![[indsæt selv fancy navn]](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhSxPK9AFiMI9z1fPA19KVkYjPAd5uHmAIzq3J4ayeixFRwSk53aK0xyJ2AKIrGzng9mXb8GmXCa-4h7TJfQtzo1au8ybdpEjyneok7i8UDA5s1fzplnHb9YxBjSdjuCRE_JQYpzNRC1kQ/s1600/ny.jpg)
Beklager forsinkelsen af dilemma-kassen i denne uge.. Dilemmaer kan indsendes her, hvis man skulle have behov for det.
I forhold til denne uges dilemma er jeg faktisk selv i et dilemma vedrørende mit svar - høhø. Min første tanke er, at du skal holde fast i din fantastiske kæreste. Du kender ikke denne nye fyr, som du kender din kæreste (går jeg ud fra) og sandsynligheden for, at den nye fyr kan gøre dig gladere end din kæreste gør, er ret lille - vil jeg tillade mig at påstå. Når det så er sagt, så er der åbenbart et eller andet ved den her nye fyr, som drager dig og det er jeg egentlig tilhænger af, at man skal følge. Jeg kan ikke fortælle dig, hvad du skal gøre, men jeg synes, at du skal tænke over grunden til, at du skal tænke over, hvorfor den anden fyr pludselig er blevet spændende. Er det fordi du tror, at græsset er grønnere hos ham? Eller er det fordi du, ulig det du har beskrevet i dit spørgsmål, ikke er glad sammen med din kæreste?
I andre må hjertens gerne byde ind med jeres meninger!
Kære pige. Du stiller et dilemma som jeg også selv har stået i, og jeg har med tiden formet min holdning hertil. Håber ikke du læser det følgende som moraliserende, men alene udtryk for min egen erfaring.
SvarSletJeg tror det er en naturlig del af et aktivt følelsesliv at blive draget eller småforelsket ind i mellem, også selvom man er i et forhold man er glad for. Det er min overbevisning, holdning og erfaring at det ikke bliver anderledes af at finde en ny. Jeg har været sammen med min mand i snart 12 år, og gift i 10 og jeg har flere gange fået slået benene væk under mig af andre mænd som der bare 'var noget med'. Når jeg fik tænkt nærmere over det var det ofte mænd der var meget modsat min mand. Han er den tænksomme håndværkertype mens jeg faldt lidt for den kaotiske kunstner. Jeg er sikker på at hvis jeg forlod min mand for i stedet at få kunstneren ville der nok kun gå nogle få år før jeg ville falde for en håndværker uden kaos ... jeg tror erkendelsen i et modent forhold er, at man ikke bare henholder sig til følelser men aktivt vælger at elske den anden med de kvaliteter og mangler han har - ligesom du også har kvaliteter og mangler, fordi vi er mennesker. Og så er det min oplevelse at forelskelsen i 'den nye' går over efter et stykke tid, hvis mman ikke dyrker det.
Jeg tillader mig lige at ride min personlige kæphest i den samme forbindelse, fordi jeg synes den generelle stemning i samfundet er meget præget af at man altid skal følge sit hjerte, og at man altid kan mærke i maven hvad der er det rigtige at gøre, men det tror jeg ikke på. Jeg tror man nogle gange må gøre noget der ikke nødvendigvis føles rigtigt i maven, fordi man ved med fornuften og etikken at noget andet er det rigtige at gøre ... lad mig ktil sidst understrege, at mit svar er baseret på at jeg læser dit dilemma som om du har det virkelig godt med din kæreste. Havde du været ulykkelig i dit forhold er det for mig en helt anden sag! Jeg tror bare at alle længerevarende forhold kræver hårdt arbejde for at forblive gode.
Held og lykke.
Kh en anonym
Jeg er fuldstændig enig - forudsat at pigen i dilemmaet er i et sundt og lykkeligt forhold med sin kæreste, som du også skriver.
SletUden selv at være rig på de store erfaringer indenfor området lange parforhold, giver dit svar rigtig god mening for mig. Tak for det og tillykke med dit parforhold og din selvindsigt!
Kære du.
SvarSletJeg synes, det lyder som om, du og din kæreste på papiret er perfekte. Du er ret ung, og det går jeg ud fra, han også er? I har hele fremtiden planlagt næsten minutiøst, men det lyder ikke som om, meget er overladt til tilfældighederne med plads til luft, rum og eventyr? Jeg var selv i samme situation, da jeg var 23, i de tidligere tyvere danner man ofte sin identitet og kan derfor have brug for faste og konforme rammer for, at det hele ikke skal blive alt for meget og for rodet. Da jeg blev et par år ældre og lidt mere sikker på mig selv, begyndte jeg at stille spørgsmålstegn ved, om det reelt var ham, jeg skulle blive gammel ved. Bl.a.
fordi jeg mødte et par andre spændende mænd. Jeg gik fra ham efter megen tankevirksomhed, og jeg har aldrig fortrudt. Han var god for mig i alle de år, men han var ikke den, jeg skulle og kunne udvikle mig med, lave eventyr med og dele resten af mit liv med. Han var stabilitet, tryghed og alt mulig andet godt, jeg havde brug for der. Mærk efter om det samme kunne være tilfældet for dig, for mig lyder det sådan i din beskrivelse og ud fra det faktum, at du betragter det som et dilemma.
Jeg er ikke enig i, at man ikke skal følge sin mavefornemmelse, det tror jeg, man skal. Men den bør også fortælle en, hvornår man blot er småforelsket og fascineret, men bundelsker sin kæreste, og hvornår man tiltrækkes af noget andet, fordi det, man er i, simpelthen ikke passer godt nok til én. Og når det er sagt, tror jeg på, at forhold kræver en stor indsats og i høj grad er et valg, men man bør altså finde den ægte grund til, at man tiltrækkes af noget andet. Held og lykke med det hele<3
Tak for dit svar! Jeg synes, at dilemmaet er svært, fordi vi netop ikke ved om hun er lykkelig med sin kæreste eller ej, hvilket du også kommer ind på. Jeg er enig i, at det vigtigste nok er at finde ud af, hvorfor hun tiltrækkes af denne nye fyr.
Slet