Lort

Lidt bange for at nogen har fundet denne lillebitte blog fordi jeg glemte at logge ud af min indsætselvfancynavn-profil. Hele pointen med denne blog er jo at jeg og de mennesker jeg omgiver mig med er anonyme. Det er mit fristed til at lukke alt det lort ud, som jeg ellers ikke kan lukke ud andetsteds. Og jeg kan faktisk slet ikke overskue hvis jeg nu skal til at være bange for og have forbehold for hvad jeg poster, fordi nogen jeg kender måske kigger med nu. Find et nyt navn, ville nogen måske sige, men jeg kan bare virkelig godt lide det her..
Dette er måske i virkeligheden en lille opfordring til at den nogen, som ved hvem jeg er bag min anonymitet, giver sig selv til kende..

Repeat#1

Jeg hører følgende sang på repeat i øjeblikket. Både i mit headset og bare i mit hoved. Første gang jeg hørte den var i radioen, hvor jeg lige fik opsnappet titlen på den. Siden gik jeg hjem og fandt den på Spotify. Og således startede det. I dag har jeg fundet den på youtube så jeg kan dele den her. I denne proces fandt jeg ud af hvordan denne, for mig hidtil ansigtsløse, mand ser ud. Jeg er mildt sagt skuffet. Jeg regnede med en midaldrende mørk, eller i det mindste latino, mand..
George Ezra har dog i min optik en fantastisk stemme, selvom hans ansigt så absolut ikke passer til den.

Om en meget speciel lille én

I nat drømte jeg en meget livagtig drøm om den kat, som boede sammen med mig, mens jeg stadig boede i forstaderne sammen med min familie. Jeg kan ikke huske hvornår hun flyttede ind, katten altså, men jeg ved at vi elskede hinanden fra første øjekast. Jeg voksede op sammen med den kat, hun var med mig i mine kærestesorger og -glæder og hun var med mig, da jeg havde lyst til at tage livet af mig selv. For mig var hun præcis som hun skulle være: hun afskyede alle andre mennesker end mig (ok, nogengange afskyede hun også mig) og hun fulgte mig i tykt og tyndt. Bogstaveligtalt; hun var den type kat som gik med på toilettet og som løb mig i møde med halen i vejret når jeg kom ind ad hoveddøren. At hun måtte komme med var en betingelse for at flytte sammen med min daværende kæreste - vi gav sågar hånd på det.
På et tidspunkt blev hun forfærdelig syg og ud af den blå luft måtte hun pludselig aflives. Jeg var sønderknust. Det var i december 2012. 2012, venner. Jeg tænker måske ikke på hende hver dag mere, men mindst en gang om ugen og jeg drømmer ligeså tit om hende. Lige nu sidder jeg sågar med tårene løbende ned af kinderne fordi jeg fandt (ok, opsøgte) et billed af hende fra hendes allersidste tid.

Øv, hvor kan man savne et dyr meget.

Jeg forsøgte mig selvfølgelig med et par nye katte. Jeg elsker jo katte, sagde jeg til mig selv og fik faktisk to skønheder med mig hjem.

Men de var alt for unge og legesyge, og så var de bare slet ikke hende. Så jeg sendte dem hjem igen. Og græd nogle flere tårer over at hun kun havde været en del af mit teenageliv og ikke mit begyndende voksenliv.

Øv.

Farvel singleliv

Første gang Mr. Good Guy kom til at kalde mig for sin kæreste, fortrød han med det samme og gemte sig først bag sin dyne og siden bag sin smartphone. Det var egentlig helt ok med mig, det var for tidligt og jeg blev nok ligeså chokeret over ordet som han selv gjorde..

En af de første ting han fortalte mig da jeg kom hjem til ham i går, var at han havde snakket om paleo (palæo?) og glutenintolerance (og derfor også om mig) med en pige fra sin klasse. Det tænkte jeg ikke videre over, før han efter tre timer med ekstraordinært mange komplimenter, bragte historien op igen;
"Jeg kom til at gøre noget fjollet i dag.." begyndte han mens vi lå i mørket og jeg egentlig var mere end lidt tæt på at falde i søvn.
"Hvad?"
"Der da jeg snakkede med hende pigen tidligere, sagde jeg: min kæreste kan heller ikke tåle gluten"
"Det synes jeg ikke var fjollet"
"Det synes jeg faktisk heller ikke.."

Og sådan gik det til at jeg fik mig en kæreste.
Han understregede det ved i dag at sige: "Jeg skal lige vende mig til at du rent faktisk er min kæreste nu" (bare lige hvis nogen skulle være i tvivl)

Jamen..

Jeg bestod min eksamen med et 12-tal og begyndte straks at tude. Mest af ren og skær overraskelse, tror jeg. Vildt nok at det kunne lade sig gøre til en mundtlig eksamen og helt uden eksamens angst.

Så det skulle selvfølgelig fejres..


[her var engang et billed, af alle mine indkøb, men da de lå på min ret genkendelige sofa, har jeg set mig nødsaget til at slette det. I ved, for anonymiteten og en blog med dramas skyld]

Jeg beklager virkelig den ringe kvalitet - jeg var bare alt for træt til at tage et ordentligt billed af alle mine nyerhvervelser. Sandt at sige er det her faktisk ikke engang dem alle sammen; der mangler et par solbriller og en trææske fra Søstrene Grene.

Jeg har nok brugt 1000+ kroner. Men det var også et flot 12-tal!

Skruk

Kan det lade sig gøre at være skruk allerede 2,5 måned inde i noget som ikke engang er betegnet som et kæresteforhold?

Ja, vi snakker twins.

Tag dog en slapper.

Helt og aldeles uundværlig

For efterhånden længe siden faldt jeg over den fineste kalender på instagram og så igen efter par uger efter på en blog. Og så kunne jeg ikke få den ud af mit hoved. Jeg fandt den på ebay, men den størrelse jeg gerne ville have, var ikke in stock på det tidspunkt. Efter 14 dage fandt jeg den på amazon til lidt flere penge, men jeg kunne simpelthen ikke vente med at få bestilt den hjem.
Nu er den ankommet og jeg elsker alt ved den.
Og så er den endda kommet ekstra langvejs fra:

Som overskriften antyder er kalenderen allerede uundværlig og spækket med aftaler for hver eneste dag. I love it! Som bonus har den sådan en skæg duft af noget mint-agtigt.

Rystet i min grundvold

Jeg ligger i sengen ved siden af Mr. Good Guy. Jeg har ryggen til ham, men bag mig putter han sig tæt ind til mig og det hele føles trygt og rart. Jeg sover ikke helt, men alligevel gør jeg.

"Jeg elsker dig"

Jeg springer op og vifter med armene og får råbt "hvad sagde du?". Jeg falder tungt ned mod madrassen igen og sover videre. Måske er de tre små magiske ord ikke blevet hvisket bag mig. Måske er det bare en drøm.

Et par timer senere ligger jeg i sengen ved siden af Mr. Good Guy. Jeg har ikke længere ryggen til ham, men ligger og krammer ham. Det føles stadig lige trygt og rart. Jeg sover ikke, jeg ligger bare og nyder ham.

"Jeg elsker dig"

Jeg springer ikke op. Jeg stivner. Jeg aner ikke hvad jeg skal sige. På studiet har jeg lært at freeze-reaktionen er en af de tre frygt-reaktioner. Og jeg er sgu bange. Jeg elsker ikke ham. Ikke endnu, i hvert fald. Det får jeg også sagt til ham. Han siger at det er okay. Der er jo kun gået to måneder.

Et par dage efter er jeg fortsat rystet helt indtil knoglerne. Jeg er så vild med den mand, men efter de tre ord er det som om at jeg har trukket mig lidt tilbage følelsesmæssigt. Ufrivilligt, vel at mærke. Jeg benytter mig af en af de andre frygt-reaktion, nemlig flugt. Nærmere bestemt er jeg  flygtet på weekend hjem til mor og far. For at få et break fra det hele og være barn igen for et par dage (bogstaveligtalt: har sovet i lyserødt sengetøj, spillet computerspil og er blevet puttet i seng af min far)

Mandag

2.30 Det er slut med den røde løber til The Oscars og jeg falder lidt hen.

3.16 Vågner og opdager at fjernsynet stadig kører. Slukker uden at tænke over hvad skærmen egentlig viser.

6.30 Vækkeuret ringer. Røv

6. 32 Indser at jeg fortsat er syg og nok må blive hjemme

6.33 Indser at det betyder at jeg skal være syg med selskab af et par håndværkere

6.35 Går i bad

7.00 Har tøj på og er så klar som muligt til at håndværkerne kommer

7.15 Indser at håndværkerne nok ikke starter i min lejlighed

7.17 Kravler tilbage i seng ledsaget af min computer. Det er ok at der ikke er kommet nogen håndværkere endnu; jeg ser bare Oscar showet, som jeg jo lå og snorkede til.

7.20 Hvorfor ligger showet ikke på Tv2Play?

7.21 Googler en masse

7.23 I min søgen opdager jeg flere og flere spoilers, selvom jeg virkelig prøver at lukke øjnene.

7.26 Efterhånden lidt i panik. Seriøst, hvor kan jeg se det henne?!

7.30 Det banker på døren. Det er en håndværker der siger, at de lukker for vandet om lidt og at jeg nok hellere må tappe noget vand. Mens han smiler over at mit hår er vådt og mine øjne er røde. Skrid.

7.32 Tapper et enkelt glas vand. Har jo allerede fyldt en 2L colaflaske og to 0,5L op med vand.

7.33 Kravler tilbage i seng og leder videre efter showet.

7.35 Nyser så kraftigt at noget slim kommer med op. Det smager klamt. Rigtig klamt. Er frosset fast i sengen med klam i munden.

7.37 Opdager at der står noget toiletpapir inde for rækkevidde. Er reddet.

7.40 Kommer i tanker om at planen var at koge et æg til morgenmad. Står op for at fylde en gryde med vand.

7.41 Der er ikke noget vand.

7.42 Går slukøret tilbage i seng. I det mindste kan jeg snuppe en lille lur, håndværkerne skal trods alt igennem mindst 1 lejlighed før de kommer til min.

7.47 Øredøvende larm starter fra lejligheden nedenunder. De skal åbenbart bore en masse.

7.59 Øredøvende larm starter fra lejligheden ovenpå. Hvad med mig?

8.05 Ok, det er min tur. Det første håndværkeren siger er at han skal skrue mit skoskab i gangen ned. Neeeeej.

8.10 Han fløjter. Jeg bliver så glad for det her.

16.00 Alt er væk. Intet ligner sig selv. De har sågar taget mit toilet. Det står i gangen sammen med håndvasken og shampo, balsam, intimsæbe og min skraber. Som den 55 årige håndværker selv har flyttet.

16.03 Flygter til træning og derefter hjem til Mr. Good Guy hvor jeg bliver forkælet med drinks og grin til langt ud på natten.

Størrelsen eller gørelsen?

De siger at det ikke er størrelsen, men gørelsen som gør lagengymnastikken god.

Come on, d'damer, mener I det virkelig?

Hvis det nu ikke handler om mændenes komplekser, mener I det så stadig?

Nej vel?

Jeg vil gerne indrømme at størrelsen så absolut har noget at sige, selvom gørelsen til syvende og sidst måske nok er det vigtigste.

Måske kan I regne ud hvad, eller nærmere bestemt hvem, det her indlæg i virkeligheden handler om.

True, min søde date. Jeg har overvejet at kalde ham Mr. Good Guy, for det er han i sandhed.

Vi har tilbragt nærmest kvalmende meget tid sammen og selvfølgelig er der også blev tid til at øve sig på det der lagengymnastik. Og det er godt, bevares. Den mand ved hvad han laver - gørelsen er helt i top.

Størrelsen not so much.. Den er ikke lille, den er bare lille nok til at jeg tænker, at det ville have været helt ok hvis den var større.

Ja, undskyld.