Gamle sår

Når man er færdiguddannet og dermed jobsøgende lige om lidt, er det i følge diverse undervisere, a-kasser, fagforeninger, familie og ca alle andre en god idé at oprette sig på LinkedIn. Så det har jeg gjort. Jeg connectede hurtigt med min mor, som også for nylig har været jobsøgende og derfor har totalt styr på det der online CV og dets lige, for at få lidt inspiration. I den forbindelse kiggede jeg også på hendes kontakter, for at få flere connections. Det var en god idé. Lige indtil det ikke var det mere, da jeg faldt over et bekendt navn, som jeg bestemt ikke havde lyst til at connecte med. Hans navn stod nærmest og blinkede mig lige op i ansigtet og jeg blev fluks taget næsten to år tilbage i tid, til den gang jeg faldt over noget helt forkert og hemmeligt; da min mor var utro.
Jeg havde egentlig glemt hans navn og for såvidt næsten tilgivet, eller i hvert fald accepteret, at sket er sket. Men som det stod der sort på hvidt, var alt tilbage. Hvorfor havde hun ikke slettet ham? Så hun ham stadig, på trods af at have lovet mig det modsatte? Ved en hurtig facebook-søgning og dermed også navnet indprentet på nethinden for evigt, tjekkede jeg ham ud. Så at han har ægtefælle og børn i den anden ende af landet, ligesom hun har her. Jeg prøvede at skyde det væk og lykkedes næsten. Ifølge min mor havde de trods alt haft en tæt relation udover det fysiske og eftersigende skulle det have hjulpet hende til at sætte pris på min far ved at snakke med ham om det (?).
Nå. Klip til i dag hvor jeg skriver et par fødselsdage fra min mors kalender over til min egen, morfars, onkels og pludselig står hans initialer der. Det kan kun være ham. Hvorfor gemmer hun på hans fødselsdag, hvis ikke længere ser ham? Jeg sprænger snart. Om lidt skal min familie og jeg spise lækker middag og lades som om, at alting er godt.