Så deeeeeet

"Du lyder altså som om du allerede er afklaret med at gå fra ham.." - sådan sagde min veninde til mig i for nogle dage siden, da jeg fortalte hende om de problemer med Mr. Good Guy, der bare voksede og voksede. Og så var det, at det gik op for mig, at hun nok havde ret, og at jeg udelukkende kaldte den samtale, Mr. Good Guy og jeg havde aftalt at have, for en "løs-problemerne-snak" på grund af min dårlige samvittighed over SÅ hurtigt at have meget lidt lyst til at være sammen med ham. For helvede. Vi har ikke engang kaldt os kærester i to måneder. Det er satme dårlig stil. Jeg har altid set ned på folk, der går fra hinanden efter ultra kort tid - for hvorfor helvede blev I så kærester i første omgang? Magen til dobbeltmoralskhed.

Nå. Men tilbage til pointen: løs-problemerne-snakken blev ret hurtigt til en gå-fra-hinanden-snak, for man kan trods alt ikke bygge et ligeværdigt forhold, når den ene part er dybt forelsket og den anden bare ikke er. Så vi aftalte at gå fra hinanden og jeg lovede ham at gå hjem og mærke efter om jeg kom til at savne ham. Samme aften og hele den næste dag brugte jeg på skrift med at svare på spørgsmål og forklare de problematikker, som jeg havde i forholdet. I bund og grund kan jeg opsummere det med disse to punkter:

- Den fysiske del: jeg tændte ikke på ham

- Den følelsesmæssige del: jo mere han kom til at holde af mig, jo mindre åbnede han op og fortalte mig om ting, der gik ham på mm.

Og så fandt jeg lige endnu et punkt dagen efter, som jeg gerne lige vil fortælle forhistorien på, inden jeg afslører det. Min føromtalte veninde er single og på Tinder, hvilket jeg har misundt hende meget mens Mr. Good Guy og jeg var sammen. For hvad kan være sjovere end at kigge på fyrer uden at skulle deale med dem man ikke er interesseret i? Det er så overfladisk, at det vinder i min bog.

Jeg havde efter gå-fra-hinanden-snakken derfor rigtig meget lyst til at oprette mig på Tinder, men syntes ikke, at jeg kunne være det bekendt overfor Mr. Good Guy. Jeg vender dette med samme veninde, fortil hun siger: "Jeg er simpelthen nødt til at fortælle dig noget". Det viser sig, at Mr. Good Guy har været aktiv på Tinder i al den tid, vi har været kærester. Der er 3 uger gammelt billed derinde og alt muligt. Pludselig forsvandt min dårlige samvittighed over at gå fra ham. For godt nok er jeg så sikker, som man nærmest kan være på, at han ikke har været sammen med nogen, men det godtgør ikke, at han har været aktiv på en dating-app når han ved at jeg har et lillebitte jalousi issue.

Så nu er jeg sgu allerede single igen - og så absolut også på Tinder! Hvor jeg forresten tillader mig selv at være rigtig kræsen.

Seriøst, er jeg den eneste der allerede er på vej til at blive dybt afhængig af den app?

Om grønnere græs

Man siger jo, at græsset er grønnere på den anden side. Eller også siger man at det lige netop ikke nødvendigvis er grønnere på den anden side, men at det i hvert fald føles sådan.
I forstår godt hvad jeg mener.
Anyways, dette udsagn er et, som jeg har tænkt en hel del over de sidste par dage.
Jeg skrev indlægget om mænd og de to forskellige typer. Og om at Mr. Good Guy absolut er type 1. Siden da har jeg tænkt endnu mere over det. You see, the thing is: jeg tænder ikke på min kæreste. There, I said it. Nu er det så bare sådan, at dette fysiske problem (som jeg er den eneste af os, der har) har udviklet sig til at handle om meget mere. Pludselig er hans ellers så perfekte beskeder og små gerninger slet ikke søde og perfekte mere, de er bare kvalmende og kvælende, og han forstår jo slet ikke hvorfor jeg er sådan en sur og irritabel kælling.
Drømmeland er ikke så drømmeagtigt mere og jeg kan jo ikke lade være med at tænke på om græsset virkelig er grønnere på den anden side..

mmmmmmmm

Ved I godt er der er, eller i hvert fald har været, tilbud på m&m's i Rema i denne og sidste uge?
Gæt hvor mange pakker á 100 g, jeg har spist..

....

9

Det er 90 kr. på chokolade på 1½ uge.. Lige i overkanten når man lever af sin SU, måske.

Noget om mænd

Problemet med forhold er i mine øjne at mænd kan deles op i to typer:

- dem der har en fantastisk personlighed

- dem der er fantastiske i sengen

Type 1 har man selvsagt lyst til at blive kærester/få børn/vise frem for mor og far/leve resten af sit liv sammen med.

Type 2 kan man ikke bruge til så meget andet end sex og lidt hygge putning.

Problemet ligger i at vi (ok; jeg) stræber efter en mand, der er en blanding af de to typer. Og sådan en har jeg hidtil ikke mødt. Næste problem ligger i at jeg er gået direkte fra type 2 til type 1. Og så ligger man endnu mere mærke til at der er forskel.

Mr. Good Guy er indbegrebet af type 1, og jeg er helt vild med ham.

Men for helvede.. 

Hvis bloggen havde været lidt større, ville jeg have spurgt om hjælp til hvordan man breaker til type 1 at han gerne må være lidt mere ligesom type 2 i sengen.. Især når man ikke ved hvad man egentlig gerne vil have at han skal gøre.. Og især når han tror at han er skidegod..
Bevares, han er ikke dårlig, det skal lige understreges, men han er bare type 1.

Repeat#2

Siden at jeg frygtede at nogen havde fundet bloggen, er der ikke sket en skid. Så jeg må enten gå udfra at jeg bare er små-paranoid eller at vedkommende foretrækker at læse med i stilhed. Lose-lose.

George Ezras "Budapest" er blevet afløst af "Let it go". Fra Disneys "Frozen", sunget af Idina Menzel. Eminent film forresten.

Alle elsker den sang. Det ved vi jo. Selv de her marinesoldater - jeg er helt vild med det.

Lort

Lidt bange for at nogen har fundet denne lillebitte blog fordi jeg glemte at logge ud af min indsætselvfancynavn-profil. Hele pointen med denne blog er jo at jeg og de mennesker jeg omgiver mig med er anonyme. Det er mit fristed til at lukke alt det lort ud, som jeg ellers ikke kan lukke ud andetsteds. Og jeg kan faktisk slet ikke overskue hvis jeg nu skal til at være bange for og have forbehold for hvad jeg poster, fordi nogen jeg kender måske kigger med nu. Find et nyt navn, ville nogen måske sige, men jeg kan bare virkelig godt lide det her..
Dette er måske i virkeligheden en lille opfordring til at den nogen, som ved hvem jeg er bag min anonymitet, giver sig selv til kende..

Repeat#1

Jeg hører følgende sang på repeat i øjeblikket. Både i mit headset og bare i mit hoved. Første gang jeg hørte den var i radioen, hvor jeg lige fik opsnappet titlen på den. Siden gik jeg hjem og fandt den på Spotify. Og således startede det. I dag har jeg fundet den på youtube så jeg kan dele den her. I denne proces fandt jeg ud af hvordan denne, for mig hidtil ansigtsløse, mand ser ud. Jeg er mildt sagt skuffet. Jeg regnede med en midaldrende mørk, eller i det mindste latino, mand..
George Ezra har dog i min optik en fantastisk stemme, selvom hans ansigt så absolut ikke passer til den.

Om en meget speciel lille én

I nat drømte jeg en meget livagtig drøm om den kat, som boede sammen med mig, mens jeg stadig boede i forstaderne sammen med min familie. Jeg kan ikke huske hvornår hun flyttede ind, katten altså, men jeg ved at vi elskede hinanden fra første øjekast. Jeg voksede op sammen med den kat, hun var med mig i mine kærestesorger og -glæder og hun var med mig, da jeg havde lyst til at tage livet af mig selv. For mig var hun præcis som hun skulle være: hun afskyede alle andre mennesker end mig (ok, nogengange afskyede hun også mig) og hun fulgte mig i tykt og tyndt. Bogstaveligtalt; hun var den type kat som gik med på toilettet og som løb mig i møde med halen i vejret når jeg kom ind ad hoveddøren. At hun måtte komme med var en betingelse for at flytte sammen med min daværende kæreste - vi gav sågar hånd på det.
På et tidspunkt blev hun forfærdelig syg og ud af den blå luft måtte hun pludselig aflives. Jeg var sønderknust. Det var i december 2012. 2012, venner. Jeg tænker måske ikke på hende hver dag mere, men mindst en gang om ugen og jeg drømmer ligeså tit om hende. Lige nu sidder jeg sågar med tårene løbende ned af kinderne fordi jeg fandt (ok, opsøgte) et billed af hende fra hendes allersidste tid.

Øv, hvor kan man savne et dyr meget.

Jeg forsøgte mig selvfølgelig med et par nye katte. Jeg elsker jo katte, sagde jeg til mig selv og fik faktisk to skønheder med mig hjem.

Men de var alt for unge og legesyge, og så var de bare slet ikke hende. Så jeg sendte dem hjem igen. Og græd nogle flere tårer over at hun kun havde været en del af mit teenageliv og ikke mit begyndende voksenliv.

Øv.

Farvel singleliv

Første gang Mr. Good Guy kom til at kalde mig for sin kæreste, fortrød han med det samme og gemte sig først bag sin dyne og siden bag sin smartphone. Det var egentlig helt ok med mig, det var for tidligt og jeg blev nok ligeså chokeret over ordet som han selv gjorde..

En af de første ting han fortalte mig da jeg kom hjem til ham i går, var at han havde snakket om paleo (palæo?) og glutenintolerance (og derfor også om mig) med en pige fra sin klasse. Det tænkte jeg ikke videre over, før han efter tre timer med ekstraordinært mange komplimenter, bragte historien op igen;
"Jeg kom til at gøre noget fjollet i dag.." begyndte han mens vi lå i mørket og jeg egentlig var mere end lidt tæt på at falde i søvn.
"Hvad?"
"Der da jeg snakkede med hende pigen tidligere, sagde jeg: min kæreste kan heller ikke tåle gluten"
"Det synes jeg ikke var fjollet"
"Det synes jeg faktisk heller ikke.."

Og sådan gik det til at jeg fik mig en kæreste.
Han understregede det ved i dag at sige: "Jeg skal lige vende mig til at du rent faktisk er min kæreste nu" (bare lige hvis nogen skulle være i tvivl)

Jamen..

Jeg bestod min eksamen med et 12-tal og begyndte straks at tude. Mest af ren og skær overraskelse, tror jeg. Vildt nok at det kunne lade sig gøre til en mundtlig eksamen og helt uden eksamens angst.

Så det skulle selvfølgelig fejres..


[her var engang et billed, af alle mine indkøb, men da de lå på min ret genkendelige sofa, har jeg set mig nødsaget til at slette det. I ved, for anonymiteten og en blog med dramas skyld]

Jeg beklager virkelig den ringe kvalitet - jeg var bare alt for træt til at tage et ordentligt billed af alle mine nyerhvervelser. Sandt at sige er det her faktisk ikke engang dem alle sammen; der mangler et par solbriller og en trææske fra Søstrene Grene.

Jeg har nok brugt 1000+ kroner. Men det var også et flot 12-tal!