Verdens mest døde blog

.. er vidst den her. Jeg kan ikke engang huske, hvornår jeg sidst skrev et indlæg. Men der er sådan set heller ikke sket så meget siden. Jeg var til eksamen og det gik skide godt og så har jeg været på Roskilde, hvilket egentlig ikke var den største succes. Festivalen var virkelig fed i mine øjne, min camp; not so much. Jeg tager afsted med nogle andre næste år - nogen der ikke går i seng senest kl 1 hver eneste nat.

Og så er jeg jo faktisk kommet i tanke om, at jeg helt har glemt at fortælle om Mr. Good Guys seneste stunt. Lige efter min eksamen, mødtes vi for at udveksle ting, som vi havde haft liggende hjemme hos hinanden. De involverede underbukser, nøgler og en dildo. I sms'erne op til mødet, havde han glemt alt om dildoen og jeg måtte huske ham på at jeg skulle have den tilbage. Først kunne han ikke finde den, så opdagede han at den lå bag hans seng (Kom ikke og sig at jeg ikke prøvede at få sexlivet til at fungere!). Og dermed var der lagt op til et akavet møde.
På selve mødetidspunktet kunne vi først ikke finde hinanden og måtte ringe frem og tilbage flere gange, før vi endelig mødtes. Vi byttede poser og så troede jeg egentlig, at det var det og at jeg kunne gå hjem og nyde de rosende ord jeg netop havde modtaget til eksamen. Men nej. Han ville gerne snakke. Jeg forsøgte, at overbevise ham om, at der ikke var mere at snakke om. Så begyndte det at sitre i hans ansigt og han trak munden op mod næsen i noget der lignende jeg-kan-ikke-holde-det-ud-om-lidt-begynder-jeg-at-græde. Jeg overgav mig og vi gik over i en park og satte os på græsset. Vi sad der en time og snakkede om alle de samme ting, som vi havde skrevet om. På et tidpunkt sked en fugl på min hånd. På et tidspunkt græd han. Hele tiden snakkede han om en ny chance, at han kunne gøre det bedre og at han ville flytte bjerge for mig. Jeg sagde igen og igen at det var slut og at jeg er langt gladere alene. Jeg sagde det blidt, forstående, vedmodigt, vredt, opgivende og hårdt. Jeg ved ikke om han tog det til sig. På et tidspunkt sagde jeg at jeg ville hjem. Først ville han ikke lade mig gå, så trak jeg eksamens-kortet om at jeg ville nyde det og så lod han mig gå.

Jeg kiggede først i den pose, som han havde givet mig da jeg kom hjem. I den lå dildoen, mit håndklæde og et par trusser. Sidst nævnte havde jeg aldrig set før.

Jeg er typen, der går op i mit undertøj. Især når jeg har en kæreste. Jeg ville aldrig nogensinde bære et sådant par underbukser foran min kæreste. Så jeg blev egentlig vred, ikke så meget over underbukserne, for de er med garanti bare hans ekskærestes, men mere over at han rent faktisk troede at det var mine. I den time vi sad i græsset i den park, snakkede han så meget om hvordan han syntes at vi passede perfekt sammen. Det kan jeg bare slet ikke få til at hænge sammen med at han ikke aner hvilke underbukser, jeg ville gå i. Det eneste jeg nogensinde har haft på overfor ham er g-streng. Så jeg skrev til ham:

 Set i bakspejlet, var jeg måske lidt tarvelig ved ham, men jeg var bare så træt af ham..

Mit liv er forsvundet

... i Tinder og eksamenslæsning.

Mest Tinder, selvfølgelig.

Har brugt så meget tid på Tinder de sidste par dage, at det nu vælter ind med matches. Jeg er ret kræsen og havde formået at få 11 matches indtil i søndags. Nu har jeg 27. Og nu er det pludselig begyndt at blive uoverskueligt. De hedder fandme alle sammen Jonas, Andreas og Rasmus. Men jeg er måske faktisk også gået uden om dem der hedder noget i stil med Bjarne, Brian og Jens. Så jeg er vel selv skyld i det.

En enkelt fyr har slettet vores match, eller hvad man siger. Med denne besked: "Du bor alt for langt væk.. Men du har virkelig pæne øjne :(" whaaat. Det var ærgerligt, han var ellers sød.

Ellers så fortsætter det i denne stil:

Den sidste fyr er så tæt på min drømmefyr, som man kan komme i forhold til udseendet. Så jeg svarede ham.. Vi har også skrevet lidt sammen før ovenstående besked, og nu prøver jeg at finde på et comeback. Lige ham gad jeg faktisk godt mødes med. Og så bare se i gennem fingre med at han knalder 248746897485673 piger...

Tilbage til typen som jeg ikke liker:

Jeg er begyndt, at tænke at Tinder kun handler om sex, og det synes jeg er lidt ærgerligt. Dumme Tinder.. 

Sorgens 5 faser og repeat#3

Jeg har genfundet Lukas Graham efter at have været godt og grundigt træt af ham på det sidste. Især én sang kører rundt i hovedet på mig:

Gæt hvorfor. Jep, Mr. Good Guy laver samme nummer som pigen i sangen. Ligger i knæ. Faktisk måske nærmere nede i et hul, på knæ for at få mig tilbage. Det er ikke engang en overdrivelse. Jeg troede rent faktisk, at han var rimelig afklaret med beslutningen, omend han selvfølgelig var ked af det. Men ikke så ked af det..


Man taler om sorgens 5 faser:

1. Benægtelse
2. Vrede
3. Forhandling
4. Nedtrykthed
5. Accept

Mr. Good Guy har været i første fase i næsten to uger. Så sent som forgårs skrev han "Jeg elsker dig og vil være sammen med dig.. Jeg ved også at du elsker mig. Jeg kan godt forstå at det at jeg er lidt lukket gør at du ikke føler dig så tryg og derfor har trukket dig lidt" og "Jeg vil vise hele verden at du er min kvinde".. Altså efter at jeg var gået fra ham, og ikke bare havde trukket mig lidt.

De sidste to dage har han vidst bevæget sig lidt over i næste fase, vrede. Nu er ordlyden mere sådan her: "Kan du ikke bare sige det direkte, at du ikke bryder dig om mig?" og "Du er sikkert ligeglad, men..". Ak ja.

Jeg har virkelig ondt af ham, og kan så godt sætte mig ind i, hvad han gennemgår nu. Men come on.. I forgårs brugte jeg hele dagen indtil min date på at fortælle ham, at vi ikke skal være sammen igen, pr. sms forstås. Jeg kunne nærmest bare have copy-pastet mit svar til ham igen og igen. Han hverken ville eller kunne forstås det, og jeg fik den ene besked efter den anden, om hvor meget han kunne forbedre sig og hvordan jeg var den eneste rigtige for ham. Det er hårdt, men nu tenderer det efterhånden til et punkt, hvor det bliver ynkeligt og jeg bliver rigtig vred. Tålmodighed er en dyd, siger de. Kom så fase 3!

Tinder-date 1

Yes, du læste rigtigt. Jeg har været på min allerførste Tinder-date. Lige godt halvanden uge efter at jeg gik fra Mr. Good Guy. Kun en lille smule dårlig samvittighed. Men altså, hvis han var på Tinder, mens vi var sammen, så kan jeg da godt tage på en date, efter det er slut.

Der skete simpelthen det, at den ene af de ekstra flotte fyre inviterede mig på en gåtur langs kanalen i København. Jeg var hurtigt til at sige ja, og således blev det, at vi allerede i dag har været afsted. Første håndsindtryk af virkelig flotte billeder in real life: "shit, er det overhovedet ham?". Andet håndsindtryk: "måske har han stjålet et par billeder fra sin lækre bror". Den fyr jeg mødte, var noget lavere og lidt tykkere i det, end ham på billederne havde set ud, omend de uden tvivl lignede hinanden, og da nok også var den samme med et par års mellemrum. Så det startede godt.
I virkeligheden var han faktisk en rigtig sød og sjov fyr, men det var mere noget venneplan fra min side. Men skal vel helst kunne mærke end eller anden kemi mellem hinanden. Og det kunne jeg altså ikke. Øv.

Overdrivelse fremmer forståelsen..

Du er sgu spøjs, Tinder

So. Første uge på Tinder.
Jeg har opdaget, at der på Tinder findes en sjov gentagelse af hvilke slags billeder de kære mænd bruger. Jeg har delt dem ind i typer (som jeg plejer...):

- "Jeg er god med børn"-typen, der har taget et billed sammen med et barn - ofte fulgt af en tekst om at det altså ikke er hans barn

- "Jeg er god med gamle mennesker"-typen, der har taget et billed hvor han hjælper sin bedstemor over et fodgængerfelt eller lignende

- "Vi får søde børn sammen"-typen, der har lagt et billed op af sig selv som barn. I mit hoved skriger det af sæddoner og "lav børn på mig"

- "Jeg er helt vildt aktiv og lavet alt muligt sejt ekstrem sport"-typen, der kun har billeder hvor han står på ski/fisker/klatrer/cykler/svømmer/whatever

- "Jeg er grim"-typen, der kun har lagt billeder op hvor han har solbriller på

- "Jeg er lækker"-typen, hvis første billed er et af hans nøgne og veltrænede overkrop

Jeg har sjovt nok ikke liket en eneste af ovenstående typer.

Tilgengæld har jeg modtaget følgende besked efter den gode gammeldags "Hej, hvordan går det?" og "Må jeg spørge hvad du laver på Tinder?" fra os begge.

Behøver jeg sige, at jeg sagde pænt nej tak?

Nå, men det er jo ikke kun dårligt på Tinder! Absolut ikke faktisk. Jeg er dags dato oppe på 11 match, men jeg har altså virkelig også brugt meget tid på den lille tidsrøver af en app. De er alle nogle flotte eksemplarer, men især to skiller sig ud. Jeg skriver en smule med dem begge, men sgu nok kun fordi jeg selv skrev til dem til at starte med. Men det tæller stadig!

Så deeeeeet

"Du lyder altså som om du allerede er afklaret med at gå fra ham.." - sådan sagde min veninde til mig i for nogle dage siden, da jeg fortalte hende om de problemer med Mr. Good Guy, der bare voksede og voksede. Og så var det, at det gik op for mig, at hun nok havde ret, og at jeg udelukkende kaldte den samtale, Mr. Good Guy og jeg havde aftalt at have, for en "løs-problemerne-snak" på grund af min dårlige samvittighed over SÅ hurtigt at have meget lidt lyst til at være sammen med ham. For helvede. Vi har ikke engang kaldt os kærester i to måneder. Det er satme dårlig stil. Jeg har altid set ned på folk, der går fra hinanden efter ultra kort tid - for hvorfor helvede blev I så kærester i første omgang? Magen til dobbeltmoralskhed.

Nå. Men tilbage til pointen: løs-problemerne-snakken blev ret hurtigt til en gå-fra-hinanden-snak, for man kan trods alt ikke bygge et ligeværdigt forhold, når den ene part er dybt forelsket og den anden bare ikke er. Så vi aftalte at gå fra hinanden og jeg lovede ham at gå hjem og mærke efter om jeg kom til at savne ham. Samme aften og hele den næste dag brugte jeg på skrift med at svare på spørgsmål og forklare de problematikker, som jeg havde i forholdet. I bund og grund kan jeg opsummere det med disse to punkter:

- Den fysiske del: jeg tændte ikke på ham

- Den følelsesmæssige del: jo mere han kom til at holde af mig, jo mindre åbnede han op og fortalte mig om ting, der gik ham på mm.

Og så fandt jeg lige endnu et punkt dagen efter, som jeg gerne lige vil fortælle forhistorien på, inden jeg afslører det. Min føromtalte veninde er single og på Tinder, hvilket jeg har misundt hende meget mens Mr. Good Guy og jeg var sammen. For hvad kan være sjovere end at kigge på fyrer uden at skulle deale med dem man ikke er interesseret i? Det er så overfladisk, at det vinder i min bog.

Jeg havde efter gå-fra-hinanden-snakken derfor rigtig meget lyst til at oprette mig på Tinder, men syntes ikke, at jeg kunne være det bekendt overfor Mr. Good Guy. Jeg vender dette med samme veninde, fortil hun siger: "Jeg er simpelthen nødt til at fortælle dig noget". Det viser sig, at Mr. Good Guy har været aktiv på Tinder i al den tid, vi har været kærester. Der er 3 uger gammelt billed derinde og alt muligt. Pludselig forsvandt min dårlige samvittighed over at gå fra ham. For godt nok er jeg så sikker, som man nærmest kan være på, at han ikke har været sammen med nogen, men det godtgør ikke, at han har været aktiv på en dating-app når han ved at jeg har et lillebitte jalousi issue.

Så nu er jeg sgu allerede single igen - og så absolut også på Tinder! Hvor jeg forresten tillader mig selv at være rigtig kræsen.

Seriøst, er jeg den eneste der allerede er på vej til at blive dybt afhængig af den app?

Om grønnere græs

Man siger jo, at græsset er grønnere på den anden side. Eller også siger man at det lige netop ikke nødvendigvis er grønnere på den anden side, men at det i hvert fald føles sådan.
I forstår godt hvad jeg mener.
Anyways, dette udsagn er et, som jeg har tænkt en hel del over de sidste par dage.
Jeg skrev indlægget om mænd og de to forskellige typer. Og om at Mr. Good Guy absolut er type 1. Siden da har jeg tænkt endnu mere over det. You see, the thing is: jeg tænder ikke på min kæreste. There, I said it. Nu er det så bare sådan, at dette fysiske problem (som jeg er den eneste af os, der har) har udviklet sig til at handle om meget mere. Pludselig er hans ellers så perfekte beskeder og små gerninger slet ikke søde og perfekte mere, de er bare kvalmende og kvælende, og han forstår jo slet ikke hvorfor jeg er sådan en sur og irritabel kælling.
Drømmeland er ikke så drømmeagtigt mere og jeg kan jo ikke lade være med at tænke på om græsset virkelig er grønnere på den anden side..

mmmmmmmm

Ved I godt er der er, eller i hvert fald har været, tilbud på m&m's i Rema i denne og sidste uge?
Gæt hvor mange pakker á 100 g, jeg har spist..

....

9

Det er 90 kr. på chokolade på 1½ uge.. Lige i overkanten når man lever af sin SU, måske.

Noget om mænd

Problemet med forhold er i mine øjne at mænd kan deles op i to typer:

- dem der har en fantastisk personlighed

- dem der er fantastiske i sengen

Type 1 har man selvsagt lyst til at blive kærester/få børn/vise frem for mor og far/leve resten af sit liv sammen med.

Type 2 kan man ikke bruge til så meget andet end sex og lidt hygge putning.

Problemet ligger i at vi (ok; jeg) stræber efter en mand, der er en blanding af de to typer. Og sådan en har jeg hidtil ikke mødt. Næste problem ligger i at jeg er gået direkte fra type 2 til type 1. Og så ligger man endnu mere mærke til at der er forskel.

Mr. Good Guy er indbegrebet af type 1, og jeg er helt vild med ham.

Men for helvede.. 

Hvis bloggen havde været lidt større, ville jeg have spurgt om hjælp til hvordan man breaker til type 1 at han gerne må være lidt mere ligesom type 2 i sengen.. Især når man ikke ved hvad man egentlig gerne vil have at han skal gøre.. Og især når han tror at han er skidegod..
Bevares, han er ikke dårlig, det skal lige understreges, men han er bare type 1.

Repeat#2

Siden at jeg frygtede at nogen havde fundet bloggen, er der ikke sket en skid. Så jeg må enten gå udfra at jeg bare er små-paranoid eller at vedkommende foretrækker at læse med i stilhed. Lose-lose.

George Ezras "Budapest" er blevet afløst af "Let it go". Fra Disneys "Frozen", sunget af Idina Menzel. Eminent film forresten.

Alle elsker den sang. Det ved vi jo. Selv de her marinesoldater - jeg er helt vild med det.