Med fare for at jinxe det hele..

.. så går det egentlig meget godt. Virkelig godt. Mellem Skægget og mig, that is. Angående rolleskiftet, så er det alligevel ikke så slemt, som det tog sig ud i den følelsesladede stund, jeg skrev det tidligere indlæg i. Jeg tog en beslutning om at skide på det hele og give følelserne frit løb, hvilket har resulteret i, at jeg er forelsket til op over begge ører og mest har lyst til at ligge i Skæggets arme dag ud og dag ind. Så med dobbelt fare for at jinxe det: vi er begyndt at kalde os for kærester, sådan lidt i smug. Vi har sat en label på for os selv, men uden at det springer i alle folks fjæs på facebook.
I dag fortalte jeg ham om mor. Han var sød og krammede mig lidt ekstra, og spurgte lige præcis nok indtil det til, at det var ok.
Virkelig opkastsfremkaldende hvis jeg skriver, at jeg allerede savner ham, selvom han gik for 3 timer siden?
.. Jep.