torsdag den 11. september 2014

Et stort "nej tak" herfra

For tre år siden havde jeg en depression, som for tre år og en måned siden gjorde, at jeg lige var en tur inde og vende på psykiatrisk afdeling. Men det var ok. For jeg havde sagt til og bedt om hjælp, jeg havde erkendt, at jeg havde det udover det sædvanlige dårligt, og så var jeg allerede kommet rigtig langt. Så jeg gik til psykolog og fik antidepressiv medicin, og da det blev sommer igen, var jeg rask. Det lærte mig rigtig meget lige at kysse bunden og i dag er jeg nærmest glad for, at jeg var der, men stort nej tak til nogensinde at skulle derned igen. Jeg har været på vej derned igen. Hver vinter er jeg en lille smule truet, men jeg lærte en masse fine teknikker dengang, det var slemt, så om vinteren lykkes det mig altid at hive mig selv op igen. Men nu er det noget andet en den almindelige vinterdepression. Nu er det frit fald direkte mod bunden. Det er ligesom et tog, der bare kører og jeg skulle jo forhelvede have været af for længe siden. Jeg har ringet til min læge og fået en tid. Til om hundrede år. Jeg kan ikke få en akut tid, for jeg er ikke akut. Langt fra. Jeg kender bare mig selv og jeg har alle tegnene på, at det her kun kan gå galt, hvis jeg ikke gør noget. Så nu har jeg gjort det igen. Bedt om hjælp. For jeg er pisse bange for at ende dér igen.


Sidder du og har det lidt ad helvedes til og er uengageret i dit eget liv? Så snup lige den her test.

7 kommentarer:

  1. Alle de bedste tanker og ønsker sendes i din retning. Jeg har selv været der, og ønsker dig alt godt. :-)

    SvarSlet
  2. Hvor er du sej at have så meget mod og selvindsigt. Du skal nok klare det! Varme tanker herfra <3

    Kh Maria

    SvarSlet
  3. Flot at du har så meget selvindsigt! Det er en kæmpe styrke, og det viser at du nok skal klare dig igennem!
    Husk at du ikke er dine tanker....hjernen har nogle gange sit eget liv og tanker er ofte "bare" tanker. Mød dem, dine følelser med åbenhed og venlighed.

    Prøv eventuelt at dyrke noget mindfullness. Det er en enormt givende metode, der lærer dig at være tilstede i nuet og acceptere, at lige nu og lige her er det der tæller.
    Gode tanker og bedste ønsker til dig!

    SvarSlet
  4. Fra en der har været der on/off igennem alt for mange år: Godt du har ringet til lægen. Det kan desværre gå hurtigere anden gang, det oplevede jeg i hvert fald at det gjorde, fordi hjernen har prøvet at være der før. Pas godt på dig selv imens!

    SvarSlet
  5. Åh, hvor er I altså alle sammen søde!! Tusind tak for støtten og de fine ord. Jeg oplever, ligesom du Tine, at det går virkelig stærkt, så jeg går og håber at dagen med min lægeaftale kommer ligeså hurtigt. Jeg har heldigvis også fundet mod til at sige det til min mor og til en virkelig god ven. Især min ven er rigtig obs på mig, så jeg har heldigvis mit bagland i orden i modsætning til for 3 år siden :)

    SvarSlet
  6. Hej der, her er en person, jeg ved, at du rent faktisk kan have en privat session og få din civilstand løst inden for et glimt af et øje, den person er den altid medfølende læge Egwali, en stavekontrol, der har brugt magisk magi til at hjælpe med at ændre liv af så mange, jeg kender i dag. Du hedder det bare, er det en kærlighedsformulering, jobkarriereforfølgelse, lidelser af forskellig art, uanset hvad der er tilfældet, har han ret til tiden til at tage sig af dig og bringe ro i dit hjem, ligesom han gjorde for mit. Du kan kontakte ham via WhatsApp / Viber + 2348122948392 /
    Mail: dregwalispellbinder@gmail.com Tag en privat session med ham og vær glad. Held og lykke!!

    SvarSlet