Lyserøde skyer

Forstår ikke engang, hvordan man kan være så forelsket.
Skægget og jeg har set en hel del mere til hinanden, end vi plejer i disse dage. Han bor her nærmest. Og det er over alt forventning. Der er lyserøde skyer all over. Det er lige til at brække sig over.

I går fik jeg en (eller to?) orgasme (Skæggets hånd kombineret med den her vibrator), som sendte mig til fucking månen og tilbage igen. Jeg døde næsten af grin efterfølgende. Endorfiner you're playin' me.
Jeg fik også blomster, hvilket også var helt i orden dejligt.

Det stopper aldrig

Nogen husker måske mor-sagen bedre end andre. Long story short: mor var far utro, far ved det ikke, og det gør stadig ondt på mig hver eneste dag.
I lang tid har der ikke været nogen udvikling overhovedet; min mor har fuldstændig ignoreret, at det nogensinde er sket og jeg har forsøgt at gøre det uden det store held. Dog laver jeg lige noget med en forelskelse, som får det en lille smule på afstand, indtil jeg ligger alene i min seng, ser en film om kærlighed eller ser midaldrende mennesker kysse. Nå. Jeg har gennem de sidste 9 måneder eller hvor længe der efterhånden er gået, fortalt historien til min gode veninde, virkelig-god-ven, min kusine og Skægget. Med min veninde og min kusine har jeg især drøftet muligheden for at få min mor med til en session hos psykologen, for at kunne snakke ordentligt med hende og måske komme nærmere at ligge et låg på den sag.
I dag i telefonen øjnede jeg så muligheden (og fandt endelig modet) til at spørge min mor, om hun vil med. Til min glæde fik jeg spurgt på en rigtig god måde, uden nogen form for bebrejdelse, men bare med et "det ville betyde virkelig meget for mig". Til min fortrydelse brød hun sammen i gråd. Fordi hun er sindssygt presset på arbejdet og det her åbenbart var dråben, der fik bægeret til at flyde over. Jeg gjorde mit allerbedste for at være sød og forstående, og sagde at det bare kunne være ude i fremtiden. Hun tog fint i mod det, indtil hun i en bisætning fangede, at jeg havde talt med min kusine om det, som hun jo naturligvis kender. Det fik hende til - om muligt - at bryde endnu mere sammen. Og så græd jeg også lidt.. Fordi det aldrig er sjovt at høre sin mor græde, og fordi hun for første gang viste ægte skam over det, hun har gjort. Hun tiggede mig desuden om ikke at sige noget til Skægget og jeg kunne simpelthen ikke bære at fortælle hende, at det har jeg allerede været nødt til. Om ikke andet virkede hun åben for idéen om at tage med til psykologen..

PMS, bortset fra at jeg ikke har PMS

Glædelig 1. maj og stor bededag. Jeg håber, at I hygger jer med en øl, en daggammel hvede og et par taler i fælledparken i dag. Og jeg håber også en lille smule, at det regner lidt på jer. I ved, fordi jeg er PMS og derfor hader alle i dag. Som overskriften afslører, har jeg bare ikke PMS, det er alt for tidligt (eller sent?) og kan altså umuligt være det. Det føles dog unægteligt som en virkelig heftig omgang PMS - i hvert fald som jeg har hørt fænomenet beskrevet, da jeg ikke selv påvirkes så kraftigt. Ellers er jeg bare gravid og hormonforstyrret. Vælger at tro på PMS. Så deeeeet.

Fordi jeg er ny i kategorien tæt-på-at-eksplodere-PMS, ved jeg ikke, hvordan man opfylder sit behov for pizza, når man SLET ikke kan magte at se pizzamanden i øjnene. Råd modtages gerne.