Bare et tal?

Jeg snakkede med en af mine allerbedste venner om den pige, som han ser i øjeblikket. Han ved ikke helt om det skal være noget; han synes, at der er en del ting, der taler imod, at de skulle passe sammen. En af tingene er antallet af mænd, som omtalte pige har været sammen med - især i løbet af det sidste års tid. Hun har haft en del one-night stands og det synes min ven ikke er fedt. Han siger, at det ville være noget andet, hvis hun havde haft 6-7 kærester i løbet af dette år, fremfor 6-7 one-nighters.

Personligt er jeg i tvivl om, hvad jeg skal mene.

På den ene side synes jeg, at man skal have lov til at gøre præcis som man vil (hvis det vel at mærke er lovligt, man passer på sig selv og man gør det med respekt og omtanke for andre).

På den anden side kan jeg bare godt følge hans tankegang om, at det skriger af usikkerhed/behov for opmærksom og at han ikke synes, at det er frækt, at hun har spredt benene det antal gange indenfor det sidste år. Jeg væmmes jo også lidt ved mig selv, når jeg i perioder af mit liv skider på, hvad andre tænker, og er sammen med de mænd, som jeg mere eller mindre impulsivt får lyst til.

I virkeligheden er min holding jo den første; gør hvad du vil, men når jeg alligevel føler mig beskidt, når jeg fører det ud i livet, må det jo være fordi samfundet, og nok i særdeleshed min omgangskreds farver mig med, at jeg BØR føle mig beskidt og billig. Så måske er mit eget tal ikke bare et tal. Måske møder jeg en fyr en dag, som også vil sætte det på minus-listen, hvis jeg fortæller ham, hvor mange jeg har været sammen med i alt (ikke indenfor det sidste år i mit tilfælde - for så ville han nok være pænt ligeglad, så dødt som det har været).

Pointen med det her indlæg, hvis der da er nogen, er vel, at jeg synes, at det er kamp-latterligt, at andre mennesker skal bestemme om ens tal er ok eller ej. Og at det ligefrem skal have en betydning, når man prøver at finde ud af, om noget kan lede til et forhold eller ej. Hvis man er forelsket, er man forelsket og hvis vedkommende, som man er forelsket i, har været sammen med en masse andre, men har det godt med det, så kan man da være ligeglad.. Man bør da i hvert fald forsøge at være ligeglad. Jeg havde en kæreste, der ikke var ligeglad og som til mit åbne ansigt kaldte mig billig, da han hørte mit tal. Jeg havde det som sådan ikke dårligt med mit tal inden denne udtalelse, på trods af et par ups'ere, men jeg skal love for, at jeg fik det dårligt med det bagefter. Derfor rådede jeg min ven til at droppe hende pigen, hvis det virkelig var noget, der var altoverskyggende for ham, men ellers så være ligeglad. Det er jo bare et tal og et højt tal er ikke lig med illoyalitet og utroskab.