Er der et "vi"?

Nå, så musikeren har på besynderligvis stadig lyst til at se mig.
Den anden dag var det næsten 3 uger siden at vi sidst så hinanden og det kunne jeg slet ikke holde ud. Så da jeg havde drukket mig godt fuld, skrevet en sms til ham som han aldrig besvarede og grædt lidt ud ved min bedstevens skulder, besluttede jeg i min alkoholtåge at tage hjem til manden. Heldigvis for mig var han hjemme og han lukkede mig da også frivilligt ind, selvom han vidst ikke helt hørte hvem jeg var gennem dørtelefonen. Jeg startede ud med at tude lidt på hans sofa og sluttede af med at sove i ske med ham i hans seng.
Når man er musiker, har man åbenbart meget travlt og det var derfor at vi ikke havde set hinanden i hvad der føltes som 100 år. Det snakkede vi lidt om og jeg fik udtryk mit problem ved at ses så lidt. Da jeg skulle til at gå dagen efter spurgte han: "er vi okay?" mens han kiggede mig dybt i øjnene. Tusind tanker fløj gennem mit hoved, men jeg kunne ikke få fremstammet andet end "ja".
På min cykeltur på vej hjem, følte jeg mig næsten helt lykkelig. Lige indtil jeg kom i tanke om hvad han havde sagt i dørtelefonen dengang jeg ringede på. "Er det dig Christina?". For hvem fanden er Christina egentlig?
Første tænkte jeg at hans søster måske hed Christina, men efter en hurtig facebook-søgning (ja jeg er dén pige) fandt jeg ud af at det hedder hans søster overhovedet ikke. Så siden da har jeg tænkt på hvad han selv lagde i at spørge om vi var okay, hvem Christina er og om dater/knalder/ser andre..

Følelsesmæssigt ustabil

Jeg ser stadig Musikeren. Tilsynladende har det resulteret i, at min hjerne allerede er begynd at frigøre serotonin, endorfin og en masse andet sjov. Det betyder at jeg i øjeblikket er en smule følelsesmæssigt ustabil - se bare her:

Mig, når Musikeren siger at jeg er sød/at han gerne vil se mig igen/andet pladder:

Mig, efter et besøg hos Musikeren:

Mig, når Musikeren ikke tager sin telefon kl. 4 om natten eller svarer på sms:

Mig, når jeg ikke har hørt fra Musikeren i 3 dage:

Jer, efter at have læst dette indlæg:

Introducing the Musician aka musikeren

Så jeg har mødt den her fyr. Som har lidt noget andet end de andre. Noget mere. Noget bedre. Noget potentiale for noget godt. Noget rigtig godt, måske endda. Vi får se. Jeg prøver at lade være med at tænke for meget og håbe for meget. For at undgå at blive alt for skuffet, hvis nu han ikke synes det er godt.

Jeg er dårlig til det her spil. Noget med at være kostbar, men alligevel interesseret - at vække hans jagt-instinkter. Jeg har lyst til at kaste mig ud i det og give ham hele mig på engang, samtidig med at jeg vil have hele ham lige nu, men nogen siger, at det skal man ikke..

Og så lige oveni kæmpe eksamensopgave. Lad være med at stjæle fokus, hr. musiker!

478567895265984 planer

Jeg skal rigtig mange ting i dag. Min mor har for eksempel inviteret sig selv på aftensmad. Jeg prøvede noget med "Altså.. Det ville være hyggeligt, men jeg har rigtig travlt.." Virkede ikke. Så hun kommer. Først skal jeg bare lige rydde lejligheden op, støvsuge, vaske gulv, vaske tøj, betale regninger, shoppe udsalg på asos.com,  ringe til håndværkeren og læse 100 sider om knogler og muskler (læs: falde i søvn)..

Falske øjenvipper

Undskyld mig, men hvad er det med det stads, der er så fantastisk?

I dag i netto havde kassedamen, gud-hjælpe-mig, falske øjenvipper på.

Da jeg gik i gymnasiet havde en af pigerne dem på næsten hver eneste dag i hele 3.g.

Jeg forstår det ikke. Det er jo ikke fordi, de snyder folk til at tro, at de bare er født med helt perfekt buede og unaturligt lange øjenvipper - for det ser sørme falsk ud.
Hvis nogen vil forklare mig hvorfor man frivilligt tager de møgirriterende dimser på, så lytter jeg gerne.

Med efteråret kommer ensomheden..

Jeg gik egentlig lige rundt og havde det så godt. En lille smule travlt grundet studiestart og et tarveligt hårdt semester. Men så var det at september kom sammen med den halsbetændelse vi, ifølge min læge, alle sammen har fået. Lidt skægt når nu min halsbetændelse ikke smitter. Kan nogen fortælle mig hvordan det så hænger sammen?
Anyways. Mens jeg lå med 41 i feber og troede at jeg skulle dø, skete der noget som ellers endnu ikke er sket i de 7 måneder jeg har været single: jeg savnede rigtig rigtig meget at have en kæreste. Som et lyn fra en klar himmel var den ensomme, knugende trang til at nogen holdt om mig der pludselig. Så meget at jeg lidt i fuldskab skrev en medlidenheds-plagende besked til en ven. Den stakkels fyr anede ikke hvad han skulle stille op. Note to self: tænk dig om en ekstra gang inden du gør dine nyerhvervede venner utilpasse.
Jeg er ved at være rask igen og jeg håber lidt at "glad-for-at-være-single"-mig vender tilbage hurtigst muligt!

Min uge i punkter

Har det overordentligt godt med..
At det er stoppet. Hvem end der lyttede til min bøn, skal have kæmpe tak!

At være startet op på studie igen. Jeg er ikke god til 2 måneders sommerferie.

At mine to veninder placeret på den øverste del af min truncus eller torso om man vil, er vokset siden jeg skiftede p-pille mærke.

Har det knapt så godt med..
At et stigende antal bananfluer er igang med at invadere mit køkken. As we speak.

At jeg overhovedet ikke har læst op i mine 2 måneders sommerferie. Føler mig en smule bagud.

At de føromtalte veninder er vokset så meget, at det mest føles som om at de er ved at springe.

Havde fuldstændig glemt..
At ens opvask vokser markant fordi man begyndet at lave rigtig mad igen. Jamen jeg havde sommerferie - også på madfronten.

At det er udmattende at starte op efter så lang tids sommerferie. Går i seng kl 22 og tager også lige en lille laaaaang lur midt på dagen.

At det er pissedyrt at købe nye hylstre til de der "veninder".

Jeg undrer mig over..
At mit ellers meget lille konkurrencegen vokser sig kæmpe stor så snart jeg befinder mig på en cykel. Ikke tale om at der er nogen, som skal overhæle mig!

At det tilsyneladende er umuligt for mig at cykle 4 km uden at komme til at KAMP svede. (Det kan godt have noget at gøre med ovenstående)

At andre mennesker ikke er sølet ind i sved når de når deres bestemmelsessted efter at have cyklet lige så hurtigt hurtigere end mig.

Har grinet over..
At Anni Fønsby ligner sig selv og at hun er en slapsvans til Stram Op i Fitness World ligesom mig.

At lege "flaskehalsen peger på" med venner fra gymnasiet.

At jeg ikke ejer rygrad nok til at få læst alt det jeg skal i løbet af den her uge.

De Desperates Uge 2

Det bliver ved. Det bliver fucking ved. Hvorfor har ingen fået det til at stoppe endnu?

Som I kan se er det Livredderen idag. Hvilket jo er skønt, fordi jeg virkelig har prøvet at virke rigtig uinteresseret uden decideret at afvise ham. Jeg ved godt, at det er tarveligt, og at jeg bare burde ligge kortene på bordet. Jeg bare har bare virkelig ikke lyst til at påføre nogen den lorte følelse, det er at blive afvist.

Hvordan fanden blev jeg pludselig forvandlet til miss wanted? Stop det! Nu, siger jeg!

De Desperates Uge

Kan nogen svare mig på hvad der foregår over i mande-verden lige for tiden?

Har de aftalt alle sammen at være desperate og kaste sig over mig når jeg bare overhovedet ikke vil have det? Jeg har ellers ikke lavet noget interessant i denne uge; jeg har hverken været i byen eller smidt et kækt nøgenbilled på facebook (sorry, men det er altså næsten også et nøgenbilled hvis du har bikini på. stop det). Det mest spændende var faktisk da jeg hældte blåbær ud over HELE køkkengulvet og derefter måtte kravle rundt og samle dem op og bede til at jeg ikke fik blåbærsnask på mit tøj.

I forhold til mandeverdenen har det dog været et par begivenhedsrige dage, som jeg meget gerne ville have været foruden.

Torsdag

Jeg troede egentlig at vi var nogenlunde venner og han er en af de eneste jeg kunne finde på at sende et hjerte til (i dette tilfælde er det måske nok mest et udtryk for panik..)

Lørdag

Søndag

Ja, det er dén N..

Mandag

Den der er fra en møglækker fyr, som jeg snakkede lidt med i foråret. Vi var i byen sammen en dag og han ville meget gerne have mig med hjem i seng. Det gad jeg ikke og siden da har vi faktisk ikke snakket sammen, indtil nu. Han skrev igår og spurgte hvordan det gik, idag fik jeg så ovenstående besked. Fucklort.


Vil nogen ikke godt få det til at stoppe? Jeg har ikke gjort noget for pludselig at få tjansen som hende den tarvelige, der skal afvise alle mulige!

Den mest hypede bog i øjeblikket

I ved godt hvilken jeg taler om: Fifty Shades of Grey. Jeg havde ellers lovet mig selv at jeg ikke skulle forfalde til den bog, især ikke på dansk, da den skulle være helt elendigt skrevet. Men ak, jeg så den på tilbud til 19.95,- og så var jeg jo ligesom nødt til at købe den, ik?
Jeg er dog kun nået 16 sider ind i den og føler mig nødsaget til at stoppe op ved denne sætning: "Han er høj, klædt i et fornemt, gråt jakkesæt, hvid skjorte og sort slips, og har uregerligt, kobberfarvet hår og intense, lysegrå øjne, der betragter mig med et listigt glimt". Uregerligt, kobberfarvet hår, siger du. Uregerligt, KOBBERfarvet hår. Jeg kan umuligt være den eneste kvinde på jorden, der finder det ekstremt utiltrækkende at en ellers gudesmuk mand har kobberfarvet hår. Og skal vi ikke også lige kalde det hvad det er? Rødligt, orangefarvet, gingerfarvet.
Jeg har brugt små 10 minutter på at omrokere oplysningerne om Mr. Grey og få lavet ham mørkhåret. Så nu kan jeg måske overskue at læse bogen igen.. Ikke om jeg vil læse om en rødhåret sexgud (eller hvad det er han viser sig at være..)

I vaskekælderen

.. sker der mærkelige ting!
I det lejlighedskompleks jeg bor i, er der stillet en vaskekælder til rådighed for beboernes egne vaskemaskiner i hver opgang. Jeg har min vaskemaskine stående dernede og oven på den noget vaskemiddel. Det mærkelige består i at mit vaskemiddel ofte er rykket fra det sted jeg placerede det. Det sker oftest når jeg har haft en vask over og er nede for at hente den - så står de to vaskemiddelflasker et andet sted på maskinen end der hvor jeg efterlod dem. Jeg bryder min hjerne over dette lille fænomen, men kan ikke komme på nogen fornuftig forklaring.

Før

Efter

Why, oh whyyyyyyy

Uden forpligtigelser

Jeg droppede N med en lang smøre om at jeg ikke er klar til følelser og forpligtigelser. Han havde det på samme måde og vi har ikke snakket sammen siden. På en måde savner jeg det lidt, men man må jo prioritere. Dagen efter skrev jeg til L. Gad ikke sidde og vente mere. Ville bare vide om han ikke gad mig eller om han ligesom mig havde ventet. Jeg spurgte ham selvfølgelig ikke direkte, jeg spurgte bare hvordan det gik. Godt, åbenbart. Fredag nat lå jeg i hans seng igen. Det var præcis som jeg gerne ville have det. Skønt og dejligt, og helt uden forpligtigelser.

Jeg vil helt klart benytte mig af hans tilbud om at sove hos ham efter en bytur igen.

God Morgen

På trods af min sommerferie, er jeg i dag stået ekstra tidligt op fordi jeg venter et opkald fra ejendomskontoret, der hvor jeg bor og desuden fordi jeg håber at PostDanmark kommer forbi med de bøger, jeg har købt.

Ejendomskontoret har åbent fra 8 til 9 på en dag som idag og derfor var jeg selvfølgelig oppe lidt i 8, så jeg kunne nå et bad inden opkaldet. I tiden indtil kl 9 skal jeg desuden have noget morgenmad, og da jeg er løbet tør for cirka alt lækkert, vælger jeg at lave mig en omgang havregrød. Det går fint. Da den er færdig og til forveksling ligner bræk, vil jeg hælde sukker på. Og på bordet og på gulvet, tilsyneladende også. Jeg bander lidt og fejer så op. Fuck det, tænker jeg, så vil jeg have kanel på min havregrød! Og på bordet og på gulvet, tilsyneladende også. Jeg bander lidt mere og fejer så op. Fuck det, tænker jeg, så vil jeg i hvert fald også have en smørklat på! Smørret ender desværre kun på min havregrød. Hvem har fundet på den idé? At der skal en smørklat på havregrød altså? Det smager jo på ingen måde godt, men komplimenterer derimod havregrødens bræk-look-a-like. Ih.

Her er det så at jeg får kigget på mit ur. 9.06. Har ejendomskontoret ringet? Næ. Har jeg så været så smart at ringe et par minuter i 9? Næ. Fuck. Jeg går måske bare i seng igen og statser på at dagen er bedre når jeg står op igen..

God mandag!

Om at være inaktiv og ensom

Jeg tænker ofte på om singler, der bor alene er mere ensomme end andre mennesker. Det skyldes nok at jeg først for nylig er blevet både single og alene boende og egentlig også mere ensom. I virkeligheden kunne jeg sagtens vende denne ensomhed, for jeg har massere af mennesker omkring mig, som jeg bare kunne se, og jeg har masser af ting og interesser, som jeg kunne kaste mig ud i. Men jeg gør det ikke - istedet tager jeg en dag hvor jeg sidder derhjemme for mig selv og ikke rigtigt laver noget. På disse dage har jeg ingen overskud, lyst eller vilje til at foretage mig noget som helst med nogen, men jeg ønsker altid at jeg havde. Og det er lige præcis dét der er så mærkeligt ved min eneboer-tilværelse; at jeg har lyst til at foretage mig ting, men at jeg ikke kan få mig selv til det. Det undrer mig at mit engagement i eget liv kan dale så meget på disse dage og jeg tænker på om andre mennesker har det på samme måde - om det simpelthen er det inaktivitet gør ved os. Jeg ved det ikke, men min teori er helt klart at det er en ond cirkel; inaktivitet fører til mere inaktivitet og endnu mindre engagement og lyst til at deltage i sit eget liv.
Det er nok ikke svært at regne ud, at jeg har en af de dage idag. Jeg har fx brugt lidt over en time på, at tage mig sammen til at tage ned på apoteket - en tur som tager 20 min i alt. Jeg gider nemlig ikke og bliver ved med at tænke at jeg jo sagtens kan udskyde det til en anden dag..

Jeg gør tingene svære for mig selv..

Det gør jeg virkelig. Her går jeg rundt og venter på at L kommer hjem fra ferie og ikke mindst, at han beslutter sig for at skrive til mig. I denne ventetid møder jeg selvfølgelig endnu en fyr, N og eftersom vi jo snakker godt sammen, bliver vi da ved med det over sms. Vi mødes kort et par gange i byen og hvad sker der så igår? Han ender da hjemme hos mig. Var ellers ædru og fornuftig (han SOV her kun), men ville jo gerne lære ham bedre at kende. Og han er da sød. Møgsød. Men han er jo ikke L.. Som jeg forresten stadig venter på.. Har efterhånden indset at han nok ikke skriver til mig. Don't hate the player - hate the game.. Eller det der.
Livredderen er forresten, og heldigvis, helt ude af spillet nu. Det duer slet heller ikke at snakke med så mange fyre på én gang. Jeg er alt for forvirret til det her singleliv. Christ.

Voksne mennesker..

... troede jeg egentlig, at jeg omgav mig med, når nu jeg går på en videregående uddannelse sammen med folk som interesserer sig for menneskers sundhed og velbefindende. Men nej, jeg må se i øjnene at på trods af at der er tale om mennesker på plus 23 år, så er her stadig drama og bagtalerier, som i mine øjne normalt finder sted i gymnasiet. Jeg er sgu skuffet.
Min skuffelse bunder i en episode med et par fra min klasse, som jeg var sammen med i weekenden. Der kom lidt alkohol indenbords og folk virkede glade og i feststemning. Lige indtil jeg til min højre side hører noget, som jeg ikke har hørt i mindst 2 år: den forfærdelige lyd af nedgørende fnisen og hviskeri. En af mine veninder kan tilsyneladende ikke udstå en af mine andre veninder, og om hun ligger skjul på det? Næ.
Det udviklede sig heldigvis ikke, da det aldrig kom til en konfrontation og personligt ignorerede jeg det også bare. Jeg kan ikke rigtig ryste følelsen af skuffelse af mig, på trods af at sagen ikke har noget med mig at gøre, så derfor blev det altså til et blogindlæg..

Mænd og frk. slut aka mig

Dette er et indlæg hvor jeg præsterer at udstille mig selv som slutty, men det er ganske enkelt fordi jeg var/er slutty lige for tiden. Jeg håber at det går over, da det egentlig ikke er sådan her jeg plejer at opføre mig. Jeg forsøger at retfærdiggøre det overfor mig selv, ved at se det som et udbrud efter mit to år lange og til tider meget frustrerende forhold til min ekskæreste..

Jeg har tænkt mig at introducere jer til nogle af de mænd, der i øjeblikket snuser rundt i mit liv. Lige pt har vi to stykker: Livredderen og L. 

Livredderen mødte jeg da jeg var på en lille familietur til Fyn for en måneds tid siden. For at gøre en kort historie endnu kortere så vi hinanden et par gange i løbet af denne ”ferie” og hede blikke blev udvekslet gang på gang. Vi snakkede også sammen, dog med familien på nakken hele tiden. Jeg fik hans nummer og da han skulle til København blot en uge efter aftalte vi at mødes. Siden da skrev vi hede beskeder til hinanden og jovist, jeg glædede mig til hans besøg. Dagen oprendt og eftersom at jeg havde en aftalte med en veninde senere på aftenen, var der tidsbegrænsing på vores lille ”date”. Aldrig i mit liv har jeg, næsten ædru, haft sex med en fyr på første date. Jeg ved ikke om det var hans brune øjne, pæne overkrop, søde ord eller det faktum at jeg ikke havde fået noget der lignede sex siden februar, der gjorde udslaget, men sex havde vi i hvert fald og det var næsten godt. Ud smed jeg ham bagefter så jeg kunne tage over til min veninde og sladre.
Allerede efter denne lille oplevelse (bogstaveligtalt, hvis I forstår hvad jeg mener..) syntes jeg egentlig selv, at jeg var liiiiiiiiiige slutty nok og opsat på at holde pause fra de der fyre i et par uger. Eller måske bare holde mig til Livredderen.
………………………………………..
Spol frem til kl. 5.30 på værtshus. På dette tidspunkt havde jeg glemt alt om Livredderen og i stedet fået øje på L, en fyr i den anden ende af baren. Han havde en pige på skødet og snakkede med sine venner. Jeg sendte søde smil, mens jeg sad der i en bar-tshirt som umuligt kan have været flatterende og bukser som stank af en blanding af tis og bræk. Jeg ved ikke hvordan, jeg ved sgu ikke hvad han så i mig. På den anden side var klokken næsten 6 og han er vel egentlig undskyldt. Pludselig befandt vi os grinende i en taxa med et meget tørt pølsebrød. Jeg troede egentlig at han ville give mig et lift til en stationen, men pludselig var vi foran hans opgang og jeg tænkte ”fint nok!”.
Jeg forsøgte at beholde den lille snært af værdighed som jeg havde tilbage og havde ikke sex med ham, gudsketak og lov for det.
Nu er det ikke hver dag at jeg vågner op i en fremmed fyrs seng, selvom dette indlæg måske antyder noget andet, men de få gange hvor det er sket, har det været akavet morgenen efter. Man har lyst til at flygte og måske når man det ligefrem før stodderen vågner.
Med L var det bare anderledes. Jeg var der til kl 19. Vi lavede ikke andet end at snakke og sove. Det er en af de bedste tømmermændsmorgener jeg nogensinde har haft, hvis ikke den bedste.
L fik mit nummer, men jeg hørte ikke fra ham. I min kedsomhed begyndte jeg igen at skrive med Livredderen. Fredag oprendt og som den nyslåede single jeg er, skulle jeg selvfølgelig i byen igen, denne gang med min studiegruppe. Fredag eftermiddag modtager jeg dog sms fra L, som jeg på daværende tidspunkt egentlig havde afskrevet med stor ærgrelse. Jeg svarer ham først et par timer efter og leger kostbar og alt det som spillet siger at man skal, men tilsidst mødes vi kort før 5 og vi tager hjem til ham igen. Denne gang siger jeg pis med min værdighed og giver mig hen til ham. Vi har sex. God sex. Langt, langt bedre sex end den jeg havde med Livredderen. Vi gør det igen da vi vågner og det er stadig godt. Han er også stadig sød og selvom jeg ”kun” bliver der til kl 15-16 stykker, er det sørme hyggeligt og vi snakker en masse.
Dagen efter tog L på 14-dages sommerferie og har efterladt mig i frustration over at jeg gerne vil se mere til ham, men også over at jeg ikke har lyst til at synes så godt om ham. Problemet med L er, at han er 8-9 år ældre end mig og at han derudover ikke har styr på sit liv, overhovedet. Problemet med mig er, at jeg slet ikke har lyst til at forelske mig i nogen som helst på nuværende tidspunkt og jeg kunne sagtens se mig selv falde for L.

Status er nu at jeg tænker alt for meget på L og at jeg er nødt til at se ham igen. Om ikke andet for at få mere god sex.
Livredderen har det muligvis på samme måde med mig, som jeg har det med L. Han skriver engang imellem og fortalte da også gladeligt at han kommer til København i løbet af de næste to uger. Han er god at have i baghånden, hvis nu det går helt skævt med L, men på den anden side har jeg ikke lyst til at være sammen med Livredderen lige i øjeblikket. Hvordan forklarer man sig lige ud af den?

Mænger mig i kendte mennesker

Nu er jeg altså også blevet vild med kendte mennesker åbenbart.. 

Jeg har opdaget at der bor en professionel sports-udøver i opgangen ved siden af mig og faktisk er min nabo. Hvem det er, vil jeg holde hemmeligt, på trods af at jeg ikke selv kendte til ham før jeg altså mødte ham. Men jeg interesserer mig heller ikke ligefrem for professionel sport. Jeg tager en tur i fitness et par gange om ugen og hvis det skal være rigtig fint løber jeg da også en lille tur. Om jeg gider at sidde og kigge på andre der dyrker motion? Nej tak. Men derfor har jeg nu alligevel en kendt som nabo og han er da egentlig ret sød. 26 år, har jeg googlet mig frem til og ifølge hans ven og roomie (som jeg mødte ude foran deres opgang og som efterfølgende inviterede mig på grill i gården, hvorfra jeg har min viden om hr. professionel-sports-udøver) spiser ekstremt sund og ellers er en sød og rar, om end lidt genert fyr. Så nu ved jeg hvor jeg kan låne broccoli, hvis jeg lige står og mangler det..

Efter omtalte grill-arrangement som jeg valgte at komme tre timer forsent til, og som derfor blev til et ”lad os drikke en øl sammen”-arrangement, tog jeg i byen sammen med min veninde og mødte Steven fra en eller anden sæson af Paradise Hotel.. Jeg kan huske at han knaldede en ældre og noget desperat blondine og at han gik vildt sjovt. Han går stadig vildt sjovt. Meget akavet. Som om at han tænker over hver eneste lille bevægelse. Fik lyst til at gå over og ruske i ham og råbe SÅ SLAP DOG AF, MENNESKE, men jeg gjorde det ikke..

Goddag og velkommen

Hvordan starter man egentlig en blog op? Jeg ved det ikke. Dette er ikke den første blog jeg har startet op. Det er nummer to i rækken. Den første handlede om præcis det samme som denne; mig. Men den blev kedelig og det var underligt at sidde og skrive om mig selv til mig selv, for som det oftest er med en ny og anonym blog, var der ingen læsere. Jeg prøver at bilde mig selv ind at jeg skriver bloggen for mig selv, men erfaringen fra den tidligere blog taler jo sit eget sprog; læsere er drivkraften for at have lyst til at skrive videre. Som med den tidligere blog ligger denne blog også ud med 0 læsere og selvom jeg egentlig ikke gør noget anderledes denne gang, så håber jeg at min lyst til at skrive ting ned ikke stopper af den grund..

Det lyder lidt som et dødsdømt projekt allerede, men ikke destomindre gør jeg det alligevel, bare fordi jeg har lyst.

Er det så meningen at jeg skal fortælle lidt om mig selv nu? Jeg er en ung pige i starten af tyverne, som studerer i københavn. Hvor og hvad jeg præcist læser vil jeg lade være anonymt, idet jeg egentlig ikke vil afsløres. Jeg har trods alt ikke lyst til at ekskærester, bekendte eller mormor skal læse intime detaljer om mit liv.. I skrivende stund har jeg to måneders sommerferie fra studiet og eftersom jeg ikke har et job og bor i Husum, røvkeder jeg mig. Jeg har masser af praktiske ting, som jeg burde få ordnet, men eftersom jeg er rimelig doven og desuden ikke ejer rygrad, har jeg på en uge allerede set hele den norske sæson af paradise hotel på viaplay.dk. Og nydt hvert eneste afsnit. Sølle mig.

I Februar slog jeg op med min kæreste gennem to år og siden da har jeg prøvet at finde ud af hvordan man lever det der singleliv.. Det går ikke altid sindssygt godt, men det skriver jeg meget snart et indlæg om..