lørdag den 18. juli 2015

Når alting kører på skinner

Det hele går bare virkelig godt, hvorfor bloggen er lidt stille i øjeblikket.

Siden telefonsamtalen med min mor har jeg på en eller anden måde accepteret at sket er sket, og at jeg ikke kan gå rundt og være i krise over hendes utroskab til evig tid. Dermed ikke sagt, at det ikke stadig fylder i mit hoved, men det er på en anden måde nu.

Skægget er bare awesome. Sød og blød og tryg og fuld af forelskelse. Jeg har ikke længere travlt med at have lyst til at fortælle ham, at jeg elsker ham, men har fundet ro ved, at det kommer, når det kommer. Til august rejser han 3 måneder til dumme England i forbindelse med sit studie, men den tid den sorg (det er lige om lidt!!! :-( ).

Jeg har verdens længste sommerferie og på trods af manglende sommervejr og ingen planlagte rejser, er det indtil videre rigtig dejligt alligevel.

Jo, her går det godt.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar