Om at være inaktiv og ensom

Jeg tænker ofte på om singler, der bor alene er mere ensomme end andre mennesker. Det skyldes nok at jeg først for nylig er blevet både single og alene boende og egentlig også mere ensom. I virkeligheden kunne jeg sagtens vende denne ensomhed, for jeg har massere af mennesker omkring mig, som jeg bare kunne se, og jeg har masser af ting og interesser, som jeg kunne kaste mig ud i. Men jeg gør det ikke - istedet tager jeg en dag hvor jeg sidder derhjemme for mig selv og ikke rigtigt laver noget. På disse dage har jeg ingen overskud, lyst eller vilje til at foretage mig noget som helst med nogen, men jeg ønsker altid at jeg havde. Og det er lige præcis dét der er så mærkeligt ved min eneboer-tilværelse; at jeg har lyst til at foretage mig ting, men at jeg ikke kan få mig selv til det. Det undrer mig at mit engagement i eget liv kan dale så meget på disse dage og jeg tænker på om andre mennesker har det på samme måde - om det simpelthen er det inaktivitet gør ved os. Jeg ved det ikke, men min teori er helt klart at det er en ond cirkel; inaktivitet fører til mere inaktivitet og endnu mindre engagement og lyst til at deltage i sit eget liv.
Det er nok ikke svært at regne ud, at jeg har en af de dage idag. Jeg har fx brugt lidt over en time på, at tage mig sammen til at tage ned på apoteket - en tur som tager 20 min i alt. Jeg gider nemlig ikke og bliver ved med at tænke at jeg jo sagtens kan udskyde det til en anden dag..