Fuld-Skæg

Så den egentlige grund til at jeg udgav gårsdagens indlæg kl 01.42 var, at jeg sad og ventede på, at en vis skægget, fuld herre ville give mig et ring og derefter hoppe i en taxa. Han var fuld på den søde måde, da han kom; snakkede uafbrudt og så godt brugt ud. Eftersom ingen af os havde rigtig lyst til at sove, brugte vi tiden i hinandens arme, mens især hans mund kørte. Alkoholen tog lige det yderste filter af ham, og han fik sagt et par rigtig fine ting til mig. Selvfølgelig er det dejligt at få at vide, at man er smuk, sød og dets lige, men der er noget ekstra over lige at åbne op og fortælle hvad man frygter ved at date en, der er 7 år yngre end en selv, men at man har det virkelig godt i det, og slet ikke har lyst til at stoppe det. Han var så fin og ærlig, og jeg ved godt, at det var alkoholens skyld, men det hindrer mig ikke i at synes, at vi kom tættere på hinanden i nat. Vi talte også om, hvordan det havde været rigtig rart for mig, at der var gået længere tid mellem aftalerne, så jeg havde nået at få sommerfugle i maven. Sidst men ikke mindst, lukkede han mig lidt ind i sine seksuelle lyster, og der må jeg indrømme, at jeg blev helt tændt af at han snakkede om det. Jeg er håbefuld omkring projekt god sex... Og også om at få følelser for denne mand, selvom han lagde lidt hårdt ud og faktisk næsten skræmte mig væk.

Skæg?

Nå, hellere sent end aldrig. Jeg så Skægget igen i torsdags i stedet for i mandags, da vi begge havde fri fredag og dermed kunne sove længe og bare hygge. I dagene op til mandag var jeg lidt smånervøs for den manglende drama, og om den mon kunne resultere i ikke-opstående følelser. Heldigvis for mig, rykkede vi aftalen et par dage, hvilket gav mig mulighed for at nå at få lyst til at se ham. Det gav mig dog også mulighed for at nå at blive nervøs for det seksuelle, og især følgende spørgsmål rungede i hovedet på mig: hvad hvis jeg først knalder med ham, når jeg er blevet møgforelsket i ham, og det så er vildt dårligt?
Hele torsdagen var min mave fuld af sommerfugle og da eftermiddagen endelig oprandt, indså jeg, at jeg havde glædet mig til at se ham. Ret hurtigt måtte jeg også sande, at de ekstra dage mellem vores aftaler havde skruet min libido i vejret. Så jeg afgjorde med mig selv, at jeg ligeså godt kunne kaste mig ud i det der sex, og slippe for nervøsiteten omkring det. Vi lagde ud med et bad, hvor jeg fik mulighed for et sneakpeak på, hvad Skæggets skæg munder ud i mellem benene. Umiddelbart helt fin størrelse og jeg var glædeligt overrasket over tykkelsen. Dog var jeg måske lidt hurtig i min konklusion af, hvordan den ville føles indeni mig, for i badet mærkede jeg ikke noget særligt. Vi rykkede hurtigt ind i den noget mere rummelige seng, hvor jeg måtte sande, at min konklusion havde været alt for hurtig. Han var sød og dejlig, men efter 15-år-ældre-mand var der bare ikke noget at juble over. Derudover havde han vidst lidt forventet, at jeg kunne komme under samleje, hvilket altså aldrig er sket for mig, og sågar troede, at jeg havde været tæt på. Jeg måtte fortælle ham om den, for ham mere eller mindre ukendte, klitorisorgasme og selvom han var meget på, at skulle lære det en anden gang, følte jeg mig en anelse opgivende overfor projekt god sex. Men som jeg lå der i hans arme efterfølgende, føltes det bare rigtig rart og alle sommerfuglene vendte tilbage, så jeg konkluderede, at der måtte være noget ved ham og jeg ikke sådan kunne give op. Hvad jeg til gengæld for længst havde givet op på, var det der med at lave mad og vi endte derfor med at bestille et par pizzaer - også fordi klokken var blevet sen aften efter al den sex, putten og snakken.

I morges vågnede jeg ved, at han spoonede mig, som havde han aldrig lavet andet. Vi afprøvede sex igen, og denne gang var der lidt mere potentiale - også i badet. Mine sommerfugle blafrede som aldrig før, da vi handlede ind sammen og igen da jeg lavede mad og han fiksede mit dårlige afløb (thumbs up for handyman). Efter præcis et døgn i hinandens selskab smuttede han videre ud i verden og efterlod mig med et smil, der seriøst blev siddende længe.

Om at være anonym

Hvis nogen skulle være i tvivl, er jeg en anonym blogger. Det er jeg for at kunne skrive frit fra leveren, for ikke at skulle pakke noget ind, tænke på andres privatliv eller tænke på hvad min mormor, veninde og ekskæreste mon tænker om mine udskejelser, og om min mors udskejelser. Det fungerer virkelig godt for mig. For ligesom at jeg er den type mennesker, hvor det virkelig hjælper at sige tingene højt, hjælper det også at skrive dem ned. Det er ligesom en omgang terapi - kvit og frit. Ofte skriver jeg et indlæg om, når jeg når til slutningen af det, fordi jeg i processen har indset en masse ting. Det er smart. Det er lidt ligesom en dagbog, bortset fra at her har jeg en læserskare, som hepper, kommer med gode råd, input, synspunkter og meninger, og som virkelig også får mig til at indse nogle ting.

Hvis jeg havde valgt at sætte eget navn og ansigt på bloggen, ville jeg aldrig have kunnet skrive om Mr. Good Guys lille ulempe, om min mors utroskab, om mit sextal eller om min vilde aften. Tænk hvor meget drama, I var gået glip af, og hvor meget jeg ikke havde fået bearbejdet ved at skrive det ud til jer. Min lille blog om mit liv ville have været noget tom og indholdsløs. Se, i mine øjne er det fine ved blogs om dette emne, at det er ligesom en virkelig god bog eller film fyldt med drama, intriger, hjertesorg og plain hverdag - men uden nogen udsigt til at det stopper. Nogen får det til at fungere virkelig godt med en identitet, der er fremme i lyset, som for eksempel farudenfilter, twinpeaks og Miriams blok. I mine øjne er de dog særtilfælde, der har noget ekstra at byde på og som har en ekstra fin skrivestil eller vinkel på bloggen, og som derfor ikke behøver at inddrage de personlige og mere dramatiske ting, som jeg for eksempel har gjort her, og som Tinderslut og Frk. Rodebutik gør. Når en blog ikke har en speciel vinkel, en røvfuld virkelig gode koncepter eller en fantastisk skrivestil, så er min mening, at anonymitet fungerer bedst for at sikre, at der ikke bliver lagt et filter på, men at man netop kan skrive helt frit uden at skulle bekymre sig om mormor.

Pointen med det her indlæg er, at jeg knuselsker min anonymitet, selvom jeg selvfølgelig lige skal tænke en ekstra gang over tidspunkter, aldre, beskrivelser, osv. for at undgå at eventuelle læsere/veninder, genkender mig, og at jeg til en hver tid vil anbefale at opstarte en anonym blog fremfor en ikke-anonym blog, hvis man ønsker at fokusset på bloggen skal være ens eget liv - eller private dele af det.

Dette indlæg er ikke skrevet for at nedgøre eksisterende ikke-anonyme bloggere, men er blot en opfordring til, hvis du sidder og overvejer at oprette en blog, så at gøre det anonymt. Derudover er det blot for at fastslå at jeg er vild med min anonymitet, med at skrive på bloggen og med jer, der læser med.

Drama - where you at?

Jeg har haft så sindssygt travlt den sidste uge, at jeg slet ikke har haft til til at blogge eller for den sags skyld læse andre blogs. Men nu fandt jeg lige en lille time, hvor der er luft og overskud nok til at opdatere jer om Skægget. Vi så nemlig hinanden i Onsdags og lavede egentlig ikke så meget andet end sidste gang - dvs kysse, se film og sove. Han kom dog over lidt tidligere på aftenen denne gang, hvilket betød, at aftensmad blev noget, vi delte. Det undgår jeg ellers normalt, når jeg ser en fyr hjemme hos mig selv, fordi jeg er en elendig kok, hvilket ikke er noget, jeg ønsker at afsløre alt for tidligt i bekendtskabet. Så vi spiste pizza - hjemmebragt fra det lokale pizzaria. Det var fint nok, men næste gang er jeg nok nødt til at kaste mig ud i at kokkerere et eller andet. Og inden da lægge en skudsikker plan for hvordan det skal blive et nogenlunde måltid. Ønsk mig held og lykke. Suk.

Derudover kører det bare med Skægget. Vi snakker godt sammen og jeg føler mig godt tilpas i hans selskab. Men altså helt ærligt, det kører næsten for godt og lidt for hurtigt. Han har allerede spurgt, om vi ser andre - ikke på sådan en nu-skal-vi-være-kærester-måde, men mere på en jeg-ville-få-nedtur-på-hvis-du-kyssede/datede-en-anden-måde. Det har min veninde kæmpet for at få den fyr, som hun ser, til at sige i flere måneder, og jeg får det serveret på et sølvfad fjerde gang, vi ses. Det er næsten for meget. Jeg har slet ikke nogen jagt eller noget er-han-mon-interesseret-i-mig drama. Og det savner jeg faktisk. Det er der, man virkelig kan mærke, om man er ved at blive vild med manden, der hvor man er ved at gå til over ikke at vide, hvornår man ser ham igen og om man ser ham igen, eller sågar bare får en sms fra ham. Når jeg hele tiden ved, at vi ses igen (mandag), han siger alle de rigtige ting og sender sms'er lige inden, jeg begynder gerne at ville høre fra ham, så kan mine følelser slet ikke nå at følge med og jeg er sgu lidt bange for, at de, som så småt er begyndt at spire, kvæles, hvis han ikke snart skruer ned for perfektheden.

Skæg

Jeg har ret vild optur over, at jeg har valgt at kalde den her fyr for Skægget (jf. overskriften).

Nå, men til det vigtige. Vi ved alle sammen, at film på sofaen bare er en undskyldning for at kysse. Vi så to film i går. Midt i den sidste spørger han, om han må crashe hos mig, hvis han lover at opføre sig pænt. Den går jeg med til velvidende at han sikkert alligevel vil forsøge sig til et knald. Det gjorde han også, men han var så hurtig til at spørge, at jeg slet ikke var klar og derfor sagtens kunne styre mig til at sige nej. I morges var det langt sværere og vi nåede helt ned til underbukser, før jeg stakåndet stoppede showet. Ser I, jeg synes nemlig, at han er lidt ekstra sød og jeg er nervøs for, at han stikker af så snart, vi har knaldet. Derfor trækker jeg den lige lidt og vinder ham over med min fantastiske personlighed. Er planen. Hæ.

Er det forresten strengt at være bekymret for, om hans pik er lille?
Af hvad jeg har mærket gennem et par underbukser op ad mit ben, er der ikke noget at råbe hurra for størrelses-mæssigt og jeg er jo for faen vant til 15-år-ældre-mands store, flotte, lige tingest. (Hermed ikke sagt at størrelse er alt, men alligevel. Størrelse kan bare noget virkelig godt for mig..)

Ja, jeg ved godt at mine tider er fucked up i det her indlæg, men jeg er altså for træt til at rette det.

Skæg med Skægget

Skægget, som vi altså nu kalder den mand, jeg var på date med tidligere på ugen, og jeg var i Tivoli i går. Forfærdeligt vejr, men det var skide skægt (haha) og ulig så mange andre ture i Tivoli, prøvede vi faktisk en masse ting. Jeg synes egentlig, at det er meget grænseoverskridende at sidde og skrige ved siden af en fyr, man egentlig ikke kender, men jeg glemte faktisk alt om det og hyggede mig bare. Tivoli-turen var det, vi havde planlagt at lave, så jeg blev glædeligt overrasket, da han spurgte, om vi skulle finde noget at spise sammen efterfølgende. Og igen efter maden, da han spurgte om vi også skulle tage en øl sammen. Vi brugte i alt 8 timer i hinandens selskab og det føles egentlig som om, at vi lige tog to dates på én dag.

Og nu til kysset, som jeg ved, at I sidder og venter på at høre om. Der var masser af muligheder for at det i Tivoli, men det blev aldrig rigtigt til noget, selvom han vidst flere gange tog tilløb til det. Først i et dart-spil på den bar, vi drak vores øl på, skete der endelig noget. I ved, sådan nogle dart-baner er ofte lidt lukkede af pga vildfarende pile, hvilket gør det svært at komme forbi hinanden, når man henholdsvis henter pile og gør sig klar til at skyde. Så ja, mig med pile i hånden, og ham der spærrede min vej ud af banen. Og for satan hvor var det er godt kys. Langt bedre end det ville være blevet på første date. Her var der desuden rig mulighed for at få flere kys, og vi benyttede os af, at baren på denne etage var mere eller mindre tom, og kyssede løs som et par lystne teenagere. Mellem kyssene fik vi også gang i nogle gode samtaler og endnu engang komplimenterede han mig på alle de rigtige måder.
Hen ad aftenen satte han mig på en bus og drog selv til julefrokost, allerede med en aftale om at han kommer forbi hjemme hos mig i aften og ser en film. Jeg behøver vel ikke sige, at jeg glæder mig?

Back in the Game

Jeg fik vidst nævnt noget om to nye mænd i det her indlæg. Den ene blev ikke til noget, den anden er jeg netop kommet hjem fra en date med. Jeg har ellers kun set denne skæggede mand i festlige sammenhænge hidtil, men efter lange blikke og masser af smil blev det altså til en aftale om en gåtur i dag. Som nogen måske har lagt mærke til, viste vejret sig dog ikke fra sin bedste side, så gåturen blev suppleret af et langt cafébesøg. Og han var sød. Og vældig snaksaglig, hvilket er en god ting i min bog, fordi jeg ikke selv er verdens største taler. Og så gav han komplimenter, hvilket en hver pige vel anser som et plus.
Mens han fulgte mig til bussen, kom han med forslag til næste dates lokation og jeg var glad - tænk at slippe for usikkerheden over om der overhovedet ville blive en anden date. I samme sekund som bussen ankom og åbnede dørene, spurgte han, om han måtte give mig et uforpligtigende kys. Timingen kunne ikke være dårligere med mennesker, der myldrede ind og ud af den bus, som jeg jo skulle med. Så jeg sagde nej, måske næste gang. Knapt havde jeg afsluttet sætningen, før han var flygtet ned ad fortovet. Han må være blevet forfærdelig pinlig eller sådan noget, siden han mente, at den afgang ville være den bedste.
Men for faen, ingen vil da kysses sådan her første gang (eller nogensinde, for den sags skyld):

Træt

Jeg er så pisse træt af alt lige nu. I dag. I den her uge.

To nærtstående familiemedlemmer er indlagt med hver sin knapt så sjove sygdom.

Der sker ikke en skid i mor-sagen.

Far er blevet arbejdsløs.

Der foregår noget mellem mine ben, som ikke er normalt. Læge i morgen.

Jeg kan ikke gå uden for en dør uden at tænke på det-sker-jo-aldrig-fyr (han bor jo lige derovre!)

Jeg kan ikke blive inden for en dør uden at tænke på ny fyr fra weekenden (som fandme ikke har kontaktet mig, selvom han med entusiasme i stemmen sagde, at han ville).

Jeg er bare pisse ensom. På mande-fronten. Det må være noget efterårs-kuller.

Har af omveje fået at vide at Mr. Good Guy stadig ikke er videre.

Har maks underskud i alle sammenhænge. Også på kontoen.

2. date med Tinder-fyr 3

Jeg lever! Sådan da. Jeg havde bare lige brug for at tage "fri" fra alting, inklusiv bloggen, som jo ellers er mit frirum. Anyways, jeg håber at være tilbage nu. En dag ad gangen.

I forhold til overskriften, har I nok allerede undret jer over 3'tallet, for det er sgu da to måneder siden, at Tinder-fyr 3 var aktuel. Men han tog altså turen over broerne for at se mig i dag. Jeg havde glædet mig, for den første date havde været den hidtil bedste Tinder-date, men det var slet ikke ligeså magisk som første gang. Han var stadig sød, og snakken kørte også stadig fint, men selvom vi endte med at putte på sofaen, var jeg bare ikke rigtigt tiltrukket af ham, og noget ved ham var faktisk helt irriterende. Han lader ikke til at mene det samme og planlægger allerede en ny tur til byen - den skal jeg lige have stoppet inden vi når så vidt.

Ellers er der ikke meget nyt under solen herfra. Tilsyneladende vælter jeg mig stadig i mænd - de tiltrækkes åbenbart af depri-mig, for da jeg i foråret/sommeren havde det godt, var der langt mellem dem. Nu er her to nye, som jeg lige skal se, hvor meget der er ved, før jeg navngiver dem, og derudover 15-år-ældre-mand, Tinder-fyr 3 og tror I ikke også at det-sker-jo-aldrig-fyren har skrevet til mig, at han ikke kan lade være med at tænke på mig? Sikke et rod.