lørdag den 22. november 2014

Drama - where you at?

Jeg har haft så sindssygt travlt den sidste uge, at jeg slet ikke har haft til til at blogge eller for den sags skyld læse andre blogs. Men nu fandt jeg lige en lille time, hvor der er luft og overskud nok til at opdatere jer om Skægget. Vi så nemlig hinanden i Onsdags og lavede egentlig ikke så meget andet end sidste gang - dvs kysse, se film og sove. Han kom dog over lidt tidligere på aftenen denne gang, hvilket betød, at aftensmad blev noget, vi delte. Det undgår jeg ellers normalt, når jeg ser en fyr hjemme hos mig selv, fordi jeg er en elendig kok, hvilket ikke er noget, jeg ønsker at afsløre alt for tidligt i bekendtskabet. Så vi spiste pizza - hjemmebragt fra det lokale pizzaria. Det var fint nok, men næste gang er jeg nok nødt til at kaste mig ud i at kokkerere et eller andet. Og inden da lægge en skudsikker plan for hvordan det skal blive et nogenlunde måltid. Ønsk mig held og lykke. Suk.

Derudover kører det bare med Skægget. Vi snakker godt sammen og jeg føler mig godt tilpas i hans selskab. Men altså helt ærligt, det kører næsten for godt og lidt for hurtigt. Han har allerede spurgt, om vi ser andre - ikke på sådan en nu-skal-vi-være-kærester-måde, men mere på en jeg-ville-få-nedtur-på-hvis-du-kyssede/datede-en-anden-måde. Det har min veninde kæmpet for at få den fyr, som hun ser, til at sige i flere måneder, og jeg får det serveret på et sølvfad fjerde gang, vi ses. Det er næsten for meget. Jeg har slet ikke nogen jagt eller noget er-han-mon-interesseret-i-mig drama. Og det savner jeg faktisk. Det er der, man virkelig kan mærke, om man er ved at blive vild med manden, der hvor man er ved at gå til over ikke at vide, hvornår man ser ham igen og om man ser ham igen, eller sågar bare får en sms fra ham. Når jeg hele tiden ved, at vi ses igen (mandag), han siger alle de rigtige ting og sender sms'er lige inden, jeg begynder gerne at ville høre fra ham, så kan mine følelser slet ikke nå at følge med og jeg er sgu lidt bange for, at de, som så småt er begyndt at spire, kvæles, hvis han ikke snart skruer ned for perfektheden.


4 kommentarer:

  1. Sig det til ham! Det gjorde Carrie med Aidan... And look how well that turned out ;) Nej, men sig det, for der er da ikke noget mere ærgerligt, end når følelserne drukner, inden de når at blomstre :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, jeg har jo faktisk altid heppet på Aidan!
      Men ja, helt enig og godt råd. Jeg skal bare lige finde ud af, hvordan jeg bedst breaker den til ham

      Slet
  2. Den eneste der kan vide hvad du er klar til er dig selv...
    Jeg synes også man skal være ærlig, men man kan også hurtig være for ærlig og så sidder du pludselig med skægget i saksen, eller hvad man siger.. ha ha..

    Du er jo den eneste der ved hvad du gerne vil ha, men det er jo desværre ikke sikkert at han vil det samme.

    Havde faktisk en snak med en veninde i dag om det der med at være single i dag. Jeg er sååå glad for at jeg ikke selv er single.. Jeg synes det lyder super indviklet og tit er folk enten bange for at være ærlige eller også ender man bare med at blive ignorede fordi man ikke har nosser til at sige - hey der er ikke den rigtige kemi..

    Jeg synes det er overdrevet sejt af ham og utrolig modigt uanset om du er til det eller ej. Det er sku ikke alle singler der tør det sammen.. så hatten af for ham på det punkt..

    Knus <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv jeg ved jo faktisk ikke, hvad jeg gerne vil have. Jeg ved bare, at jeg ikke har lyst til, at han ikke er der og så må jeg jo tage den derfra :)
      Han er så sej! Det er vildt, at han tør være så sårbar overfor en han ikke kender særlig godt. Men jeg er desværre ret sikker på, at det for mange piger virker overvældende og skræmmende, fordi han er sådan. Jeg var da også lige ved at flygte selv, fordi det føltes som om, at hans følelser var mil foran mine egne.
      ak for din kommentar!

      Slet