Jamen..

Jeg bestod min eksamen med et 12-tal og begyndte straks at tude. Mest af ren og skær overraskelse, tror jeg. Vildt nok at det kunne lade sig gøre til en mundtlig eksamen og helt uden eksamens angst.

Så det skulle selvfølgelig fejres..


[her var engang et billed, af alle mine indkøb, men da de lå på min ret genkendelige sofa, har jeg set mig nødsaget til at slette det. I ved, for anonymiteten og en blog med dramas skyld]

Jeg beklager virkelig den ringe kvalitet - jeg var bare alt for træt til at tage et ordentligt billed af alle mine nyerhvervelser. Sandt at sige er det her faktisk ikke engang dem alle sammen; der mangler et par solbriller og en trææske fra Søstrene Grene.

Jeg har nok brugt 1000+ kroner. Men det var også et flot 12-tal!

Skruk

Kan det lade sig gøre at være skruk allerede 2,5 måned inde i noget som ikke engang er betegnet som et kæresteforhold?

Ja, vi snakker twins.

Tag dog en slapper.

Helt og aldeles uundværlig

For efterhånden længe siden faldt jeg over den fineste kalender på instagram og så igen efter par uger efter på en blog. Og så kunne jeg ikke få den ud af mit hoved. Jeg fandt den på ebay, men den størrelse jeg gerne ville have, var ikke in stock på det tidspunkt. Efter 14 dage fandt jeg den på amazon til lidt flere penge, men jeg kunne simpelthen ikke vente med at få bestilt den hjem.
Nu er den ankommet og jeg elsker alt ved den.
Og så er den endda kommet ekstra langvejs fra:

Som overskriften antyder er kalenderen allerede uundværlig og spækket med aftaler for hver eneste dag. I love it! Som bonus har den sådan en skæg duft af noget mint-agtigt.

Rystet i min grundvold

Jeg ligger i sengen ved siden af Mr. Good Guy. Jeg har ryggen til ham, men bag mig putter han sig tæt ind til mig og det hele føles trygt og rart. Jeg sover ikke helt, men alligevel gør jeg.

"Jeg elsker dig"

Jeg springer op og vifter med armene og får råbt "hvad sagde du?". Jeg falder tungt ned mod madrassen igen og sover videre. Måske er de tre små magiske ord ikke blevet hvisket bag mig. Måske er det bare en drøm.

Et par timer senere ligger jeg i sengen ved siden af Mr. Good Guy. Jeg har ikke længere ryggen til ham, men ligger og krammer ham. Det føles stadig lige trygt og rart. Jeg sover ikke, jeg ligger bare og nyder ham.

"Jeg elsker dig"

Jeg springer ikke op. Jeg stivner. Jeg aner ikke hvad jeg skal sige. På studiet har jeg lært at freeze-reaktionen er en af de tre frygt-reaktioner. Og jeg er sgu bange. Jeg elsker ikke ham. Ikke endnu, i hvert fald. Det får jeg også sagt til ham. Han siger at det er okay. Der er jo kun gået to måneder.

Et par dage efter er jeg fortsat rystet helt indtil knoglerne. Jeg er så vild med den mand, men efter de tre ord er det som om at jeg har trukket mig lidt tilbage følelsesmæssigt. Ufrivilligt, vel at mærke. Jeg benytter mig af en af de andre frygt-reaktion, nemlig flugt. Nærmere bestemt er jeg  flygtet på weekend hjem til mor og far. For at få et break fra det hele og være barn igen for et par dage (bogstaveligtalt: har sovet i lyserødt sengetøj, spillet computerspil og er blevet puttet i seng af min far)

Mandag

2.30 Det er slut med den røde løber til The Oscars og jeg falder lidt hen.

3.16 Vågner og opdager at fjernsynet stadig kører. Slukker uden at tænke over hvad skærmen egentlig viser.

6.30 Vækkeuret ringer. Røv

6. 32 Indser at jeg fortsat er syg og nok må blive hjemme

6.33 Indser at det betyder at jeg skal være syg med selskab af et par håndværkere

6.35 Går i bad

7.00 Har tøj på og er så klar som muligt til at håndværkerne kommer

7.15 Indser at håndværkerne nok ikke starter i min lejlighed

7.17 Kravler tilbage i seng ledsaget af min computer. Det er ok at der ikke er kommet nogen håndværkere endnu; jeg ser bare Oscar showet, som jeg jo lå og snorkede til.

7.20 Hvorfor ligger showet ikke på Tv2Play?

7.21 Googler en masse

7.23 I min søgen opdager jeg flere og flere spoilers, selvom jeg virkelig prøver at lukke øjnene.

7.26 Efterhånden lidt i panik. Seriøst, hvor kan jeg se det henne?!

7.30 Det banker på døren. Det er en håndværker der siger, at de lukker for vandet om lidt og at jeg nok hellere må tappe noget vand. Mens han smiler over at mit hår er vådt og mine øjne er røde. Skrid.

7.32 Tapper et enkelt glas vand. Har jo allerede fyldt en 2L colaflaske og to 0,5L op med vand.

7.33 Kravler tilbage i seng og leder videre efter showet.

7.35 Nyser så kraftigt at noget slim kommer med op. Det smager klamt. Rigtig klamt. Er frosset fast i sengen med klam i munden.

7.37 Opdager at der står noget toiletpapir inde for rækkevidde. Er reddet.

7.40 Kommer i tanker om at planen var at koge et æg til morgenmad. Står op for at fylde en gryde med vand.

7.41 Der er ikke noget vand.

7.42 Går slukøret tilbage i seng. I det mindste kan jeg snuppe en lille lur, håndværkerne skal trods alt igennem mindst 1 lejlighed før de kommer til min.

7.47 Øredøvende larm starter fra lejligheden nedenunder. De skal åbenbart bore en masse.

7.59 Øredøvende larm starter fra lejligheden ovenpå. Hvad med mig?

8.05 Ok, det er min tur. Det første håndværkeren siger er at han skal skrue mit skoskab i gangen ned. Neeeeej.

8.10 Han fløjter. Jeg bliver så glad for det her.

16.00 Alt er væk. Intet ligner sig selv. De har sågar taget mit toilet. Det står i gangen sammen med håndvasken og shampo, balsam, intimsæbe og min skraber. Som den 55 årige håndværker selv har flyttet.

16.03 Flygter til træning og derefter hjem til Mr. Good Guy hvor jeg bliver forkælet med drinks og grin til langt ud på natten.

Størrelsen eller gørelsen?

De siger at det ikke er størrelsen, men gørelsen som gør lagengymnastikken god.

Come on, d'damer, mener I det virkelig?

Hvis det nu ikke handler om mændenes komplekser, mener I det så stadig?

Nej vel?

Jeg vil gerne indrømme at størrelsen så absolut har noget at sige, selvom gørelsen til syvende og sidst måske nok er det vigtigste.

Måske kan I regne ud hvad, eller nærmere bestemt hvem, det her indlæg i virkeligheden handler om.

True, min søde date. Jeg har overvejet at kalde ham Mr. Good Guy, for det er han i sandhed.

Vi har tilbragt nærmest kvalmende meget tid sammen og selvfølgelig er der også blev tid til at øve sig på det der lagengymnastik. Og det er godt, bevares. Den mand ved hvad han laver - gørelsen er helt i top.

Størrelsen not so much.. Den er ikke lille, den er bare lille nok til at jeg tænker, at det ville have været helt ok hvis den var større.

Ja, undskyld.

Date

Da jeg sagde farvel til Januar fik jeg lige nævnt noget om en date. Egentlig var den mest tænkt som en mulighed for at komme ud og opleve noget og tænke på noget andet end Musikeren, som trods alt nåede at rive lidt i mit hjerte. Daten var med en bekendt som jeg har kendt et års tid og mest bare snakket med til fester. Jeg har altid syntes at han var en tiltrækkende fyr, men eftersom at han havde en kæreste afskrev jeg ham som potentiale. Indtil han åbenbart ikke længere havde en kæreste og pludselig begyndte at skrive til mig. Vi blev enige om at en afslappet date med en kop kaffe ville være på sin plads og siden da skal jeg love for at det er gået stærkt. Så stærkt at den yoghurt jeg har stående i køleskabet er overskredet sidste salgsdato, hvilket ellers aldrig sker fordi jeg spiser dem lang tid før udløbsdatoen, ganske enkelt fordi jeg har været meget mere hos ham end jeg har været hjemme hos mig selv. Han er sød, men efter Musikerens stunt må jeg indrømme at jeg er noget mere påpasselig med bare lige at forelske mig i ham. Og så er der jo den lille hage at han er en smule ældre end mig.
Som i rimelig meget ældre end mig.
Som i 10 år ældre end mig.

Og sådan kom jeg uden om snakke om hvorvidt alder kan blive et kæmpe problem i et forhold. Heeeeeeej

Follow my blog with Bloglovin

<a href="http://www.bloglovin.com/blog/11764481/?claim=3hxefmfrzz9">Follow my blog with Bloglovin</a>

Panik

For et kvarters tid siden lavede jeg mig en skål yoghurt med cornflakes på, hvilket er min nuværende og til dels besynderlige craving. Jeg satte mig godt til rette i sofaen med skålen ved min side og computeren i skødet. Nu skulle jeg rigtig hygge mig med at læse blogs, og jeg skulle selvfølgelig starte med min all time yndlingsblogger Kristina Ricken. Fuld af forventningens glæde klikkede jeg mig ind på hendes blog. Men hov! Der var noget helt galt. Bloggen var væk. Jeg prøvede igen, men bloggen var stadig væk. Nettet var sågar så ubehøvlet at påstå at bloggen var blevet lukket. Det kunne jeg ikke forstå, så med lettere paniske bevægelser fik jeg klikket mig ind på kristinarickens facebook side, men her var der ikke noget svar at finde. Den samme historie på google. Blev næsten helt deprimeret.

Lige indtil at jeg fandt ud af at det bare var fordi bloggen havde flyttet adresse. Puha. Dagen reddet. Også selvom mine cornflakes nåede at blive helt bløde og klamme.

Farvel Januar

Oh well. Det er godt nok allerede den 2. februar, men jeg vil alligevel benytte mig af lejligheden til at sige farvel til Januar. Som by the way ikke lige var min kop the, fordi:
- Musikeren viste sig at være en douche, som foruden at have været sammen med andre end mig, ikke selv turde sige stop før jeg nærmest tvang ham til det.
- der kom sne, sne og atter sne
- jeg skulle læse op til en helt igennem latterlig eksamen - uden en rigtig læseferie.
- jeg blev ramt af en mindre vinterdepression (hjertesorg? eeeej)

Men men men. Januar var jo ikke helt dårlig alligevel:
- jeg fik 10 til eksamen og blev en helt del klogere af alt det jeg læste op til den
- jeg holdt en uges meget tiltrængt ferie imens den værste sne faldt
- jeg overlevede mit livs anden rigtige date (den første er en helt anden historie)

Så okay, du startede virkelig dårligt Januar og du blev faktisk ved med at være dårlig et godt stykke tid. Men den sidste uges tid af dit liv, må jeg sandelig indrømme at du har arbejdet for sagen og er endt med at blive helt ok.