Jeg gør tingene svære for mig selv..

Det gør jeg virkelig. Her går jeg rundt og venter på at L kommer hjem fra ferie og ikke mindst, at han beslutter sig for at skrive til mig. I denne ventetid møder jeg selvfølgelig endnu en fyr, N og eftersom vi jo snakker godt sammen, bliver vi da ved med det over sms. Vi mødes kort et par gange i byen og hvad sker der så igår? Han ender da hjemme hos mig. Var ellers ædru og fornuftig (han SOV her kun), men ville jo gerne lære ham bedre at kende. Og han er da sød. Møgsød. Men han er jo ikke L.. Som jeg forresten stadig venter på.. Har efterhånden indset at han nok ikke skriver til mig. Don't hate the player - hate the game.. Eller det der.
Livredderen er forresten, og heldigvis, helt ude af spillet nu. Det duer slet heller ikke at snakke med så mange fyre på én gang. Jeg er alt for forvirret til det her singleliv. Christ.