En skægget redningsmand

Hvem der har været helt fantastisk i alt det her død-farfar-ked-af-det-hele-tiden-show, er Skægget. Som i seriøst. Nærmest bedre end mine tætteste venner. Helt sådan "hvis-du-har-brug-for-at-ringe-og-så-bare-sidde-og-græde-i-telefonen-så-gør-du-bare-det-dag-og-nat". Han kom hjem og besøgte mig i fredags, helt klar på at skulle trøste og lytte. I stedet fik han mig til at glemme alt om sorgen. Sammen lavede vi aftensmad, så film, puttede og grinede. Og så tog han mig i køkkenet igen - først med mig siddende på bordet og derefter indover bordet. Det var overordentligt hot og fuldstændig sorg-eliminerende. Vi snakkede også lidt seriøst, ligesom de snakke vi har haft, når Skægget har været fuld, hvilket jeg syntes var virkelig rart. Alt i alt kunne jeg vel faktisk ikke blive gladere.. Bortset fra at det kunne jeg godt. Efter en gåtur i den friske luft lørdag morgen endte vi igen i den seng, som vi lige var stået op fra. På trods af en passioneret start, "mistede han pludselig lysten" og ingenting var stift mellem benene længere. Knapt havde jeg dog nået at ærgre mig, før han kom i tanker om, at fingre kan udrette mirakler. Vi har dog ikke været helt heldige med det før, så jeg forventede egentlig ikke andet end at blive yderligere seksuelt frustreret. Men oh boy, pludselig ramte han et punkt, som sendte mig i himlen. I hvert fald 3 gange - jeg talte ikke. Med mig i himlen vækkedes hans lyst pludselig og vi kunne fortsætte, hvor vi slap. Jeg må anbefale alle at lege med et par fingre inden sex. Seriøst.

Så om jeg er glad? Ja. Og bange; jeg har i denne weekend også måtte erkende, at jeg er jo er blev vild med Skægget. Meget endda. Og det gør mig helt ærligt lidt bange, for det er der, man mister kontrollen og tillader risikoen for at blive såret eller blive så blind af forelskelse, at man ikke kan se, at man eventuelt intet har tilfælles med manden. Så ja, kryds fingre for mig..