Da jeg loggede ind på blogger for et kort øjeblik siden, var der sket et eller andet vildt med min statistik. Noget med firecifrede tal. Hvilket altså ikke stemmer overens med at have en mikro-lille blog. Så først tænkte jeg, at det var nogle scam-sider eller sådan noget. Så loggede jeg på bloglovin, hvor tallet er gået til tocifret. Så tænkte jeg noget med, at være blevet hacket. Nej, jeg har absolut ingen idé om hvordan sådan noget sker. Så opdagede jeg Miriams lille stunt. Men jeg tror altså stadig ikke rigtigt på det.
I virkeligheden loggede jeg på blogger for at skrive lidt om Mr. Good Fucking Irriterende Guy. Mindre sammenstød i fredags hvor vi var endt til samme fest. Jeg gik på toilettet og da jeg kom ud stod han og spærrede vejen tilbage til festen. Føltes lidt som et bagholdsangreb. Noget med om vi ikke godt please kunne snakke sammen. Igen, igen, igen. Og nej. Men så alligevel jo. Så vi gik udenfor. Ham i sin store jakke, mig i bare arme. Og snakkede. Han græd lidt, men det er vel efterhånden ingen overraskelse. Jeg græd også lidt, men det var på grund af mor. Hvilket jeg gudskelov havde nok sense til ikke at fortælle ham om. For at opsummere samtalen:
- Han siger, at jeg virker sur på ham i dag
- Jeg er uforstående - jeg hilste da og alt muligt?
- Han holder fast ved det
- Jeg siger, at det da også var pænt mærkeligt, at han tog lidt på min venindes lår. En veninde han ikke brød sig særlig meget om, da vi var sammen
- Han begynder at græde og benægter
- Jeg siger whatever. Det er koldt, jeg vil videre, videre, videre
- Han siger kom tilbage til mig
- Nej
- Ovenstående gentager sig af et par omgange
- Han siger, at han har det så hårdt
- Jeg siger, at han ikke aner, hvad hårdt er (det var her, jeg skulle have stoppet mig selv)
- Han leger Ygritte; You know nothing, Jon Snow
- Jeg får tårer i øjnene
- Han prøver, at give mig et kram
- Jeg siger, at han skal lade være med at røre mig
- Han plager om, at fortælle hvad der sker
- Jeg går min vej og siger at han skal skride
Så det var en god aften. Men den er jo ikke helt slut der. Sammen med en ven, som er vores fælles, tager jeg videre i byen. Denne ven får noget i nærheden af 21947589746589 opkald fra Mr. Good Guy, som tilsyneladende tror, at vi er taget hjem sammen. Der er noget galt med den mand. Og det siger jeg med et par objektive briller på.
Arhmen stakkels mand. Han er jo vild med dig. Selvfølgelig er han pisseirriterende, men det er man jo, når man lige er blevet dumpet og vil have nogen tilbage. Nu må du ikke trampe alt for hårdt på hans i forvejen knuste hjerte, vel? ;)
SvarSletPS: Selv tak. Share the låååve.
Jeg siger det samme som Miriam. Han er jo bare pisse vild med dig. Giv ham tid til at komme over dig han skal nok forstå det er ovre på et eller andet tidspunkt. Indtil da så lad være med at være så hård ved ham :) I øvrigt en fed blog!! Er en af de nye, der meldte sig på ved Bloglovin igår :)
SvarSletJeg synes du gør det rigtige i at være så afvisende overfor ham som du er.
SvarSletNår han tydeligvist er så vild med dig, så vil han klynge sig til hvert et lille håb, som du bevidst eller ubevidst giver ham. Derfor er det bedre at være klar i spyttet.
Jeg er desuden også ny læser, fra Miriams anbefaling. Og fan!
Jeg vil faktisk også selv give Miriam og Charlotte ret, sådan til dels i hvert fald. For det ER synd for ham. Og jeg har prøvet, at gøre det på den søde måde, for jeg synes personligt, at det er det eneste rigtige og respektfulde at gøre. Men han forstod det slet ikke på den søde måde. Måske var det min formulering af det, måske var det fordi han bare ikke ville høre det. Nu prøver jeg noget lidt hårdere og strengere, efter at have vendt den med et par veninder. For som Tanketung også er inde på, har jeg måske holdt hans håb i live ved ikke at være hård. Jeg ved det ikke, men vi må se hvad der sker.
SvarSletOg så lige tak for at I gider at læse med, det er SÅ dejligt!
Jeg kan godt forstå, at du er gået op i besøgende! Din blog er formidabel at læse, og jeg var også heldig at fange dig gennem Miriam :-)
SvarSletTak for de rosende ord! Du (og de andre) er mere end velkomne!! :D
SletTror at 98% er kommet gennem Miriam - det er simpelthen så vildt at hun gav mig et shout out og at det gav så mange nye besøgende og læsere! Evigt taknemmelig