Fræk på SU

Vi har måtte konstatere, at vi savner hinanden. Skægget og jeg. 6 uger er tilbagelagt, men 6 uger venter stadig og det har vi besluttet er for længe. Især når det er lige ovre på den anden side af det der vand. Så nu har jeg købt en flybillet. Sgu. Skægget har sørget for et fint hotel, så indtil videre har jeg sluppet under 700 kr for turen - men jeg har virkelig heller ikke særlig meget at gøre godt med. Nu er det så bare sådan, at når man ikke har set sin kæreste i noget, der føles som tusind år, men man til gengæld har kørt en stemning op på det der snapchat, så vil man gerne have en fucking fræk weekend på det hotelværelse. Skægget har tidligere ladet en hentydning falde om stiletter og blonder, og sådan en kan jeg ikke lade gå forbi min næse. Jeg har derfor været et smut i Føtex, som sælger selvsiddende strømpebukser til 69 kr  (eller mindre hvis man er heldig at fange dem i et tilbud) endda med en ret fin blonde. Jeg har allerede adskillelige bh'er og trusser med blonder, men ellers var de faktisk også at finde i Føtex, til en rimelig billig pris. Man behøver virkelig ikke at gå i de dyre undertøjforretninger, når det alligevel ryger af hurtigt.
Inde i bunden af mit skab gravede jeg et par stiletter frem, som jeg har øvet mig i at gå i, fordi jeg skiftede dem ud til fordel for sneakers, da sidstnævnte blev moderne. Jeg har således ikke haft dem på i flere år og er helt ærligt ikke særlig fræk i dem medmindre jeg står stille. Endnu!
Nå, men med undertøj, strømper og stiletter kan det næsten ikke gå galt..
Jeg øver mig lige lidt mere på hælene, mens jeg tæller ned.
I mellemtiden skal I sørme være velkomne til at kaste rundt med flere tips til at se fræk ud på SU.

Okay, fuck.

I dag har jeg set dokumentaren Mordet på Jannick. Hvis I ikke har set den, så gør det - måske især inden I læser videre på dette indlæg.

Jeg er helt vildt ramt af historien om Jannick. Jeg er fuld af medfølelse og enorm tristhed og uretfærdighed over det, der skete for ham. Og for hans familie. Det rammer noget helt vildt inden i mig. Jeg er storesøster til en enormt indadvendt ung mand. Han bruger mange timer om dagen på computerspil, fra han blev teenager var det meget småt med venner og sådan er det fortsat. Engang imellem tager han til en fest på gymnasiet, ellers ser han ikke nogen udover de obligatoriske timer. Han er det mest indadvendte menneske, jeg kender. Han snakker ikke med nogen om sine problemer, og har faktisk aldrig gjort det. På den måde er vi meget forskellige. Jeg elsker ham af hele mit hjerte, men jeg forstår ham slet ikke. Jeg er bekymret for ham. Det har jeg været i mange år. Jeg kan ikke sætte finger på hvorfor, men det holder mig vågen om natten.

Det er sandsynligvis ikke samme historie som Jannicks, men indimellem frygter jeg, at den kan ende på samme måde som Jannicks. Bare indimellem. Jeg ved godt, at jeg bør snakke med ham. Fortælle ham at hans tanker og hemmeligheder er trygge hos mig. Men jeg ved ikke hvordan. Vi har ikke et forhold, hvor vi taler om svære ting. Jeg ved, at han ikke ville sige noget. Jeg har prøvet før. Men hvor ville jeg fortryde det, hvis jeg en dag sad i den situation, som Jannicks familie sidder i i dag. De bør ikke bebrejde sig selv noget som helst, men det ville jeg fandme efter at have gjort mig disse overvejelser på forhånd. Så fuck.

Sexting i FW

Det er altså ikke med vilje, at FitnessWorld er nævnt i to indlæg lige i streg. Jeg er der slet ikke så meget, som det måske kunne implicere, omend jeg er der lidt oftere nu, hvor Skægget har forladt landet. Fordi han befinder sig i et andet land, har vi måtte ty til sexting og frække snaps. Jeg sendte ham således en lille teaser på snap, men da jeg ikke fik noget svar indenfor en times tid, smuttede jeg ned for at træne. Mens jeg stod blandt svedende mænd og tunge vægte, modtog jeg en snap fra Skægget. Han var helt klar og tog sig således ikke af, at jeg ikke befandt mig hjemme, hvorfor jeg modtog den ene snap efter den anden med mere og mere intime billeder. Der fandt jeg mig selv stående med en håndvægt i den ene hånd og et billed af min kærestes pik i den anden, og så spurtede jeg hjem og tog del i legen. Trods alt sjovere end træning. Især når FW'eren ikke var på arbejde.

"Du vil gerne dø?"

I går så jeg DR3doks nye dokumentar om den humanitære organisation Livslinien og de frivilliges fantastiske arbejde med at forebygge selvmord og selvmordsforsøg. Udover at Livslinien gør et beundringsværdigt arbejde, synes jeg, at dokumentaren er så fin. Den består nærmest udelukkende af klip, hvor frivillige besvarer telefoner eller taler med hinanden om skæbner, som de har været i kontakt med. Der er ikke alt muligt ekstra og det kan jeg virkelig godt lide. Det er råt, lige på og ret følelsesmæssigt.

Se dokumentaren "Livslinien - du vil gerne dø?" på DRs hjemmeside her

FW'eren

Kan ikke rigtigt bestemme mig for, om det er ok at blive ægte skuffet og rimelig pigefornærmet over, at se ham der arbejder oppe i FitnessWorld, som man mere end en gang har haft med i en fræk fantasi på trods af, at han egentlig ikke er ens type, kysse med en anden pige, når man selv har en kæreste.

Dilemma-kassen #10

Dilemmaer kan indsendes helt anonymt lige her

Jeg tænker, at du "bare" skal sige til ham, at det ville være dejligt, hvis han gjorde det oftere. Min erfaring er, at mænd elsker ros og hader kritik (ligesom alle os andre), så i stedet for at sige at du er træt af, hans dovenskab og at han så sjældent gør det, så ros ham når han gør det. Sig at det var vildt dejligt, og at han gerne snart må gøre det igen.
Hvis der ikke sker noget, så bed ham, på en fræk måde, om at gøre det . Kommandér eller tig, alt efter hvad han er mest til.
Hvis der stadig ikke sker noget, så må du tage snakken lidt mere alvorligt. Spørg ham hvorfor han ikke gør det, sig at du savner det.

Jeg håber, at du kan bruge det til noget - og I andre skal endelig kommentere på det.

Kvalmende afsked

Jeg er så forelsket, at det gør ondt. Det har I nok efterhånden opdaget. I er nok efterhånden også lidt trætte af at høre om det. 
Jeg er ikke sikker på, at Skægget har det helt på samme måde som jeg, efter mit farvel-stunt natten til den sidste dag, vi så hinanden. Vi skulle begge to i byen og havde således aftalt at skrives ved og enten mødes i byen eller hjemme hos mig. Jeg hældte øl, vin og gintonics indenbords, mens jeg hyggede mig med mine venner og dansede rundt til noget tvivlsomt musik. Ud på de tidlige morgentimer blev vi enige om begge to at bevæge os hjemad og vi hoppede i hver sin taxa. Jeg nåede hjem først og smed med det samme tøjet og kravlede i seng. I samme sekund mit hoved landede på puden, vendte min mave sig på vrangen og indholdet blev i en tyk stråle sendt ud på lagnet. Sådan noget kan tilsyneladende sprøjte langt. Jeg kom med besvær ud af sengen igen - jeg skulle fandme have gjort rent inden Skægget kom hjem. Jeg nåede til soveværelsets døråbning, så hørte jeg hans nøgle i hoveddøren. Splitterravende nøgen og med opkast på kinden stirrede jeg ham panisk i møde. Jeg kan ikke huske den del, den har han grinende fortalt mig sidenhen. Jeg kan heller ikke huske, at det var ham, der måtte strippe sengen for lagen, hoved- og dynebetræk og putte rent på. Jeg kan til gengæld godt huske at sidde bøjet over toilettet blandt selvsamme lagen og betræk og smide mere ildelugtende halv-fordærvet mad i kummen for efterfølgende at vågne præcis samme sted, fordi Skægget vil have mig med i seng.

Jeg gjorde selv rent dagen efter. Det ville jeg ikke byde ham at være med til. Min vaskemaskine lugter fortsat af gintonic.

Ikke så anonym dilemma-kasse #9

Indsend dit dilemma lige her

Gæt hvis dilemma det her er. Jep, mit. Ingen pointe i at skjule det.
Nå, pt. har Skægget været afsted i to en halv uge, hvilket er det længste, vi har været væk fra hinanden i over et halvt år. Så nu har jeg lige 3 måneder hjemme i hverdagen, mens han suser rundt og lærer en masse i et andet land, og indtil videre går det ikke skide godt. For at gøre ondt værre reddede jeg mig også den der influenza alle I andre også render rundt med, så den sidste uge har jeg faktisk ikke lavet andet end at ligge på sofaen og kramme den dyne, som stadig dufter lidt af Skægget, mens jeg har ventet på hans skype-opkald. Det er rimelig ynkeligt.
For at komme tilbage til ovenstående dilemma er svaret: slap af! I er forelskede - det skal nok gå. Pas din hverdag, se dine veninder og familie lidt oftere end du plejer og lad være med at stoppe dit liv, bare fordi din kæreste er ude og rejse i sølle tre måneder.

Skal bare lige føre det ud i livet, ikke.