg vil læse om en rødhåret sexgud (eller hvad det er han viser sig at være..)