... troede jeg egentlig, at jeg omgav mig med, når nu jeg går på en videregående uddannelse sammen med folk som interesserer sig for menneskers sundhed og velbefindende. Men nej, jeg må se i øjnene at på trods af at der er tale om mennesker på plus 23 år, så er her stadig drama og bagtalerier, som i mine øjne normalt finder sted i gymnasiet. Jeg er sgu skuffet.
Min skuffelse bunder i en episode med et par fra min klasse, som jeg var sammen med i weekenden. Der kom lidt alkohol indenbords og folk virkede glade og i feststemning. Lige indtil jeg til min højre side hører noget, som jeg ikke har hørt i mindst 2 år: den forfærdelige lyd af nedgørende fnisen og hviskeri. En af mine veninder kan tilsyneladende ikke udstå en af mine andre veninder, og om hun ligger skjul på det? Næ.
Det udviklede sig heldigvis ikke, da det aldrig kom til en konfrontation og personligt ignorerede jeg det også bare. Jeg kan ikke rigtig ryste følelsen af skuffelse af mig, på trods af at sagen ikke har noget med mig at gøre, så derfor blev det altså til et blogindlæg..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar