Om at flirte eller ikke at flirte

I morges klædte jeg mig på for en mand, som ikke har liket mig tilbage på happn. I løbet af dagen turde jeg ikke møde hans blik, når jeg mødte ham på gangen. Så dybt kan man tilsyneladende synke, når man er i mere eller mindre frivillig cølibat og fuldstændig har glemt, hvordan man flirter. Føromtalte mand smilede jeg ellers stort til i går og på trods af et svimlende smil tilbage og masser af selvsikkerhed for min del (sikkert også for hans), er jeg nu helt tilbage på nul. Det er lidt det samme med de andre mænd, jeg støder ind i på gangene - omend de ikke smiler helt så svimlende tilbage; jeg er all-in på flirt og smil først gang jeg ser dem, men efterfølgende alt for nervøs til at holde øjenkontakt længe nok til, at det ikke virker tilfældigt. Jeg var ellers god til det her engang! Nu har jeg besluttet mig for at starte i det små og øve mig. Det vil i praksis sige at glemme alt om svimlende-smil-manden og i stedet koncentrere mig om at flirte med alt andet på to ben og således arbejde mig opad. Således satser jeg på at opbygge noget selvtillid og nogle seriøse flirte skills.

#tobecontinued