Back in the Game

Jeg fik vidst nævnt noget om to nye mænd i det her indlæg. Den ene blev ikke til noget, den anden er jeg netop kommet hjem fra en date med. Jeg har ellers kun set denne skæggede mand i festlige sammenhænge hidtil, men efter lange blikke og masser af smil blev det altså til en aftale om en gåtur i dag. Som nogen måske har lagt mærke til, viste vejret sig dog ikke fra sin bedste side, så gåturen blev suppleret af et langt cafébesøg. Og han var sød. Og vældig snaksaglig, hvilket er en god ting i min bog, fordi jeg ikke selv er verdens største taler. Og så gav han komplimenter, hvilket en hver pige vel anser som et plus.
Mens han fulgte mig til bussen, kom han med forslag til næste dates lokation og jeg var glad - tænk at slippe for usikkerheden over om der overhovedet ville blive en anden date. I samme sekund som bussen ankom og åbnede dørene, spurgte han, om han måtte give mig et uforpligtigende kys. Timingen kunne ikke være dårligere med mennesker, der myldrede ind og ud af den bus, som jeg jo skulle med. Så jeg sagde nej, måske næste gang. Knapt havde jeg afsluttet sætningen, før han var flygtet ned ad fortovet. Han må være blevet forfærdelig pinlig eller sådan noget, siden han mente, at den afgang ville være den bedste.
Men for faen, ingen vil da kysses sådan her første gang (eller nogensinde, for den sags skyld):